ANMELDELSE: Snedronningen, New Wolsey Theatre Online ✭✭✭✭

Paul T Davies anmelder Snedronningen, dette års rock'n'roll-panto fra New Wolsey Theatre, som kan streames online eller ses live i teatret!

Snedronningen. New Wolsey Theatre online og i teatret!

4 stjerner

Bestil nu

Teatrene har trukket alle tænkelige registre for at få teater og pantomime til at ske i år, og det er en fantastisk lettelse at gense New Wolsey Theatres traditionelle rock'n'roll-panto, selvom det denne gang er fra sofaens trygge rammer! Jeg fulgte en live-stream af forestillingen sammen med et publikum i salen, der sad med den rette afstand, og alle elementer til familiehygge er på plads! Under de givne omstændigheder ignoreres situationen ikke – corona bliver tacklet direkte i både jokes og sange. Snilde, forudindspillede musiksekvenser hjælper med at holde historien spændende og sikrer samtidig afstand og tryghed.

Snedronningen. Foto: Mike Kwasniak

Det er et lille cast, der formår at udstråle energien fra et fuldt ensemble; uden kor eller grupper på scenen giver disse fem performere alt, hvad de har. Steve Simmonds er en herlig 'Dame', der mestrer balancen med den voksne humor og får publikum med på den værste. (Handlingen udspiller sig trods alt i landsbyen 'Ballbroken'!) James Haggie udnytter endnu en gang sit komiske talent til fulde som landsbytosset Simon Clinkerbin, hvorefter han spiller stik mod sin type som den uhyggelige Icicle, der giver showet en ret mørk start. Lucy Wells fungerer fantastisk som heltinden Gerda, og jeg nød virkelig Adam Langstaff som den komiske Sven Lumphammer og Kay, Gerdas udkårne. Natasha Lewis skaber en flot kontrast mellem den milde Primrose og den onde Snedronning; hun synger Madonnas 'Frozen' smukt.

Fremragende kameraarbejde og samspillet mellem live-elementer og optagelser fungerer rigtig godt og skaber en helt ny oplevelse. Musikvalget virker, som det ofte gør, en smule dateret, og jeg overvejer tit, om man ikke kunne tilføje nogle flere moderne sange, som det yngre publikum kunne synge med på. Jeg er heller ikke sikker på, at en pause på femten minutter er nødvendig, især når forestillingen er lidt kortere end normalt. Det er dog kun småting, da de interaktive elementer – særligt den famøse 'Hammer of Ipswich' – fungerer så upåklageligt. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så håber jeg, at dette er en enlig svale, og at vi næste år alle kan være samlet i teatret til en panto for fuld udblæsning!