ANMELDELSE: Giles Terera and Friends, The Pheasantry ✭✭✭✭✭

Giles Terera og venner

The Pheasantry

27. november 2016

5 stjerner

Det var en fornøjelse at støde på selveste Judi Dench – og venner – på vej ind i The Pheasantrys eksklusive cabaret-bar denne søndag aften. Det var herligt at se, at Giles Terera har så fornemt et følge; han fortjener det i den grad. Han er en kunstner i særklasse, og i løbet af dette korte gæstespil over tre aftener leverede han overraskelser og glæder i overflod.

Det hele lagde ud med en dristig a capella-udgave af 'Feeling Good', der startede i mørket bag scenen og sluttede i et væld af farver og lys ved klaveret. Herfra gled vi direkte over i – hvad ellers? – 'The Tale of the King’s Road Piano', som i mine ører lyder som et nummer af Leonard Cohen, men som faktisk er skrevet af Giles selv. Herefter blev der skruet helt op for gospel-stemningen, da Clint Dyer og hans mundharmonika kastede sig over blandt andet Harry Belafontes klassiker 'Matilda' og en smuk bid af 'What A Friend We Have In Jesus'.

Giles skriver også selv, og han gør det godt: I aften hørte vi hans 'Nicky', en forrygende sang, der gled over i Bill Withers’ 'Grandma’s Hands', hvor han akkompagnerede sig selv på guitar. Det særlige ved hans cabaret er, at man aldrig ved, hvad det næste bliver. Hvert sceneskift blev mødt med begejstrede gisp fra publikum, som kun blev endnu mere imponerede over hans alsidige talent. Replikkunsten sad også lige i skabet – fra familieminder over aktuelle begivenheder til showbiz-sladder, ofte elegant flettet sammen med hans imponerende CV.

Vi bevægede os videre ind i det mere rå blues-territorium med Robert Johnsons vidunderlige 'Come On In My Kitchen', efterfulgt af 'Hear Me Talkin’ To You' fra – så vidt jeg husker – 'Ma Rainey’s Black Bottom'. Dette førte os til 'Ramblin’ Man' og i en helt anden boldgade; Princes 'Raspberry Beret'. I et genialt stemningsskifte skiftede vi herefter til første akts følelsmæssige højdepunkt, 'Georgia', en sang som Terera kan få til at emme af sjæl og tårer.

Lige som man troede, det ikke kunne blive bedre, skete det. Tyrone Huntley trådte ind på scenen, og de to sang en fabelagtig duet i 'A Bridge Over Troubled Waters'. Herefter fulgte en perfekt timet kovending, da Jon Robyns indtog scenen i en befriende syrlig og udfordrende stil som Princeton fra Avenue Q for at give os sin helt egen fortolkning af 'The Wind Beneath My Wings'. Og hvad så bagefter? Det var den guddommelige Alexia Khadime, som trods et hurtigt visit fra sin pantomime-forestilling i Hackney, leverede en fænomenal 'Had I A Golden Thread'. Giles toppede det hele med Harry Warrens smukke 'At Last', og på det tidspunkt trængte vi alle til noget lækkert at drikke. Pausen faldt på et tørt sted.

Anden halvdel var mindst lige så fortryllende, med en elegant 'Singin’ in the Rain' (komplet med et lille 'soft shoe shuffle'-nummer på den tæppebelagte scene), efterfulgt af en livlig trio bestående af Myra Sands, Finty Williams og Chris Logan, der leverede deres version af 'You Gotta Have A Gimmick' fra Gypsy. Tonen blev hurtigt genoprettet af Tereras nu efterhånden faste signaturnummer 'Pure Imagination'. Hans udsøgte fraseringer og varme baryton gør sangen til en forførende hyldest til fantasien og sjælens frihed. Herefter gled vi over i et mere moderne hit, 'Sweet Dreams Are Made Of This', hvor han endnu en gang viste sin store alsidighed. Vi fik endda en lille smagsprøve på 'Jailhouse Rock', før han kastede sig over Dylans skarpe 'When God’s On Your Side' (uhyre aktuel i det nuværende politiske klima) og sluttede af med den lune humor i Slim Whitmans gamle nummer 'Lonesome Cattle Call'.

Og så endelig...! Rachel Tucker sweepede ind i lokalet, og på trods af manglende prøvetid fik hun og Terera ved klaveret taget til at lette med 'A Change Is Gonna Come'. Sikke en aften! Men var det slut? Åh nej. Giles havde endnu en perle i ærmet: 'Mr Bojangles', fremført med hans karakteristiske diskretion og krystalklare levering. Da alle kom tilbage på scenen til det fælles bifald, vidste vi alle, at vi havde været vidne til noget helt særligt. Til alle jer, der gik glip af ham i denne omgang: Hold øjne og ører åbne – han kommer helt sikkert tilbage!

LÆS MERE OM ARRANGEMENTER PÅ THE PHEASANTRY