ANMELDELSE: Forestillingen hvor der forhåbentlig ikke sker noget, Unicorn Theatre ✭✭✭✭

Mark Ludmon anmelder The Show In Which Hopefully Nothing Happens på Unicorn Theatre

The Show in Which Hopefully Nothing Happens

Unicorn Theatre, London

Fire stjerner

Bestil billetter I løbet af de sidste 12 år har det hollandske kompagni Theater Artemis underholdt børn over hele verden med deres surreelle og legesyge forestilling, The Show In Which Hopefully Nothing Happens, og nu er turen kommet til Unicorn Theatre i London. Heldigvis er der ikke tale om en tom scene, hvor der absolut intet sker i en hel time, selvom man i de første par minutter når at spekulere på, om det virkelig er alt, man får. Det, der udfolder sig, er et stykke for to personer: en ung skuespiller, der forsøger at fremføre sit værk, mens han modarbejdes af en autoritær sikkerhedsvagt, der nægter ham adgang til scenen. Men det udvikler sig til noget, der trodser enhver handlingsbeskrivelse, da de to ender med at samarbejde for at sikre, at der "forhåbentlig" sker noget.

Der er masser af fjollerier, magiske øjeblikke og en surrealisme, som ingen mening giver for voksne, men som giver perfekt mening for en seksårig. Forestillingen blev oprindeligt udtænkt af de medvirkende René Geerlings og Martin Hofstra sammen med skaberen og instruktøren Jetse Batelaan, som stadig er en del af holdet. På Unicorn overtages deres pladser af Riad Richie, der er storøjet og vindende beslutsom som den hårdtarbejdende skuespiller, og Nigel Barrett, der er hylende morsom som den firkantede vagt, der genfinder en barnlig glæde, efterhånden som forestillingens vanvid tager over.

For alle med kendskab til teaterhistorien leder stykket tankerne hen på absurdistisk drama og Becketts Mens vi venter på Godot, mens den metateatrale stil trækker tråde til Pirandellos Seks personer søger en forfatter. En person med en teateruddannelse vil sikkert genkende træk fra den europæiske tradition for postdramatisk teater, som beskrevet af den tyske teaterforsker Hans-Thies Lehmann, hvor performance og effekt vægtes højere end plot og tekst. Men for den fnisende syvårige pige, der sad ved siden af mig, var det kort og godt "sjovt" – sagt med et kæmpe smil. Der er masser at glæde sig over for voksne legebørn som mig selv, selvom min tålmodighed blev sat lidt på prøve mod slutningen. Forestillingen markedsføres til børn i alderen 6 til 11 år, men vores anden ledsager, en 10-årig tæt på de 11, erkendte, at han kedede sig en smule. Hans dom om, at det var "mærkeligt", kunne tolkes positivt, men han og hans mor var enige om, at forestillingen nok rammer bedst hos de 5- til 8-9-årige – hvilket blev bekræftet af de småbørnsgrin og fascinerede blikke, man så i publikum.

Dette er en af de sidste forestillinger planlagt af kunstnerisk leder på Unicorn, Purni Morell, som nu stopper efter mere end syv år. Hun har spillet en central rolle i transformationen af britisk børneteater og bevist, at genren kan være lige så ambitiøs, kreativ og interessant som teater for voksne. Hendes tid har været præget af forestillinger med et internationalt udsyn, som f.eks. Theater Artemis, og det er spændende at høre, at den nye kunstneriske leder, Justin Audibert, planlægger at bygge videre på denne internationalisme og samtidig støtte lokale talenter.

Spiller frem til 28. april 2019. Fotos: Camilla Greenwell

BESTIL BILLETTER TIL THE SHOW IN WHICH HOPEFULLY NOTHING HAPPENS