ANMELDELSE: Alice i Eventyrland, Mercury Theatre Colchester ✭✭✭

Paul T Davies anmelder Mike Kennys dramatisering af Alice i Eventyrland på Mercury Theatre i Colchester.

Alice i Eventyrland Mercury Theatre, Colchester.

3. august 2022

3 stjerner

Lewis Carrolls klassiske, syrede fortælling har overlevet ind i det 21. århundrede i mange former og genfortællinger, og Mike Kennys udgave udspiller sig om morgenen før Alices meget vigtige eksamen. Det er en feberdrøm udløst af eksamensangst, og forestillingen byder på et fremragende ensemble og et dygtigt kreativt hold, der tager os med på rejsen. De har selv været en tur nede i kaninhullet, da Beth Mabin med kun få dages varsel måtte træde til som erstatning for en syg skuespiller.

Der var ingen grund til bekymring på hendes vegne ved premieren; hun er en perfekt Alice, undersøgende og nysgerrig. Holdet af skuespillere og musikere er fremragende – Tom Moores er en vidunderlig Den Hvide Kanin med fantastisk komisk timing og god kontakt til publikum, og jeg var vild med Rosalind Fords Hertuginde, især hendes sang om babyer i slutningen af første akt, som giver én en ørehænger med ud i pausen! Natasha Karp er en frygtindgydende Hjerter Dame, og Jamie Noar og Loris Scarpa leverer en herlig præstation som Tweedledee og Tweedledum. Forestillingens sande stjerne er den opfindsomme iscenesættelse, inklusive en herlig kålorm-sekvens og de skønneste flamingoer og pindsvin til kroketspillet – stor ros til scenograf Anisha Fields og hendes team. Til tider ligner det et computerspil, og andre gange minder det om børne-tv fra 1980'erne. Jeg nød også, hvordan hele ensemblet på et tidspunkt bliver til Alice; det er som om, Jane Horrocks er blevet klonet og er begyndt at sværme!

Det svageste element er for mig selve materialet. Første halvdel er frydefuld og tempofyldt, men da historien er uden en egentlig rød tråd, fader energien ud i anden halvdel. Det er ikke truppens skyld, men snarere fordi det er uklart, hvem Kennys dramatisering reelt henvender sig til. Er det unge, der læser til deres eksamener, er de måske for seje til det her, og for de yngre tilskuere er det måske ikke magisk nok. Alices søgen efter sin identitet føles heller ikke helt overbevisende – det virker som noget, der er tilføjet for at give nutidig relevans. Vi ved selvfølgelig ikke, hvor langt produktionen var nået, før Covid ramte, og forestillingen skal nok lige spilles varm for at finde det helt rette tempo.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Mercury Theatre Colchesters hjemmeside