ANMELDELSE: End Of The Rainbow, Churchill Theatre Bromley (Turné) ✭✭✭✭✭

Gary Wilmot, Lisa Maxwell og Sam Attwater i End Of The Rainbow. Foto: Pamela Raith End Of The Rainbow

Churchill Theatre Bromley

9. marts 2016

5 stjerner

Bestil billetter

End Of The Rainbow er Peter Quilters indblik bag kulisserne hos Judy Garland under hendes legendariske række koncerter på Talk Of The Town i London. Blot få uger inde i sit forhold til Mickey Deans er Garland for første gang fri for ødelæggende kontraktlige forpligtelser og endelig på vej mod økonomisk frihed.

Quilters stykke præsenteres som et intimt kammerspil for fire personer, hvilket understreger Garlands natur som midtpunktet i det univers, der altid kredsede om hende.

Lisa Maxwell i End Of The Rainbow. Foto: Pamela Raith

Lisa Maxwell spiller Judy. Det er en præstation, der smelter en masse modsigelser og en rutsjebane af følelser sammen til en rå, overbevisende og fuldstændig fængslende karakter. Maxwell er på scenen det meste af aftenen og er intet mindre end fænomenal.

Handlingen foregår næsten udelukkende i en hotelsuite i London, men flytter sig lejlighedsvis til Talk Of The Town, hvor Judy får lov at fremføre nogle af sine legendariske sange – The Man That Got Away er særligt effektfuld og viser Maxwells evne til at gå ud over ren efterligning og levere en dramatisk præstation med en utrolig følelsesmæssig intensitet.

Sam Attwater som Mickey Deans giver en stærk præstation som den yngre forlovede. Der er ingen tvivl om, at Deans endte med at prioritere økonomisk vinding over sit forhold til Garland (i hvert fald i Quilters fortælling), men man må spekulere på, om han ærligt forstod, hvad det forhold ville kræve, da han valgte at vende tilbage til kontrolleret medicinering, da presset blev for stort.

Gary Wilmot spiller Anthony Chapman, en sammensmeltning af Garlands mange akkompagnatører. Den homoseksuelle Chapman er stærk, oprigtig og fuldstændig forelsket i Garland, og han fungerer i dette stykke i høj grad som den forenede stemme for publikum og Garlands mest trofaste fans. Wilmots præstation er solid og fuld af varme – en beroligende modpol til den eksplosive Garland og den manipulerende Deans.

Quilter har meget omhyggeligt udformet rollerne som både Deans og Chapman i End Of The Rainbow for at vise, at uanset motivet var Garland en naturkraft, der ikke kunne tæmmes. Garland var resultatet af en række ekstraordinære påvirkninger. Mange troede, de kunne hjælpe hende, men i sidste ende var hun herre over sin egen skæbe, og stykkets tragedie ligger i det faktum, at ingen kunne stoppe det.

Lisa Maxwell og Gary Wilmot i End Of The Rainbow. Foto: Pamela Raith

Daniel Buckroyds iscenesættelse er elegant og hjælper publikum med at navigere gennem Garlands følelsesmæssigt udmattende verden. Han støttes godt af David Shields scenografi, der ubesværet skifter mellem de forskellige lokationer.

End Of The Rainbow er ikke en sukkersød hyldest til den store Judy Garland; der er en del groft sprog, seksuelle undertoner samt misbrug af stoffer og alkohol. Det, vi får præsenteret, er et komplekst studie af en af vor tids største entertainere.

Kort efter begivenhederne i End Of The Rainbow gik Garland bort, og en hel verden sørgede over en kunstner, der berørte så mange. Jeg fandt Wilmotts afsluttende tale, der beskriver Garlands begravelse – betalt af Frank Sinatra og med en lille forsamling af hendes pianister bagerst i kirken – utrolig rørende og en interessant epilog på aftenens forestilling.

BESTIL BILLETTER TIL END OF THE RAINBOW PÅ TURNÉ I STORBRITANNIEN LIGE NU