Tyve teatre du skal opleve før du dør (Boganmeldelse) ✭✭✭✭✭

Paul T Davies anmelder Amber Massie-Blomfields Twenty Theatres To See Before You Die, udgivet af Penned In The Margins.

Twenty Theatres To See Before You Die.

Amber Massie-Blomfield.

Penned in The Margins.

5 stjerner

Køb et eksemplar

Trods titlens lettere faretruende undertoner (for hvor mange af os går ikke og overvejer, hvordan vi bedst bruger den tid, vi har tilbage?), viste Amber Massie-Blomfields livlige, oplysende og utroligt underholdende bog sig at være den perfekte flugt fra hverdagen under lockdown. De tyve teatre er valgt ud fra en dyb kærlighed til selve kunstarten og de rum, den udspiller sig i. Det er et eventyr, der tog sin begyndelse efter EU-afstemningen, hvor Massie-Blomfield ønskede at udforske, hvad teatret stadig har at byde på. Det er dog ikke kun en bog om teaterbygninger; det er en bog om stedernes sjæl, om publikum og, måske vigtigst af alt, om fællesskaber og det, der holder os fanget af den levende optræden.

De tyve udvalgte steder er skåret ned fra en lang liste og er naturligvis et personligt valg, men spændvidden og forskellene mellem teatrene er forbløffende. Selvom nogle føles som oplagte valg (Theatre Royal i Bath, Everyman Theatre i Liverpool) – især hvis man selv har besøgt dem – så er der også overraskelser og åbenbaringer. Det romerske teater i Verulamium ved St. Albans er fascinerende i både historie og stil, og The Theatre of Small Convenience i Great Malvern står som et vidnesbyrd om den britiske særhed og unikhed. Jeg var glad for at se National Theatre of Wales repræsenteret, da deres scene er selve Wales, og her overværer forfatteren forestillingen We’re Still Here i Port Talbot. Det er netop en af bogens store styrker: Det er en roadtrip til teatre over hele Storbritannien. Massie-Blomfield er desuden meget positiv og støttende over for de forestillinger, hun ser, også selvom kvaliteten varierer. Hun fokuserer hele tiden på bogens kerne: alkymien mellem scene, publikum og rummet.

Minack Theatre, Cornwall Kapitlet om The Minack Theatre er en ren fornøjelse (historien om det sted må da være en kommende storfilm med Maggie Smith som den ældre Rowena Cade), og det står nu øverst på min liste over teatre, jeg skal besøge i 2021 – jeg må og skal tro på, at vi kommer i teatret til den tid! Jeg må skamfuldt indrømme, at jeg aldrig har været på Minack, og flere af de andre teatre har jeg i virkeligheden ingen undskyldning for ikke at have besøgt. Det er her, bogens terapeutiske element kommer ind; jeg tog mig selv i at planlægge fremtidige besøg, selvom nogle er sværere at gennemføre end andre. Selvfølgelig lurer den bekymrende tanke om, hvor mange teatre der vil forblive lukket efter Covid-19. Men faktum er også, at mange af disse teatre har overlevet krige, pest, skiftende regeringer og ligegyldighed – og teatret skal nok overleve dette også. Jeg fandt bogen meget opmuntrende i denne svære tid, og sammen med de skuespil, jeg læser, hjalp den med at holde min kreativitet i gang, mens jeg lægger planer for at få tjekket flere af disse steder af på listen.

! Der må da være en efterfølger på vej om de teatre, der har brug for vores støtte og besøg efter genåbningen!