ANMELDELSE: Working, Southwark Playhouse ✭✭✭✭

Fr.v. Huon Mackley, Izuka Hoyle & Nicola Espallardo i Working. Foto: Robert Workman Working Southwark Playhouse d. 7. juni 2017 4 Stjerner BESTIL NU Koncept-musicals hænger ikke ligefrem på træerne nu om dage, men der var engang, hvor de blev set som vejen frem og den mest spændende undergenre inden for musicalteater.  Nu har vi chancen for at opleve – i en fremragende, velforberedt og smukt præsenteret opsætning – et hidtil glemt eksempel på genren, der nu pryder den store sal i dette tempel for musicalteater.  Dette er faktisk Europa-premieren på et hidtil 'glemt værk'.  Og jeg er glad for at kunne fortælle, at det står knivskarpt. Så hvad er 'konceptet'?  En omfattende reportagebog af den amerikanske forfatter (og nationale fænomen) Studs Terkel, der også bærer værkets titel, dannede tilbage i 70'erne grundlag for scenebearbejdelsen af ingen ringere end Stephen Schwartz (som vi så i foyeren på netop dette teater for et års tid siden) – i samarbejde med Nina Faso.  Og med bidrag fra Gordon Greenberg.  Det er en række monologer, i stil med Mayhew, hvor helt almindelige arbejdere fortæller om deres hverdag, deres pligter, deres liv og drømme.  Og de synger og danser sig gennem en perlerække af numre af Craig Carnelia, Micki Grant, Mary Rodgers, Susan Birkenhead, Schwartz selv og den legendariske James Taylor.  Nå ja, og så blev den gennemgribende revideret for et par år siden og fik tilføjet mere moderne numre af Lin-Manuel Miranda.  Numrene er alle velskrevne, selvom nogle fungerer bedre end andre. Krysten Cummings i Working. Foto: Robert Workman Ensemblet, der bærer dette frem, består af seks etablerede kunstnere og, i denne opsætning i hvert fald, seks 'Absolute Beginners': alle helt nyuddannede fra landets førende teaterskoler, som her får en forrygende professionel debut!  Blandt de rutinerede kræfter finder vi den bjergtagende vidunderlige Krysten Cummings – sandsynligvis den eneste amerikaner i holdet – og en skuespiller, der mere end nogen anden rammer sandheden bag ordene helt rent. Ikke kun verbalt, men fysisk i hvert kast med hovedet, hver bevægelse med hånden, hofternes vinkel og føddernes præcision. Det er en så komplet og fængslende præstation, som man sjældent ser på en musicalscene.  Hendes fortolkning af 'Just A Housewife' er ren poesi: hun giver karakteren al den styrke og følelsesmæssige dybde, man finder i et Lied af Schubert, og gør Carnelias enkle melodi knusende dybsindig. Fr.v. Izuka Hoyle, Peter Polycarpou, Luke Latchman, Huon Mackley og Patrick Coulter i Working. Foto: Robert Workman Måske får ikke alle de andre karakterer materiale, der er lige så stærkt skrevet, men de leverer alle smukke præstationer.  Peter Polycarpou synger storslået og er følsomt nærværende i hver eneste lille nuance hos sine karakterer, formidlet med få ord men med et hjerte af guld.  At se og høre ham er som at se en helt almindelig mand blive hugget ind i klipperne på Mount Rushmore.  Siubhan Harrison har samme succes med sine roller, ligesom den varme og dygtige Liam Tamne.  Og nævnte jeg, at dette er et af de få sandfærdige eksempler på mangfoldig casting i byen?  Ikke bare inden for musicals, men i det hele taget.  Her ser vi den verden, der rent faktisk findes! Liam Tamne (i midten) i Working. Foto: Robert Workman Takken for dette går til det store hold af producenter (Jack Maple, Ramin Sabi, Christopher Ketner & D.E.M. Productions) og den geniale instruktør Luke Sheppard, der sammen med sin dygtige koreograf Fabian Aloise (assisteret af Hollie Taylor) og AD Leigh Toney, bringer forestillingens mange elementer – dette panorama over moderne byliv – gnidningsfrit til scenen.  Jean Chan har skabt en realistisk scenografi, rå og upoleret (meget Southwark Playhouse-agtig), og Gabriella Slade overgår sig selv med kostumer, der føles som om de har været brugt i årtier: folk bærer skjorter, der minder om bygningernes slidte facader. Det er en stærk effekt.  Lysdesignet af Nic Farman er ligetil og effektivt, og lyddesignet af Tom Marshall står klart og velafbalanceret. Dean Chisnall i Working. Foto: Robert Workman Uanset om man foretrækker erfaring eller ungdommelig energi, og om man er til de garvede kræfter (herunder også Gillian Bevan, elegant og klog, og Dean Chisnall med sin fløjlsbløde stemme og fine komiske timing) eller de nye talenter (Patrick Coulter, Nicola Espallardo, Izuka Hoyle, Luke Latchman, Huon Mackley eller Kerri Norville), så leverer de alle varen. Forestillingen varer cirka 90 minutter uden pause, og bandet (under musikalsk ledelse af Isaac McCullough og supervision af Alex Parker) lyder fantastisk.  Man kan diskutere, om 'konceptet' vitterligt er en helt klar rød tråd gennem den halvanden time, og man kan få tanken, at det her egentlig mere er en temabaseret revy om emnet 'arbejde' end noget andet. Man kunne endda ønske sig lidt mere substans mellem de mange musiknumre (det britiske publikum har det med at kræve netop det!).  Men uanset hvad: Du vil elske sangene.  Du vil huske mange af dem med glæde.  Og hvilket arbejde er bedre end det, man kan mindes med et smil? Spiller til 8. juli

BESTIL BILLETTER TIL WORKING HER