ANMELDELSE: Pinter Two, Harold Pinter Theatre ✭✭✭

Paul T Davies anmelder Pinter Two, bestående af The Lover og The Collection, som spiller nu på Harold Pinter Theatre som en del af Pinter at the Pinter-sæsonen.

Hayley Squires og John Macmillan i Pinter Two Pinter Two

Harold Pinter Theatre, London.

27. september 2018

3 stjerner

Bestil nu

I modsætning til den eksplicit politiske samling i Pinter One parrer den anden forestilling to enakter, der udforsker utroskab, rollespil, identitet og personlig politik. I The Lover og The Collection bliver ægteskaber og parforhold sat under en nærmest retsmedicinsk undersøgelse af de strukturer og roller, vi skaber for at holde livet kørende. Man ser, hvordan en historie – sand eller falsk – kan skabe krusninger i forholdet, der truer med at vokse og drukne den kærlighed, der måtte være tilbage. Det er en betydeligt lettere aften end Pinter One, men Jamie Lloyds instruktion er mere bred, og visse steder bliver der spillet for meget på de nemme grin.

Hayley Squires i Pinter Two.

I The Lover fremstår Richard og Sarah som et pænt, almindeligt middelklassepar; vi møder dem ved morgenbordet, netop som han skal på arbejde. Alligevel spørger han hende, om hendes elsker kommer forbi i dag, og hun bekræfter og tilføjer, at hun ville sætte pris på, hvis han ikke kommer tidligt hjem. Det viser sig naturligvis, at Richard selv er hendes elsker, og at de spiller forskellige roller for at pifte forholdet op. Det er i høj grad et værk af sin tid, fyldt med tvetydigheder, og John Macmillan og Hayley Squires spiller deres roller med en vis 'camp' og storladenhed. Da det hele foregår i en lyserød scenografi, opfordres vi til ikke at tage det alt for tungt. Russell Tovey dukker op som en fræk mælkemand i bedste postkort-stil og tilbyder Sarah "fløde", ligesom naboen har fået. Det er underholdende og morsomt, men da der er lille forskel på det ægteparret og det "illegitime" par, føles stykket en smule letvægtigt; det er først, når Richard ønsker at stoppe rollespillet, at kærligheden og ømheden i deres forhold for alvor begynder at skinne igennem.

Russell Tovey i Pinter Two

Det stærkeste stykke er The Collection, ikke mindst fordi Tovey – som er en af de bedste grunde til at gå i teatret for tiden – har en større rolle som Bill, og han matches af en fantastisk David Suchet som partneren Harry. Det står ikke eksplicit i teksten, men man har valgt en meget 'camp' spillestil her, og det fungerer, fordi skuespillerne tydeligvis nyder det i fulde drag! Kun Suchet kan få hele salen til at knække sammen af grin blot ved at annoncere, at han vil barbere sig. (Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at han lavede en kærlig hyldest til Olivier!). Det andet par er James (Macmillan) og Stella (Squires), og de to par forbindes af en anklage fra James om, at Bill skulle have haft sex med Stella under en arbejdstur til Leeds. Set i lyset af hvor 'camp' Bill er, virker det usandsynligt, men den seksuelle spænding stiger yderligere, da Bill og James begynder at flirte. Suchet er fremragende til at vise, at det er Harry, der har magten, og Squires er smuk som kvinden, der som den eneste af de fire ved, hvad sandheden i virkeligheden er.

David Suchet i Pinter Two

Oprindeligt var det et tv-spil, og produktionen indfanger perfekt 1960'ernes "Play For Today"-genre i sin musik og iscenesættelse, mens vores nutidige blik på 'camp' og flydende kønsidentitet giver teksten et interessant perspektiv. Det fremkalder mange grin og vil formentlig blive publikumsfavoritten i Pinter-rækken, selvom begge stykker kan føles som om, de mangler en smule dybde i dag.

Spiller frem til 20. oktober 2018

BESTIL BILLETTER TIL PINTER TWO NU

Læs vores anmeldelse af Pinter One