ANMELDELSE: Partition, Leeds Playhouse ✭✭✭✭✭

Jonathan Hall anmelder Partition på Leeds Playhouse.

Mez Galaria, Sushil Chudasama, Luke Walker og Bavinder Sopal i Partition. Foto: David Lindsay Partition

Leeds Playhouse

5 Stjerner

Det er Saima og Ranjits bryllupsdag – der er blot ingen vidner, og det er yderst usandsynligt, at familien overhovedet dukker op. For Saima er muslim og Ranjit er sikh, og begge familier lever – som mange sikh- og muslimske familier – i skyggen af begivenheder, der fandt sted for omkring halvfjerds år siden.

Delingen af det britiske koloniale Indien i 1947 (ved en vilkårlig grænse trukket gennem Punjab), der splittede territoriet i Indien og Pakistan, førte til 1-2 millioner civile sikhers, hinduers og muslimers død i en række rædselsvækkende overgreb. Det er en begivenhed, som historien i vid udstrækning har overset – i hvert fald i skolernes pensum – og dog mærkes konsekvenserne den dag i dag. At skabe bevidsthed om dette gennem et drama, der fremkalder både latter og tårer uden på noget tidspunkt at føle som en historielektion, er ingen lille bedrift, men det er noget, dramatikeren Nick Ahad lykkes med til fulde. Ved at opføre stykket i en unikt stiliseret form som et live radiodrama, der ubesværet tager publikum med fra et ekkoende rådhus til et røgfyldt køkken og en kvælende indisk lade, skabes en teateroplevelse, der er både intim og fængslende. 'Partition', som startede som et radiodrama på BBC og udviklede sig til en scenebegivenhed, bliver nu genopsat på Leeds Playhouse forud for en turné til blandt andet skoler og gymnasier.

Dalvinder Sopal (Amina) og Sushil Chudasama (Rajpal) i Partition. Foto: David Lindsay

Stykkets stil – i realiteten iscenesat liveradio, vakt til live med stor succes af instruktør Stefan Escreet – er en form, jeg aldrig har set før, men det er en gribende teaterform, som fortjener at blive brugt mere udbredt. Live lydeffekter (fremragende og effektivt leveret af Lucy Bradford) skaber et helt lydbillede af duer, bildøre og brændte pakoraer. Fire skuespillere vækker i alt elleve karakterer til live, lige fra moderen, der er modstander af datterens ægteskab, til den firsårige bedstefar, der ikke kan slippe dæmonerne fra sine egne oplevelser, samt de mange mennesker, de møder i løbet af bryllupsdagen. Alle fire skuespillere skifter ubesværet mellem karaktererne; en særlig ros skal gå til Mez Galaria, der spiller den plagede vordende brud, og Sushil Chudasama, som spiller både hendes forlovede, hendes bror og den forlovedes bedstefar med en alsidighed, der aldrig kammer over i farce.

Sushil Chudasama som Ranjit i Partition. Foto: David Lindsay

Fordi publikum tvinges til selv at visualisere de billeder, der skabes af skuespillere og lyd, bliver indtrykket på en eller anden måde mere levende. Det skaber en følelse af intimitet mellem de medvirkende og publikum, der minder om historiefortælling i sin reneste form.

Det er fantastisk at se denne forestilling genoplivet, og det er endnu bedre at høre, hvordan dens succes har gjort det muligt at producere yderligere fire stykker i dette radio/scene-format. Sidste år blev det foreslået under en Q&A efter forestillingen, at dette var et stykke, der burde turnere på skoler – den gode nyhed er, at dette nu sker. Forhåbentlig kan det øge bevidstheden om en så katastrofal begivenhed i dette lands fortid, især blandt de unge, der stadig lever med eftervirkningerne.