ANMELDELSE: Assassins, Pleasance Theatre ✭✭✭✭

Danny Coleman-Cooke anmelder Assassins, en musical af Stephen Sondheim og John Weidman på Pleasance Theatre.

Ensemblet i Assassins på Pleasance Theatre Assassins

Pleasance Theatre

22. marts 2018

4 stjerner

Bestil nu

Det må have været en modig producent, der i sin tid gav grønt lys til Assassins; en musical, der portrætterer otte personer, som har affyret skud mod amerikanske præsidenter.

Fra de mest berygtede gerningsmænd (John Wilkes Booth, Lee Harvey Oswald) til de mindre kendte (dem, der dræbte præsidenterne McKinley og Garfield), præsenterer forestillingen en alternativ verden, hvor alle disse snigmordere lever og interagerer sammen.

Selvom præmissen virker usandsynlig, er det en fantastisk historie, der opbygger komplekse og varierede karakterer, som alle har forskellige motiver, men er forenet af et fælles historisk punkt.  Handlingen bindes sammen af en fortæller, eller Balladeer (en fremragende Jason Kajdi), som giver den nødvendige historiske kontekst.

Musikken er forrygende, præcis som man forventer det af Sondheim, med det lyrisk overskud og mindeværdige melodier fra en af vor tids største komponister. Det når sit højdepunkt i Ballad of Guiteau, hvor Charles Guiteau svinger mellem religiøs sindsro og hyperaktiv mani.

Det er et ekstremt stærkt ensemble, der arbejder perfekt i synk og viser stor alsidighed i de mange roller. Særligt imponerende var Andrew Pepper som Guiteau, Toby Hine som den stilfærdige og følsomme John Hinckley, mens Michaela Cartmell bringer humor til den dæmoniske Lynette “Squeaky” Froome.

Alfie Parker leverer desuden en helt vidunderlig monolog som Sam Byck, den raserende enspænder, der er besat af Leonard Bernsteins kærlighedsballader.

Forestillingen får en underliggende resonans i Trump-æraen, hvor han både har antydet, at politiske modstandere burde ryddes af vejen, og selv har været mål for attentatforsøg.

Det virker også særligt aktuelt i kølvandet på de seneste masseskyderier på den anden side af Atlanten. Stykket forsøger ikke at glamourisere gerningsmændene (som nogle påstod før premieren i 1990), men viser dem som ødelagte og tragiske skikkelser, der har forvoldt ubodelig skade på deres egne og andres liv. Med andre ord: personer, der aldrig burde have været i nærheden af et våben…

Der var enkelte problemer med lyden på premiereaftenen, og Lee Harvey Oswald-delen trak lidt mere ud end nødvendigt, men det var en virkelig vidunderlig forestilling. De næsten to timer fløj afsted, hvilket altid er tegnet på et stykke, der rammer plet.

Ensemblet i Assassins på Pleasance Theatre Ikke nok med, at jeg forlod Pleasance med et smil på læben, så sendte Assassins mig også direkte i gang med historisk research, da jeg kom hjem, fordi jeg bare måtte vide mere om disse fascinerende karakterer. Og det er på mange måder den største kompliment af alle.

Spiller frem til 8. april 2018

BESTIL BILLETTER TIL ASSASSINS PÅ PLEASANCE THEATRE NU