Det skal du se i 2018 – Paul T Davies

Hvis jeg skulle gennemgå hver eneste forestilling, jeg ser frem til i 2018, ville dette indlæg strække sig længere end din tålmodighed rækker. Derfor har jeg valgt at fokusere på tre forskellige vinkler – og snige et par ekstra ind!

INSTRUKTØREN. En af mine personlige favoritter er Emma Rice. Hun fik mig tilbage i Globe Theatre, efter jeg i en årrække følte, at det var blevet lidt for stift til min smag. Nu hvor hun er fri af de lænker, der måtte have begrænset hende, glæder jeg mig stort til at se hendes nye værker og gense en af hendes klassikere. Hendes nye kompagni, Wise Children, er det nye 'company in residence' på Old Vic i London, og deres første produktion er en dramatisering af Angela Carters klassiske roman Wise Children. Det er en fortælling om tvillinger født på den forkerte side af lagnerne af en teater-ridder, og dens teatralitet og historiefortælling gør den til et perfekt match for Rices visionære og legesyge teatersprog. Der er endnu ingen detaljer om premieredatoen, men det bliver i løbet af 2018. Samtidig vender hendes klassiske Kneehigh-produktion af Brief Encounter tilbage til West End i den nyrestaurerede Empire Cinema. Det er sjældent, at jeg ser den samme forestilling mere end én gang, men jeg så den første opsætning i London tre gange – hvis du ikke har set den endnu, er det et absolut must! Den er stadig på min liste over alle tiders yndlingsforestillinger.

Shakespeare's Globes kunstneriske leder Emma Rice. Foto: Sarah Lee DRAMATIKEREN. Martin McDonagh er en af mine favoritter, så et nyt stykke fra hans hånd er altid en stor begivenhed. Hangmen var en kæmpe triumf på Royal Court og i West End i 2015, så det er en lettelse, at ventetiden har været kort for A Very Very Very Dark Matter, som åbner på Bridge Theatre i oktober. Med Jim Broadbent i hovedrollen – i hans første samarbejde med McDonagh siden The Pillowman – fortælles historien om H.C. Andersen og den mørke hemmelighed, der bor oppe på hans loft; en eksistens skjult for omverdenen. Bridge er et smukt teater med benplads nok selv til en kæmpe som mig, og jeg kan slet ikke vente med at se dette stykke! Det bliver uden tvivl et af årets hits. Men hvis et nyt stykke ikke var nok, bliver et andet McDonagh-værk, det sjældent opførte The Lieutenant of Inishmore, også genopsat. Aiden Turners West End-debut har sat gang i billetsalget, og det instrueres af Michael Grandage, som også genopsætter Red med Alfred Molina i rollen som Mark Rothko. Begge stykker bliver årets store begivenheder.

Martin McDonagh TEATRET. Der er blevet skrevet meget i de kritiske kredse om National Theatres 'flops' på Olivier-scenen i 2017. Personligt var jeg meget begejstret for Salome, jeg fik ikke set Common, men var enig med mine anmelderkolleger (og publikum) i, at Saint George and the Dragon ikke stod til at redde. Men den kritik overser Angels in America, Follies, Network, My Country: A Work in Progress og det kraftcenter for ny dramatik, som Dorfman-scenen udviklede sig til (se evt. overførslen af David Eldridges Beginnings til Ambassadors fra januar). For mig var det det teater, jeg nød allermest sidste år, og alt tyder på et stærkt 2018. Macbeth med Rory Kinnear og Anne Marie Duff bør blive en klassiker, og Amadeus gør et kærkomment comeback på Olivier-scenen. Jeg ser også virkelig frem til den nye opsætning af Rodney Acklands Absolute Hell. Judi Dench har udtalt, at rollen som Christine Foskett er hendes absolutte yndlingsrolle, og DVD'en (fra bokssættet Judi Dench at the BBC) beviser hvorfor – det er en pragtrolle. Stykket foregår i et sønderbombet Soho efter krigen; der er ingen nyheder om castingen endnu, men mange håber naturligvis på Olivia Colman! På Dorfman kan man opleve John, et nyt stykke af Annie Baker, hvis The Flick var et stort hit her i 2016. The Great Wave er en episk ny thriller, der starter med en storm på en japansk strand, og Natasha Gordons Nine Night udforsker fejringen af den jamaicanske 'Nine Night' vågekone-tradition. Senere på året instruerer Sam Mendes The Lehman Trilogy på Lyttleton – en episk fortælling om Lehman-brødrenes storhed og fald. National Theatre ser ud til at blive det helt rigtige sted at opholde sig igen i år!

Olivier Theatre på National Theatre OG HVAD DER ELLERS RØRER SIG.... Mine lokale teatre er New Wolsey Theatre og Mercury Theatre, og begge opsætter nye musicaler denne sæson – den nye britiske musical virker til at være i topform! På New Wolsey fejrer de de lokale rødder og 40-året for Ipswich Towns sejr i FA Cuppen med en forestilling skabt ud fra fansenes minder og et live soundtrack af hits fra 1978. På Mercury er Pieces of String, en ny musical af Gus Gowland, sat samtidigt i 1940'erne og nutiden, og med Mercurys fremragende historik for musicals tegner det til at blive et højdepunkt. Jeg ser også frem til opsætningen af vinderen af Mercurys dramatikerkonkurrence 2017, Europe After the Rain af Oliver Bennett. Jeg var med til at læse de indsendte bidrag og udpegede netop dette stykke som vinder. Bennett har en original stemme, og det er et aktuelt stykke fyldt med idéer og scenisk finesse. Det må ikke misses!

Mercury Theatre Colchester

Uanset hvad du vælger at se i 2018, håber jeg, at teatret fortsat vil berige dig, og at du finder mange forestillinger, som du vil bære i hjertet og huske for altid.

Følg Paul T Davies på Twitter.