ANMELDELSE: One Night In Miami, Donmar Warehouse ✭✭✭✭

David Ajala (Jim Brown), Sope Dirisu (Cassius Clay) og Arinzé Kene (Sam Cooke). Foto: Johan Persson One Night In Miami...

Donmar Warehouse

13. oktober 2016

4 stjerner

Bestil billetter

Det er natten, hvor Cassius Clay vandt verdensmesterskabet i sværvægt i 1964. Han tilbragte natten i et motelværelse med Sam Cooke, en gigantisk skikkelse i datidens og eftertidens musik, fodboldstjernen Jim Brown, der står på tærsklen til en filmkarriere, og Malcolm X, som snart vil bryde med Nation of Islam. Næste morgen vil Clay offentliggøre sin hensigt om at ændre navn til Muhammad Ali. Det må have været en ekstraordinær nat, og dramatikeren Kemp Powers gør et fremragende stykke arbejde med at forestille sig samtalerne og gøre disse legender til virkelige, nuancerede karakterer.

På mange måder fortsætter kampen inde på hotelværelset. I det ene hjørne står Malcolm X, der kæmper mod systemet udefra, og som allerede portrætteres som en farlig skikkelse af både myndighederne og Nation of Islam selv. I det modsatte hjørne står Sam Cooke, der argumenterer for, at det at spille med på systemets præmisser betyder, at flere vil høre hans musik – og da han selv ejer rettighederne, er det ham, der tjener pengene til sig selv og andre sorte komponister. Malcolm X angriber Cooke for at blødgøre sin lyd for det hvide publikum og provokerer ham ved at spille Dylans 'Blowing in the Wind' med argumentet om, at det var Cooke, der burde have skrevet den sang. Hvad de andre ikke ved er, at Cooke har indspillet, men endnu ikke udgivet, 'A Change is Gonna Come', hans klassiske sang, som stadig er smertelig aktuel.

Dwane Walcott (Kareem), Francois Battiste (Malcolm X) og Josh Williams (Jamaal). Foto: Johan Persson

I dette efterår fyldt med fremragende London-ensembler (fra Kenny Morgan på Arcola til The Boys in the Band på Park Theatre), indtager dette cast deres velfortjente plads i rækken. Sope Dirisu indfanger perfekt Clays overlegne arrogance, høj på sejren over Sonny Liston, med en suveræn "Ali shuffle" og en energi, der gnistrer, men han afslører også en 22-årigs naive side og spirende politiske bevidsthed. Som Jim Brown er David Ajala en autoritær skikkelse, muskuløs i både stemme og karakterisering, og en vittig modpol til den politiske debat, der raser omkring ham. Francois Battiste spiller en behersket, passioneret, vred og dedikeret Malcolm X, pinligt bevidst om, hvordan omverdenen ser ham og sorte mænd generelt. Han frustreres over, at de andre ikke kan nå samme niveau af aktivisme som ham – det faktum, at Malcolm X befinder sig på et andet og mere modent stadie i livet end de øvrige yngre mænd, formidles smukt. Men det er Arinzé Kene, der løber med æren som Sam Cooke i en smuk, lagdelt præstation, der i sidste ende knuser ens hjerte. I to enestående sekvenser synger han og bliver stemmemæssigt til Cooke for øjnene af os; først med en gospel-version af 'You Send Me', hvor han inddrager Donmars publikum og vækker soul-musikkens ånd til live. Den anden er hans smukke a cappella-udgave af 'A Change is Gonna Come' mod slutningen af stykket, ledsaget af en montage af vold mod sorte og protester, der projiceres over scenen. Vi behøver ingen påmindelse om, at Black Lives Matter, eller at forandringen stadig lader vente på sig, men denne følelsesladede fortolkning løfter stykket til et højere niveau.

Sope Dirisu (Cassius Clay) og David Ajala (Jim Brown). Foto: Johan Persson

Mændene er ikke skærmet mod det bigotteri, der eksisterer uden for hotelværelset, og de diskuterer og skændes om race, magt og endda forskellige hudtoner. Powers benytter en traditionel struktur, hvor karaktererne diskuterer ting, de burde vide i forvejen, hvilket ofte er udfordringen i manuskripter, der skal informere publikum såvel som underholde; af og til føles teksten derfor ikke helt naturlig. Han undlader dog ikke at vise mændenes fejl og mangler, og Kwame Kwei-Armahs følsomme instruktion følger perfekt rytmen mellem de verbale slagudvekslinger og de eftertænksomme øjeblikke. Med fire så stærke personligheder på scenen kunne stykket nemt være blevet overmandet af testosteron. Skønheden i manuskriptet er dog, at det leverer slag, der gør indtryk med sit nådesløse blik på racisme, mens det andre gange nænsomt tvinger en til at se på den kamp, der fortsætter, og det faktum, at en forandring SKAL komme. Dette er mænd, der danser på kanten af deres egen historie, og det faktum, at vi kender deres skæbner (to af dem dør en voldelig død), gør stykket yderst gribende. En yderst givende aften i teatret.

Spiller indtil 3. december 2016

BESTIL BILLETTER TIL ONE NIGHT IN MIAMI PÅ DONMAR WAREHOUSE HER