ANMELDELSE: Little Miss Sunshine, New Wolsey Theatre (UK Tour) ✭✭✭

Paul T Davies anmelder Little Miss Sunshine pu00e5 New Wolsey Theatre som en del af forestillingens britiske turnu00e9.

Little Miss Sunshine The Musical

New Wolsey Theatre, Ipswich

24. maj 2019

3 stjerner

Turnu00e9plan for Storbritannien

u201dHvordan skriver man en succesfuld musical? Nemt. Lav en film og vent tredive u00e5r pu00e5, at den bliver adapteret u2013 det skal nok ske fu00f8r eller siden.u201d Su00e5dan lu00f9d det fra en spydig ru00f8st pu00e5 Twitter, og det fu00f8les da ogsu00e5 som om, hver eneste filmsucces fra 80u2019erne fu00e5r tilfu00f8jet et soundtrack og et par dansenumre. Det er altid en svu00e6r balancegang; emnet har som regel en stu00e6rk genkendelsesfaktor, der tru00e6kker publikum til, men det er endnu svu00e6rere at adaptere et kulthit u2013 en af de uafhu00e6ngige film, der bru00f9d igennem til det brede publikum, som ofte elsker filmen passioneret og beskytter den. Little Miss Sunshine er netop su00e5dan et tilfu00e6lde, og efter en mindre udskiftning af de medvirkende siden premieren pu00e5 Arcola Theatre, er musicalversionen af den elskede og Oscar-vindende film nu landet pu00e5 New Wolsey.

Det er en charmerende og fabelagtig historie om den dysfunktionelle familie Hoover, der bliver rystet sammen, da datteren Olive (lidt ved et tilfu00e6lde) gu00e5r videre til finalen i sku00f8nhedskonkurrencen Little Miss Sunshine, hvilket nu00f8dvendiggu00f8r en ku00f8retur til Californien. Bedstefar er kokainmisbruger og smidt ud af sit plejehjem for stofindtag og kru00e6nkende adfu00e6rd; mor Sheryl er klippen, der pru00f8ver at holde sammen pu00e5 det hele; far Richard er en uforbederlig optimist, hvis u201dTi trin til succesu201d su00e6tter familiens tu00e5lmodighed pu00e5 en hu00e5rd pru00f8ve; su00f8nnen Dwayne har aflagt tavshedslu00f8fte, indtil han bliver optaget i luftvu00e5bnet og hader i u00f8vrigt sin familie; og den homoseksuelle onkel Frank tager med dem direkte efter et selvmordsforsu00f8g, begu00e5et efter han forelskede sig i en af sine studerende, som efterfu00f8lgende forlod ham til fordel for en anden underviser. Som det ofte er tilfu00e6ldet med roadmovies, lu00e6rer de meget om hinanden, og sandheder kommer lu00f8bende for dagen, mens de langsomt udvikler sig til en fungerende enhed.

Forestillingen er perfekt besat, og da meget afhu00e6nger af Olive, var Lily Mae Denman (den aften jeg su00e5 den) helt ideel u2013 charmerende, uskyldig og i stand til med lethed at sku00e6re igennem det kaos, hendes familie skaber. Lucy Ou2019Byrne var fremragende som mor Sheryl, der er pu00e5 randen af et sammenbrud, men holder det hele sammen, og sammen med Gabriel Vicks glimrende Richard udgjorde de et stu00e6rkt foru00e6ldrepar, selvom de fremstod som fiaskoer. Sev Keosggerian var en god, angstfyldt og primu00e6rt tavs Dwayne, og som onkel Frank tilfu00f8rte Paul Keating en sublim melankoli og selvmedlidenhed, blandet med netop den rette mu00e6ngde anarki til at puste liv i familien. Bedst af alle var Mark Moraghans politisk ukorrekte, stofindtagende, sexede og alligevel sympatiske bedstefar, der leverede en energi, som bar fu00f8rste akt rigtig flot. Han er dog mindre grovkornet og bidende her end i filmen, hvilket er en skam, men hans ku00e6rlighed til barnebarnet skaber en af forestillingens mest ru00f8rende relationer.

Men der er et problem her, og det er et ret stort problem, nu00e5r man tager i betragtning, at dette er en musical. Musikken er glemt i det u00f8jeblik, man hu00f8rer den. Selvom manuskriptet af Sondheim-samarbejdspartneren James Lapine er stu00e6rkt, fu00f8les musikken og sangteksterne af William Finn pu00e5tvungne. De fleste sangtekster er i form af dialog, su00e5 det havde mu00e5ske fungeret bedre som et teaterstykke, og mange af sangene mangler det fu00f8lelsesmu00e6ssige slag, der er brug for ved vigtige punkter i historien. For eksempel nu00e5r Richard synger om sin far, reagerer bedstefaren ikke med sin side af historien, hvilket fu00f8les endimensionelt. Og hvis man har set filmen, ved man dette u2013 hvis ikke: SPOILER-ADVARSEL u2013 bedstefar du00f8r undervejs, her ved pausen, og man savner ham virkelig i anden akt. Olive bliver ogsu00e5 pru00e6senteret for nogle u201dMean Girlsu201d, der gør grin med hende, og de samme skuespillere spiller ogsu00e5 de andre sku00f8nhedsdronninger i konkurrencen, men de er langt u00e6ldre end Olive, og u00e6rligt talt ser det mu00e6rkeligt ud. Det hju00e6lper heller ikke, at der er lagt en del u201dfyldu201d ind, udelukkende for at give pigerne tid til kostumeskift.

Nu00e5r det er sagt, su00e5 er det en absolut fornu00f8jelse, nu00e5r Olive laver sin dans og rammer den pinlige atmosfu00e6re fra originalen perfekt, og hendes familie slutter sig til hende i en trodsig handling mod autoriteterne u2013 man kan ikke lade vu00e6re med at heppe pu00e5 dem. Hvis musikken blev forbedret, ville jeg overveje at tage pu00e5 denne ku00f8retur igen. Men det fungerer bedre som et skuespil, og i su00e5 fald bliver jeg hellere hjemme og ser min dvd af filmen. Det er en skam, da de musikalske indslag fu00e5r forestillingen til at hakke i det, pru00e6cis som familien Hoovers folkevognsrugbru00f8d.

Tilmeld dig vores MAILINGLISTE