ANMELDELSE: Actor Awareness Scratch Night: Fokus på kvinder

Actor Awareness Scratch Night: ’Women’ Mandag d. 10. april kl. 19:30 Actor Awareness’ tema-bestemte scratch nights bliver stadigt mere populære. Denne aften med temaet ’Women’ modtog over 100 bidrag, hvoraf fire blev udvalgt. Girl power! Alle stykker skulle være skrevet og instrueret af kvinder, have en varighed på 15 minutter og maksimalt tre skuespillere på scenen. Præsentationerne blev opført som en endagsforestilling for en udsolgt sal i Spotlight Studios på Leicester Square, med den fantastiske nye komiker Kelly Convey som vært – en komiker, der har høstet strålende anmeldelser fra blandt andre Chortle og Time Out. ’22’ af Brigid Shine   * * * * Skuespillere:  Gemma Mcmeel som Dr. MacFeeley, Lisa Macgregor som Michelle, Alicia Barban som Gemma

Brigid Shines ’22’ er et begavet interaktivt, musikalsk og vittigt stykke med en dyster undertone om kvinders valgfrihed og abortrettigheder. Handlingen udspiller sig på et hospital, hvor en ung kvinde skal have foretaget en abort, flankeret af en komisk men spørgelysten læge og sin støttende bedste veninde. At publikum opfordres til at bruge deres sociale medier (eller støtte sig til en ’Twitter-pjece’ for teknologiforskrækkede typer som mig selv) er ikke bare et smart greb til fan-inddragelse; det understreger også vores afhængighed af mobilen, og hvor magtfulde sociale medier kan være, mens tweets som ”behandl kvinder som mennesker, der er i stand til at træffe beslutninger om deres egne kroppe” ruller hen over skærmen. Gemma McMeel, Lisa MacGregor og Alicia Barban er dygtige unge skuespillerinder, og McMeel imponerer især med sin rene vokal i de a cappella-sange, der både indleder og afslutter forestillingen.

’22’ var en forrygende åbning på programmet, og jeg var fanget som en fisk på en krog fra det øjeblik, McMeel, MacGregor og Barban trådte ind på scenen.

’Homefront’ af Rosie MacPherson   * * * Instruktion: Vicky Hitchin Skuespillere: Euan Macnaughton, Charlotte East

’Homefront’ er et dystert og tempofyldt stykke af Rosie MacPherson, der belyser de konsekvenser, krig kan have for en soldat og hans familie, da en datter taler med sin far om drabet på en anden mand. Enhver forestilling, der starter med en julesang, har min interesse, men for mig var det skuespillerne, der bar værket; både Euan Macnaughton og Charlotte East var fuldstændigt opslugt af deres udmattede, plagede og traumatiserede karakterer. Manuskriptet var rørende visse steder (og jeg holdt især af den rammende beskrivelse af en kop te som ’et kram i et krus’), men jeg var ikke altid helt sikker på handlingens retning. På trods af dette havde den energi, som Macnaughton og East udstrålede, en tydelig effekt på publikum.

’Come Die with Me’ af Vicki Connerty   * * * * * Skuespillere: Nigel Langley som David, Georgina North som Helen (mor), Linn Johansson som Rachel

Mine lattermuskler kom på overarbejde under Vicki Connertys sorte komedie ’Come Die with Me’. Efter sin mands død ønsker Helen, at han skal være hjemme hos hende igen, og hun får derfor hans kiste stillet ind i stuen på sofabordet. Da sønnen David og datteren Rachel samles, udvikler det, der burde være en højtidelig stund, sig til en ren farce. Connerty leger virkelig ’tovtrækning’ med ens følelser; det ene øjeblik var jeg berørt over familiens minde om faderen, og det næste øjeblik var jeg helt paf over Davids muntert upassende kommentarer.

Velskrevet, velspillet og med perfekt komisk timing – jeg ville have mere!

’Walk of Shame’ af Emelia Marshall Lovsey   * * * Instruktion: Stephanie Silver Skuespillere: Suzy Gill

’Walk of Shame’ er en udvidet monolog, der fortælles af en sårbar ung pige, som bliver udnyttet af en mand, hun har fejlbedømt. Rollen spilles gribende af Suzy Gill. Emelia Marshall Lovsey har skrevet et meget dystert stykke, der indeholder en ret detaljeret voldtægtsscene, som finder sted, efter at karakteren er blevet anklaget for at spille kostbar og får følelsen af, at hun skylder sin krop til en fremmed. Sammenlignet med de andre stykker føltes det en kende for langt, og for mit vedkommende manglede der nogle lyspunkter som modvægt til det rystende manuskript. Det ekstremt blottede og barske emne håndteres dog følsomt og kraftfuldt af instruktør Stephanie Silver, og dialogen er modig og viger ikke tilbage for de kolde detaljer. ’Walk of Shame’ satte i den grad fokus på de chokerende overgreb, som kvinder verden over har været udsat for og stadig oplever i lignende situationer. Jeg følte et direkte ubehag ved at se stykket – og hvis det var det kreative holds mål, så lykkedes de i den grad.

Efter at have set disse fire vidt forskellige kortstykker forstår jeg godt, hvorfor så mange ønsker at blive involveret i Actor Awareness og deres scratch-aftener – for at være en del af deres succes og få muligheden for at fremvise deres talenter inden for dramatik, skuespil og instruktion. Jeg ville med glæde se udvidede versioner af disse forestillinger og kunne nemt forestille mig stykker som ’22’ og ’Come Die with Me’ finde vej til de store Fringe-festivaler.

Næste scratch-aften har temaet race, religion og kultur, og fristen for bidrag er d. 14. maj. Hvis du vil være med, kan du besøge Actor Awareness’ hjemmeside på www.actorawareness.co.uk