ANMELDELSE: Peter Gynt, National Theatre London ✭✭✭✭

Mark Ludmon anmelder David Hares Ibsen-gendigtning, Peter Gynt, på National Theatre med James McArdle i hovedrollen

Foto: Manuel Harlan Peter Gynt

National Theatre, London

Fire stjerner

Bestil billetter

Ibsens idealistiske fantasiværk Peer Gynt er skrevet på vers og har en spilletid på fem til seks timer, hvilket gør stykket berygtet for at være svært at iscenesætte. Min første viden om dette stammede fra Willy Russells Educating Rita, hvor den nye studerende Rita afleverer et essay på fem ord om stykkets tekniske udfordringer: "Lav det som radioteater". For National Theatre har løsningen været at hyre David Hare, som er forblevet tro mod det oprindelige drama fra 1867, men har krydret det med nutidige referencer, der gør det til en dyster, satirisk fabel til tiden.

Peer er blevet til Peter Gynt, en ung skotte, der flygter fra hverdagens slid på familiens småbrug for at søge efter "storhed" frem for "middelmådighed". Som en født historiefortæller lever han i starten i en Walter Mitty-agtig fantasiverden, men før der er gået længe, ender han faktisk som en superrig, magtfuld forretningsmand og en sand "verdensborger". Men rejsen slutter ikke her, da skæbnen kaster ham ud i nye situationer, der fører ham længere og længere væk fra de skotske rødder. Der er stadig trolde, sataniske fremmede og andre fantastiske væsner, men Hare har tilføjet politiske og sociale kommentarer for at understrege originalens relevans her i 2019. Ibsens udforskning af det shakespearske ordsprog "Vær tro mod dig selv" føles i den grad aktuel i en tid, der hylder selvet gennem sociale medier, nationalistisk isolationisme og neoliberalisme.

Foto: Manuel Harlan

Forestillingen varer tre timer og 20 minutter inklusive to pauser, men taber aldrig pusten under Jonathan Kents dynamiske instruktion. Succesen skyldes i høj grad James McArdles storslåede præstation som Peter; han er charmerende og sympatisk trods alle sine fejl og sin stædige egoisme. Han bakkes op af et stærkt ensemble, herunder Ann Louise Ross som moderen Agatha, Tamsin Carroll som både troldeprinsesse og karismatisk discipel, Guy Henry som en dæmonisk fremmed, Oliver Ford Davies som den mystiske Knapestøber og Jonathan Coy i flere roller, blandt andet som Dovregubben. Foran Richard Hudsons alsidige scenografi tilfører skuespillerne fortællingen energi gennem dans og koreografi under ledelse af Polly Bennett. Griegs berømte musik til stykket er lagt på hylden til fordel for Paul Englishbys fyldige partitur, spillet af et seksmandstorkester, selvom enkelte af de musikalske indslag føles overflødige.

Foto: Manuel Harlan

Peer Gynt mangler måske den realisme, som Ibsen er kendt for i værker som Et dukkehjem og Hedda Gabler, men i denne opsætning titter mange af hans temaer frem – ikke mindst faren ved at lukke sig inde i en fantasiverden i stedet for at se fortidens og nutidens realiteter i øjnene. Ved at holde sig til Ibsens oprindelige struktur får Peter Gynt en drømmeagtig, ofte mareridtsagtig kvalitet, som måske vil frustrere fans af hans senere værker, men som skaber et drama, hvor grænserne mellem virkelighed og fantasi udviskes i kampen mod det moderne livs trolde.

Spiller indtil 8. oktober 2019