ANMELDELSE: Downstate, The Dorfman, National Theatre ✭✭✭✭

Paul T Davies anmelder Steppenwolf Theatre Companys opsætning af Bruce Norris' Downstate på National Theatre.

Francis Guinan (Fred), ensemblemedlem Glenn Davis
(Gio), Celilia Noble (Ivy), Eddie Torres (Felix) og K. Todd Freeman (Dee) i Downstate. Foto: Michael Brosilow Downstate

The Dorfman, National Theatre

20. marts 2019

4 stjerner

Bestil billetter

Mens efterdønningerne fra den seneste Michael Jackson-dokumentar Leaving Neverland stadig mærkes, ankommer denne Steppenwolf Theatre-produktion fra Chicago til National Theatre. Den præsenterer et nuanceret argument omkring de mænd, der har begået overgreb mod børn. Som i hans mest kendte stykke, Clybourne Park, ser dramatikeren Bruce Norris direkte på et emne, som mange af os helst vil undgå. Han skaber så komplekse karakterer, at ens synspunkter og holdninger bliver udfordret, uden at han på noget tidspunkt lader mændene slippe for ansvaret for deres forbrydelser.

Fire mandlige registrerede sexforbrydere bor sammen på et botilbud i det sydlige Illinois. Der er den venlige, lavmælte Fred, den spydige, homoseksuelle Dee (en slags fordrejet udgave af Belize fra Angels in America med samme livstræthed og aktivistiske tilgang), den højlydte og muskuløse Gio og den næsten helt stille, tilsyneladende harmløse Felix. De småskændes, og der er spændinger omkring bofællesskabet, men disse mænd er også underlagt restriktioner, de skal adlyde. Det er et hjem, hvor der bliver skudt mod ruderne, og hvor fastnettelefonen ringer med truende beskeder. Som stykket skrider frem, ser vi ikke disse mænd som monstre, men som mennesker, og det rejser spørgsmål som: "Hvornår er straffen nok?" Det er barsk kost, ikke mindst fordi Norris håndterer baggrundshistorierne om overgrebene så dygtigt, men også fordi han får os til at indse, at hævn ikke er løsningen – alt sammen formidlet gennem det fremragende ensembles præstationer.

Matilda Ziegler (Em) og ensemblemedlem Tim Hopper (Andy) i Downstate. Foto: Michael Brosilow

Stykkets drivkraft er ankomsten af Andy (en fremragende Tim Hopper), støttet af sin hustru Em (Matilda Ziegler). Han vil konfrontere sin overgrepsmand Fred, sublimt spillet af Francis Guinan som en høflig sydstatsgentleman, der forgrebet sig på Andy og en anden dreng, da de var børn. Denne relation er stykkets hjerte, og man spørger sig selv: Ønsker Andy hævn eller afklaring? Hans erstatningskontrakt indeholder en løgn, som Fred insisterer på aldrig fandt sted, og som blev afgjort under retssagen. I forsøget på at holde sammen på hjemmet og agere plejer for Fred, leverer K. Todd Freemans fremragende Dee replikker, der får en til at le for straks derefter at lade latteren fryse fast. Cecelia Noble, frisk fra Nine Night, spiller endnu en formidabel kvinde i skikkelse af tilsynsværgen Ivy. Hendes sprog og direkte facon er en fornøjelse, men man må også sætte spørgsmålstegn ved hendes upartiskhed. Hun ved alt om mændenes fortid og færden, inklusiv Felix (Eddie Torres), der har brudt sine restriktioner.

Det er en stram og ubehagelig forestilling, kyndigt instrueret af Pam Mackinnon. Der er ikke tale om et naivt eller overbærende forsvar for disse mænd, men stykket tvinger en til at overveje, hvordan vi bør behandle overgrepsmænd. Andys PTSD og beskrivelserne af ugerningerne står lige så skarpt som de forbrydelser, der er begået mod disse mænd, som er mennesker og ikke monstre. Hvis man er til udfordrende, velskrevet og velspillet drama, er dette forestillingen, man skal se.

Spiller indtil 27. april 2019

BESTIL BILLETTER TIL DOWNSTATE