ANMELDELSE: Tim Gilvin and Friends, Crazy Coqs ✭✭✭

Tim Gilvin Tim Gilvin and Friends

Crazy Coqs

19. juli 2017

3 stjerner

Dette var en kærkommen lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab med repertoiret fra en af landets mest lovende og interessante nye sangskrivere. Tim tiltrak sig for nylig opmærksomhed, da han vandt S&S-prisen for en ny musical med 'Stay Awake Jake' – en monolog-forestilling, der vandt prisen takket være Norman Bowmans præstation, og som blev udviklet på Leicester Curve og efterfølgende sat op på The Vaults Festival sidste år med Jamie Muscato. Det er en teknisk brillant eksekveret novelle om en mand bag rattet i en bil, der kører gennem natten, mens han reflekterer over sit komplicerede parforhold. Måske står det store arbejde, der er lagt i værket, i en vis kontrast til de lidt simple og ordinære karakterer og deres situation, men det professionelle håndværk er beundringsværdigt. I aften opdagede vi, at der er meget mere at hente fra hans hånd.

I løbet af aftenen hørte vi sangerne Jonathan Andrew Hume, Kate Marlais, Laura Jane Matthewson og Calum Melville, som leverede en blandet landhandel af et dusin numre fra en række forskellige forestillinger og projekter, han arbejder på netop nu. Forestillingen var sikkert instrueret af Natalia Scorer og præsenteret her i intime rammer af Rachel Kraftman Productions. Scenen blev også gæstet af Jonny Wright, der samarbejder med Gilvin på en ny forestilling om Henrik VIII, samt Alex Young, der fremførte et nummer fra den forestilling, hun til gengæld skriver sammen med Kate Marlais. Da Gilvin selv sad ved tangenterne som kapelmester, fik man et tydeligt indtryk af den tætte, støttende og anerkendende atmosfære, der prægede begivenheden.

Faktisk mindede stemningen meget om de centrale scener for ny musicalskrivning i USA, som for eksempel 54 Below. Og der er noget af den samme tilgang til det musikalske udtryk her, med overvægt af de blidere, mere delikate og reflekterende numre – en slags modgift til de bragende rock-inspirerede partiturer på de store scener. Og der er tydeligvis et publikum til denne slags underholdning: lokalet var fyldt til bristepunktet, og publikum elskede det, de hørte.

Gilvin er fortsat stemningens mester, hvor hver sang skaber en udsøgt atmosfære, smukt formuleret og elegant fraseret, med behageligt iørefaldende melodiske idéer og ofte overraskende harmoniske mønstre, der løfter udtrykket. Som det ofte er tilfældet ved den slags arrangementer, havde sangene en tendens til at lyde lidt ens, da mange lå i samme toneleje, brugte de samme formelle strukturer og – frem for alt – havde en lidt generaliseret tilgang til tekstforfatningen. 'Jake' fungerer så godt netop på grund af de meget specifikke tekster, hvilket man kunne ønske sig at se afspejlet i højere grad i hans øvrige værker. Her blev selv de lejlighedsvise up-tempo numre, som den opildnende 'Song of Hope', en anelse for ukonkrete i deres årsager til den optimisme, de forsøgte at formidle, selvom de lød både oprigtige og velmenende.

Ikke desto mindre skriver han fremragende til sangstemmer og fik de bedste præstationer ud af sit hold af vokalister. Det er særligt glædeligt at se en etableret West End-profil som Young kaste sit talent ind i at støtte en spirende forfatter – og hvilken bedre måde at gøre det på end ved at vise, at hun også selv er ny i dette fag og arbejder på at skabe noget spændende og interessant for publikum.

Marlais sang fantastisk og har den form for ro og troværdighed på scenen, der gør det stærkeste indtryk. Matthewsons vokale glød og dybde modnes fortsat, hun bliver stærkere for hver gang, og det var en fornøjelse at høre hende igen. Melville var et nyt og kærkomment anskab for mig, mens Hume har en jordbunden robusthed, der gjorde ham i stand til at gøre rollen som Jake til helt sin egen. Og det var herligt at høre Wrights rap tilføje en usædvanlig kant til de omkring 75 minutter, showet varede.

Det er særligt opmuntrende at se Gilvin udfordre sit talent ved at favne et bredere spektrum af lyde. Selvom han er lige så meget på hjemmebane på en skammel med en guitar og kan charmere en forsamling på få sekunder med sin imødekommende og morsomme facon, er det tydeligt, at han stræber efter mere blivende bedrifter. Denne aften var endnu et vellykket skridt i den retning.

TIM GILVIN HJEMMESIDE