TILBAGEBLIK: Stuart Vincent

I denne uges Throwback Thursday har vi talt med Stuart Vincent om hans karriere og hans medvirken i teaterversionen af Drageløberen.

1) Hvad var din allerførste forestilling som barn, og hvad fik dig ind i teaterverdenen?

Den første forestilling, jeg lavede, var en pantomime (panto) kaldet "Dr Jekyll and Mr Hyde: Make mine a Double" med Woodhouse Players. Jeg spillede karakteren Jack, den energiske knægt, der ender med at redde dagen! Det, der fik mig ind i teaterverdenen, var min første dramalektion i skolen; vi legede lege, arbejdede med bevægelse og improvisation, og da timen var slut, kunne jeg slet ikke vente med at komme tilbage ugen efter!

2) Hvordan ser din proces ud hver aften, når du skal finde ind i din karakter før en forestilling?

Når jeg skal spille min hovedkarakter, Zaman, i Drageløberen, tager jeg som regel kostumet på og finder et sted i kulissen, hvor jeg kan sidde. Hans scene er meget anspændt og følelsesladet, så jeg bruger tiden på at lukke øjnene og trække vejret. Lige før jeg går på scenen, tager jeg den sidste del af kostumet på – brillerne – og det er i det øjeblik, jeg føler mig helt klar.

3) Hvordan var prøveforløbet på Drageløberen, når nu bogen er så populær? Afviger stykket meget fra bogen, og følte I et pres for at sikre, at fansat skarerne blev tilfredse?

Prøveforløbet var rigtig sjovt! De første par dage eksperimenterede vi med de forskellige instrumenter, vi bruger i forestillingen. Som for eksempel en 'Schwirrbogen', der bruges til at skabe vindlyde, eller syngeskåle, som blev brugt i de mest intense øjeblikke. Vi legede også med drager og lærte, hvordan man får dem til at flyve, hvilket var fantastisk! Vi lærte desuden om Afghanistans historie, og hvordan livet var i de tidlige 70'ere før invasionen. Stykket afviger ikke ret meget fra bogen, fordi dramatikeren Matthew Spangler bogstaveligt talt ville bringe den direkte fra bogside til scene – Amir fungerer både som fortæller og springer direkte ind i scenerne.

4) Fortæl os om et af dine bedste eller sjoveste minder fra turnéen med Drageløberen?

Et af de bedste minder indtil videre må være, da vi optrådte i Dubai Opera. Det var en kæmpe oplevelse at være der, og vi fik en fantastisk modtagelse med stående bifald hver aften. Dubai er bare et utroligt land at besøge!

5) Hvordan har du holdt kreativiteten ved lige under lockdown?

Det har jeg (selvom jeg har savnet fitnesscentret!). Jeg er begyndt at danse igen. Det meste af det arbejde, jeg har lavet på det seneste, har været rent skuespil, så jeg brugte tiden på at få gang i kroppen igen. Mange af mine venner har holdt online-klasser, hvilket har været fantastisk – om end ret hårdt i starten, hvis jeg skal være helt ærlig! Det har også givet mig chancen for at kaste mig over koreografi igen. En af mine venner, Kayi Ushi, bad mig koreografere et nummer til hans fortolkning af "Stand By Me" som en del af Black Lives Matter-bevægelsen, hvilket var en kæmpe ære.

6) Hvilke tre ting kan man altid finde i din garderobe? F.eks. lykkebringere, ting der hjælper dig på scenen... blå M&M's... Kaffe, frugt og musik. Jeg har gemt en YouTube-video med en opsamling af motiverende taler, som jeg altid afspiller før en audition eller før jeg går på scenen. 7) Hvad er det bedste teaterstykke, du har læst for nylig? "The Last Days of Judas Iscariot" – et genialt stykke!!! 8) Hvis dit liv var en teaterforestilling, hvad skulle den så hedde og hvorfor?

Jeg tror, den skulle hedde "Se så at komme i gang!!!" Haha! Jeg er et meget utålmodigt menneske; jeg bryder mig ikke om at tale for meget om tingene, jeg vil bare gøre det! Hvis tingene ikke går min vej (hvis jeg f.eks. ikke får en rolle, jeg gerne ville have), kan jeg godt blive ret følelsesladet. Det er en svaghed, for i denne branche går tingene ikke altid ens vej, og det er sjældent ens egen skyld – sådan er gamet bare. Så man er nødt til at trække vejret, give slip og komme videre!

9) Hvad er de største forskelle for dig ved at arbejde med film kontra teater, og har du en præference?

For mig handler teater om at spille ud til et publikum, så bevægelserne skal være større, så dem nede på bagerste række også kan se dig. På film er dit eneste publikum kameraet, og på nogle måder er det mere detaljeret og specifikt, fordi kameraet fanger ALT!!! En af mine lærere sagde engang: "Det hele sidder i øjnene". Man kan fortælle utroligt meget gennem øjnene på film, hvilket jeg er helt enig i. Jeg elsker dog teatret en lille smule mere – at være i nuet under projektørerne foran et levende publikum er noget, jeg altid vil værdsætte. Teatret er mit hjertebarn.

10) Hvis du kunne give et godt råd til dit yngre jeg, da du startede i branchen, hvad skulle det så være?

Stå fast på hvem du er, arbejd hårdt, vær tålmodig og fokuser aldrig på andres rejse – kun på din egen!