INTERVIEW: Matthew Roberts fra Bread and Butter Productions

Efter at have scoret et kæmpe hit på Edinburgh Fringe Festival sidste år med sit stykke CANOE (som senere spillede på The Kings Head Theatre i London), tager Paul T. Davies en snak med teaterskaberen Matthew Roberts om hans nye Fringe-forestilling TEACH, dramaets kraft og de lektioner, der forandrer liv.

PTD: Lad os lægge ud med TEACH, og især inspirationen bag. Dit slogan for showet er: "LEKTIONEN der ændrede hans liv, en SKOLE i strid og kamp, en REGERING der skærer med en kniv." Uden at afsløre for meget – da jeg planlægger at anmelde forestillingen – hvad er så de vigtigste indflydelser og årsager til, at du skrev stykket? MR: Jeg har undervist i over 16 år, og kompagniet hedder Bread and Butter (Brød og Smør), fordi undervisningen er det, der bogstaveligt talt sørger for smør på brødet og gør det muligt for mig at skabe teater – og rykke teltpælene op til Edinburgh i hele august! Men i løbet af de sidste tre år er tingene begyndt at ændre sig for mig personligt. Jeg er flyttet, ikke efter eget valg men på grund af besparelser, fra at være dramalærer til at være engelsklærer. Som mange andre lærere stiller jeg spørgsmålstegn ved min plads i systemet, selvom jeg stadig elsker selve håndværket, formidlingen og mine elevers entusiasme. Et vendepunkt var at læse bogen How To Survive in Teaching Without Imploding, Exploding and Walking Away af Dr. Emma Kell. Den talte virkelig til mig, og som jeg sagde til min instruktør, Helen Tennison, så er der en tredelt struktur i den monolog, jeg skaber: Implodér, eksplodér, gå din vej! Det handler specifikt om den britiske regering og en skole i England, men ved at være specifik finder man ofte det universelle. PTD: Du har allerede fået nogle fantastiske reaktioner fra undervisningsverdenen på det, du har skrevet indtil videre. Fortæl os lidt mere om det. MR: Ja, jeg er faktisk blevet bedt om at præsentere showet på en uddannelseskonference den 14. september af selveste Dr. Emma Kell, og epilogen til TEACH vil blive inkluderet i en ny bog, What They Didn’t Tell You On Your PGCE af Dr. Sarah Mullen. Så jeg er begejstret over den store interesse fra branchen, men jeg må også understrege, at man ikke behøver være lærer for at få noget ud af stykket – vi har alle haft timer og lærere, der har ændret vores liv! PTD: Du havde et stort hit sidste år med Canoe, en soloforestilling hvor du spillede tre karakterer, og som handlede om homoseksuelt forældreskab og tabet af et barn. Dette føles som et helt andet stykke; var det et bevidst valg at skabe noget, der var meget anderledes end sidst? MR: Canoe var en utrolig givende oplevelse, og den nåede ud over blot at være en historie om regnbuefamilier til at handle om forældreskab og tab generelt. Der var rigtig mange publikummer, som havde oplevet sorg, der følte en stærk forbindelse til stykket. Det var en historie, jeg følte mig tvunget til at fortælle, og TEACH har det på samme måde. Min skrivning udspringer af et behov, en trang til at fortælle netop den historie. Min tilgang er altid at underholde: få dem til at le, få dem til at græde og få dem til at tænke. Og når man samarbejder med dygtige folk som Helen Tennison, der er på samme bølgelængde, så er man nødt til at give sig fuldt ud til processen.

PTD: Har jeg ret i, at TEACH ikke specifikt er et LGBTQ-stykke? MR: Jeg er en forfatter, der er homoseksuel. Det er jeg helt åben omkring. Apollon i TEACH ligger i dens menneskelighed.

Homo, hetero, trans eller bi. Stykket rækker ud over seksualitet, fordi det handler om at følge sit hjerte – om at leve det liv, man har drømt om. Seksualitet er blot en del af vores menneskelighed.

På samme måde som Canoe først og fremmest handler om familie. Det har naturligvis LGBTQ-temaer, men det skal ikke puttes i en lille lukket boks i skabet.

PTD: Du har også undervist i engelsk som fremmedsprog? MR: Ja, TEFL i Kina. I en økonomisk udviklingszone i Qingdao – der hvor vandsporten ved OL blev afholdt, da Beijing var vært. Min idealisme sagde mig, at hvis jeg kunne klare den dér, kunne jeg klare den hvor som helst! Fattigdommen, jeg var vidne til, var rystende. Men det var en drøm, der gik i opfyldelse at rejse til Shaolin-templet, se terrakottakrigerne og besøge Shanghai og Qufu (Konfucius' grav). PTD: For folk som mig, der først opdager dit arbejde nu (undskyld for det!), fortæl os lidt om dine tidligere stykker og dem, du føler har været vigtige for at forme dig som forfatter og skuespiller. Jeg formoder, at den første store personlige udvikling for mig var Sunny Runny Runcorn i 2015. Jeg er vokset op i Runcorn, og der var denne her modbydelige hjemmeside, der påstod, at det var et af de værste steder at bo – den dæmoniserede virkelig borgerne, så jeg menneskeliggjorde dem! Jeg er også utrolig stolt af Fuck 18, som jeg skabte, da loven stod til at blive ændret for at ligestille den seksuelle lavalder for homoseksuelle og heteroseksuelle. Parlamentsmedlemmet Ann Keen, der fik den ligestilling igennem, kom ind og så stykket, og det betød alt for mig. Og så elsker jeg Turkey Tinsel, som jeg planlægger at genopsætte senere i år, så hold øje med den! PTD: Du spiller også med i andre forestillinger i Edinburgh i år? MR: Det gør jeg bestemt, i Bitch Antigone, produceret af Out Cast Theatre. Sidste år lavede de The Importance of Being Earnest as Performed by Three Fucking Queers and A Duck, så du kan forestille dig, hvor respektløst og vildt det bliver! PTD: Til sidst, dine bedste tips til at overleve Edinburgh Fringe! MR: 1. Spis godt og sov godt.

2. Hav meget klare personlige og professionelle mål for din tid deroppe.

3. Tag dig tid til at se andre forestillinger og bliv inspireret af andres arbejde!

  TEACH har to forpremierer i London på The Centre 17 inden Fringe Stykket spiller på Edinburgh Fringe Festival, BOOK HER Bitch Antigone kan BOOKES HER Besøg vores Edinburgh Fringe-side