ANMELDELSE: The Unfriend, Wyndham's Theatre ✭✭

Paul T. Davies anmelder The Unfriend, der nu spiller på Wyndham's Theatre.

Sarah Alexander, Frances Barber og Lee Mack. Foto: Manuel Harlan The Unfriend

Wyndham’s Theatre, London.

8. januar 2024

2 stjerner

Bestil billetter

En hurtig genopsætning af Steven Moffats mørke komedie om en seriemorder, der bliver inviteret ind i hjemmet hos det pæne, engelske middelklassepar Peter og Debbie, som er alt for høflige til at smide hende ud. Det er en forvekslingskomedie om takt og tone, hvor god opførsel potentielt fører til mord, men det hele føles meget harmløst og når aldrig de mørke dybder, som materialet ellers lægger op til. Med Lee Mack i rollen som Peter, hvor han tager over fra Reece Shearsmith, er der fremragende komisk timing fra hele holdet. Men hvad der kunne have været en kringlet gyserfortælling i stil med Inside Number 9, ender som en ret forudsigelig omgang forstadssitcom – måske som en bevidst hyldest til den britiske komediehistorie (teenagerne er forfærdelige, naboen er irriterende, men stjæler billedet, osv.).

Lee Mack og Sarah Alexander. Foto: Manuel Harlan Parret møder den gådefulde Elsa på et feriekrydstogt og inviterer hende letsindigt til at kigge forbi og overnatte, hvis hun nogensinde er i deres del af England. Da de glemmer at Google hende, mens de er ombord, opdager de først i det øjeblik, hun står på dørtrinnet, at hun er anklaget for adskillige mord, omend aldrig dømt. Elsa er en rolle som skabt til Frances Barber, og hun nyder at kaste hver eneste ounce af sin energi ind i karakteren og holder sammen på forestillingen. Det er svært at se bort fra Lee Macks velkendte komikerpersona – selvom han stjerner i den nu længstkørende britiske sitcom, Not Going Out – og jeg følte aldrig rigtig, at vi så karakteren Peter. Han spiller lidt for meget til publikum og tager indimellem for meget fokus. Sarah Alexander, kendt fra Moffatts fremragende Coupling, viser ligeledes knivskarp komisk timing, og Nick Sampson er fuldstændig overbevisende som den nabo, man har lyst til at skrige ad, fordi han er så rædselsfuldt kedelig. Elsas indflydelse minder lidt om en mere dyster Mary Poppins; hendes effekt på børnene, Alex og Rosie (dygtigt spillet af Jem Matthews og Maddie Holiday), er at forvandle dem til langt mere behagelige mennesker, og både naboerne og en nysgerrig betjent forelsker sig i hende.

Lee Mack, Frances Barber og Sarah Alexander. Foto: Manuel Harlan

Måske fordi stykket er skabt af en forfatter af Moffatts kaliber, er forventningerne høje. Men ironisk nok, set i lyset af hvor meget Moffatt normalt kan tviste en historie, bliver indsatsen aldrig høj nok – det føles alt sammen lidt for sikkert. Der er lange sekvenser, som f.eks. Alex der konstant kalder på sin mor, eller naboen der bruger mange lange minutter på at sidde i sofaen i starten af anden akt, som giver meget lidt pote. Det er ikke fordi, der ikke er gode grin undervejs, men det er frustrerende, at et stykke, der bruger en evighed på at opbygge sin præmis, leverer så lidt og slutter netop som tingene begynder at blive rigtig interessante.