ANMELDELSE: Lifeboat, West Yorkshire Playhouse ✭✭✭✭✭

Lois Mackie (Bess Walder) og Amy McGregor (Beth Cummings) i Lifeboat. Lifeboat West Yorkshire Playhouse

Tirsdag d. 2. maj 2017

Fem stjerner

Bestil billetter

Tag en stærk (og sandfærdig) beretning udfoldet gennem et skarpt manuskript, kombiner det med en fantasifuld fysisk iscenesættelse, og resultatet er et stykke fænomenalt teater, der skiftevis er morsomt, oplysende, ømt, intenst og visse steder hjerteknusende. Historien om sænkningen af konvoj-skibet City of Benares i september 1940, med 90 børn ombord på vej mod sikkerhed i Canada, var et af de mest tragiske lavpunkter under anden verdenskrig. Nicola McCartneys manuskript fra 2002 genfortæller begivenheden, og Gill Robertsons præcise og energiske opsætning fungerer som en værdig hyldest til og et mindesmærke for de 87 børn, der ikke overlevede deres kamp for livet, hvor de klyngede sig til kæntrede redningsbåde i Atlantens iskolde og oprørte vand.

Lois Mackie (Bess Walder) og Amy McGregor (Beth Cummings) i Lifeboat. Foto: Anthony Robling

Lois Mackie og Amy McGregor portrætterer (blandt andre) de virkelige overlevere, herunder cockney-pigen Bess Walder og Beth Cummings fra Liverpool. Med stor energi maner de en barndomsverden frem fyldt med irriterende brødre, Judy Garland og krævende forældre samt drømme om rejser og stjernestatus. Det er en verden, der gennem radiomeddelelser og sirener ændrer sig til krigens usikkerhed, hvor det for mange virkede som det eneste fornuftige at sende deres børn til Australien, Amerika, Sydafrika eller Canada for at beskytte dem mod bomber og invasion. Vi følger de to piger og deres med-evakuerede på en rejse gennem papirarbejde, lægetjek, pakning, afsked på støjende banegårde og lange togrejser, før de ankommer til 1940'ernes svar på det forjættede land: SS Benares. Her uddeler stewards i turbaner chokolade og skinkerunderstykker i luksuriøse rammer, der overgår selv deres vildeste 'Troldmanden fra Oz'-inspirerede drømme. Fortællingen krydsklippes med stramt koreograferede scener, der viser den rå livsfare, da de undslipper det torpederede skib og med frosne hænder klynger sig til en kæntret redningsbåd i stormvejr. Her ser de folk omkring sig blive svagere og give slip, indtil de er alene tilbage, og Bess må kæmpe med den smertelige tanke om, hvordan hun skal fortælle sine forældre, at hun har mistet sin bror. Præstationerne var så kraftfulde og overbevisende, at denne anmelder mærkede deres nød helt ind i hjertekulen.

Lois Mackie (Bess Walder) og Amy McGregor (Beth Cummings) i Lifeboat. Fotograf: Anthony Robling

Stykket blev opført i Barber Studio, en af West Yorkshire Playhouses mindre kendte, men mest spændende sale, som var perfekt til den intime 'traverse'-opsætning og stykkets fysik. Skønheden ved denne tilgang var, at gennem de mest enkle virkemidler – små fingerbevægelser, blinkende lyskæder, tunge kufferter – blev mit Ipad- og smartphone-mættede sind fuldt aktiveret og ansporet til at skabe indre billeder af væltende klædeskabe, hældende dæk og synkende skibe, som var stærkere end nogen direkte visuel illustration. Det eneste bogstavelige billede kom helt til slut; et følelsesmæssigt slag i form af en snor med børnetøj, hvorpå der var trykt billeder af ansigterne på de unge mennesker, da de sejlede ud fra Liverpool på deres store eventyr. Optimismen og spændingen i deres ansigter stod som en skarp påmindelse om den sandhed, der ligger bag fortællingen.

Det bedste bevis på opsætningens magiske tiltrækningskraft var publikum af børn, der sad på gulvet i to rækker på hver side af scenen – helt stille, opslugte og bjergtagne. Det må have strejfet mere end én blandt publikum, at de var præcis samme alder som deres modstykker på SS Benares.

BESTIL BILLETTER TIL LIFEBOAT PÅ WEST YORKSHIRE PLAYHOUSE