ANMELDELSE: Romeo og Julie, West Yorkshire Playhouse ✭✭✭✭

The Young People's Company. Foto: Anthony Robling Romeo og Julie

West Yorkshire Playhouse

8. marts 2017

4 stjerner

Bestil nu

Glem alt om måneskinsbelyste altaner og blid musik – Shakespeares tragedie om det fortabte kærlighedspar, Romeo og Julie, er i sin kerne en fortælling drevet af energi og lidenskab. Den glødende intensitet i teenagelivet fører det naive unge par ind i en forening, der kun kan beskrives som overilet og letsindig, hvorefter hadet og fejden mellem deres to familier slider det hele i stykker. I denne opsætning på West Yorkshire Playhouse har instruktør Amy Leach ramt denne nerve plet ved at personliggøre energien i form af et lokalt ensemble bestående af tyve talentfulde unge, der gør et fremragende stykke arbejde. Som både kombattanter og kor stråler deres engagement igennem hele vejen – fra kampscener, der eskalerer til bandevold, over dans til Donna Summer ved Capulets fest, til det uforglemmelige slutbillede, hvor de holder deres mobiltelefoner højt i en dyster hyldest til de døde. Det er koreograferet, det er disciplineret, og det tilfører en kraftfuld fremdrift til en forestilling, hvor Shakespeare ellers har investeret i nogle af sine mest ordrige udredninger om kærlighed.

Tessa Parr (Julie) og Dan Parr (Romeo) i Romeo og Julie. Foto: Anthony Robling

Det er traditionelt et stykke, der rejser spørgsmålet om, hvordan man caster hovedroller, der er unge nok til rollerne, men samtidig modne nok til at favne tekstens nuancer; her overgiver de to hovedroller sig 100% til udfordringen. Dan Parr giver som Romeo sine replikker en trodsig karakter af selvtillid fra skolegården, mens Tessa Parr som Julie har en undertone af panik – grænsende til det hysteriske – som om hun indser voldsomheden af sine følelser og den knibe, de har bragt hende i. I sidste ende fremstår de begge som hjælpeløse ofre for de strømninger af løb, skubben og råben, der foregår omkring dem.

Elexi Walker (Mercutio), Tachia Newall (Tybalt), Dan Parr (Romeo) og Lawrence Walker (Benvolio). Foto: Anthony Robling

I resten af ensemblet har Leach truffet nogle tankevækkende valg. Elexi Walker giver som en kvindelig Mercutio karakteren en hånlig, gadesmart attitude, der tilføjer en radikalt anderledes dimension til hendes spydige enetaler og giver en ny følelse til slagsmålet med Tybalt. Olwen May som den haveglade Pastor Lawrence tegner et bekymret portræt af et menneske, hvis gode intentioner slet ikke kan hamle op med de voldelige kræfter omkring hende. Natalie Anderson skal også nævnes som en rapkæftet 'trophy-wife' Lady Montague, der trods sin cava-drikkende facon og flirten med Tybalt formår at formidle, hvor meget hun følelsesmæssigt må have lignet sin datter Julie engang.

Ciaran Kellgren som Paris. Foto: Anthony Robling

Hayley Grindles rå beton-scenografi leder tankerne hen på graffitimalede boligblokke i de belastede kvarterer, mens lummer belysning og røg vækker en sommer til live, der er glohed i enhver forstand, mens de unge medlemmer løber, springer og farer i alle retninger.

Ved pausen og ved tæppefald – især her – brød publikum, der talte mange unge, ud i spontane jubelråb og begejstring. Det var den helt rette respons på denne seværdige forestilling.

Spiller frem til 25. marts 2017

BESTIL BILLETTER TIL ROMEO OG JULIE