ANMELDELSE: The Seth Rudetsky Concert Series - Beth Malone, Online ✭✭✭✭✭

Julian Eaves anmelder Beth Malone, når hun gæster Seth Rudetsky i det nyeste afsnit af The Seth Concert Series, der nu kan streames online.

Beth Malone The Seth Concert Series med Beth Malone

Streaming online

5 stjerner

Besøg Seths hjemmeside

Andrew Lippas 'The Life of the Party' var en herlig appetitvækker til dette, det seneste skud på stammen i Seth Rudetskys utroligt populære serie af forrygende cabaret-talkshows. Der var skruet ekstra op for charmen, da showet landede lige i kølvandet på en opfordring til at gå til stemmeurnerne fra vores kapelmester – det eneste smittetryk (R-tal), vi for alvor har lyst til at høre om, er fra Hr. Rudetsky selv.  Men hvilken forvandling at skifte fra det til en hæs, bar-agtig fortolkning af 'Just In Time' (Jule Styne, Betty Comden/Adolph Green), inspireret af Judy Garland – selvom den oprindeligt blev skrevet til den anden Judy, nemlig Holliday.  Beth formåede dog at få sin stemme til at lyde lidt mere som en Jerry Southern efter de første ti martinier.  Sikke en alsidighed!  Det er et gennemgående træk ved disse koncerter (næsten uden undtagelse), at Seth vælger kunstnere med en betagende teknisk spændvidde, der kan transformere deres stemme fra én genre til en anden og altid lyde fuldstændig autentiske i forhold til det, de synger i øjeblikket.  De synger ikke bare... de lever det!

En stor del af Malones liv og karriere er hendes dybe engagement i LGBTQ+-miljøet, som hun (sammen med andre gode formål) optræder for ved omkring 50 støttekoncerter om året.  Det var fantastisk at høre hende fortælle om dette, især da det kom frem, at hun fandt sin soulmate og kommende hustru, Shelley, i den spæde alder af 22.  (Og ja, her mange år senere er de stadig lykkeligt gift.)  Et andet nummer, pop-sangen 'Where Are You Now?' af Randy Kylin (vistnok?), var helt fænomenal!  En virkelig smuk, enkel og rørende ballade, fyldt med store følelser, fremført af en stemme med klarhed, præcision og masser af hjerte.  Det var det helt rette nummer til at give stemme til et søgende hjerte.

'On My Own' (Schönberg/Boublil) var en lignende ballade, men leveret med en fløjlsblød snert af country-and-western, samtidig med at den var ladet med dramaet fra en stor indre kamp.  Dette kastede os direkte ind i et langt mere råt terræn med 'I Need An Old-Fashioned Lesbian Love Story' – endnu en dosis Andrew Lippa, der tydeligvis forstår den menneskelige natur bedre, end de fleste forfattere tør drømme om.  Forestil dig Tom Lehrer møder Jerry Herman.  Hop med på bølgen.  Malone mestrer disse maniske cabaret-parodier med samme overbevisning, som hun bruger på alt sit andet materiale: Fordi det simpelthen er GODT materiale – hun leverer aldrig noget, der er mindre end helt ud af denne verden.  Det føles meget som en aften i New York!

Og så gik vi direkte til den næste omgang Broadway-sludder, der afslørede den skøre, kaotiske verden bag auditions og casting-processer.  'I Quit' er den ultimative audition-sang, og den fik masser af kærlighed her, med en passende virtuos præstation af vores allesammens Beth.  David Dyers klare, blide arrangement af 'Unruly Heart' (fra Matthew Skylar og Chad Beguelins 'The Prom') udgjorde en perfekt afvejet kontrast. Det gav plads til Malones dristige og kraftfulde country-stemme, der virkelig strålede i omkvædet 'You will be found' – en stærk og passioneret hyldest til optimisme og udholdenhed; kvaliteter hun selv personificerer til fulde.

Som for at understrege pointen bød det næste nummer, 'The Life I Never Lived' fra Alan Menken og Glen Slaters 'Sister Act', på et skifte i tonen: Malones stemme fik mere tyngde og stål, men stadig med den samme upåklagelige sans for frasering og karaktertegning i teksten.   Det er dog verdener væk fra den helt unikke tilgang i 'Fun Home' (Lisa Kron/Jeanine Tesori) med deres bemærkelsesværdigt friske og radikale måde at skrive for sangstemmen på.  Malone dekonstruerer sangen her og viser, hvordan en sanger tackler og reagerer på det skrevne: en fortolkning dybt begravet i karakterernes hyper-naturalistiske udtryk.  Caitlin Caruso var ugens vinder af konkurrencen og viste os et flot klip af 'Ring Of Keys'.  Men 'Maps' er et endnu mere krævende nummer, der kræver en enorm teknisk kunnen af artisten for at finde og forløse lyrikken i musikken, mens narrativet væves sammen i en konstant udvikling.  Tesori er et geni til at spinde melodilinjer ind i sine musikalske teksturer uden nogensinde at lade melodien diktere, hvor musikken – og historien – bevæger sig hen.  Og den bevæger sig overalt.  På trods af sine mange priser er Tesori stadig en utroligt undervurderet komponist: Hun hører hjemme blandt de absolut bedste.

Deriblandt også Meredith Willson, hvis 'The Unsinkable Molly Brown' løftede humøret med heltindens ukuelige 'I Ain't Down Yet' – en sand parade gennem byen med alt hvad der hører sig til af amerikansk festivitas.  Det var alt sammen herligt.  Og det førte os tilbage til 'Ring Of Keys' i en Beth Malone-fortolkning, der viste hendes forbløffende evne til at navigere mellem intense følelser uden at ryste på hånden.  Perfektion!

Læs anmeldelser af The Seth Concert Series