ANMELDELSE: Baby, Drayton Arms Theatre ✭✭✭

Jennifer Christie anmelder musicalen Baby, som netop nu spiller på Drayton Arms Theatre, præsenteret af MKEC Productions.

Baby

Drayton Arms Theatre

26. oktober 2018

3 stjerner

Bestil billetter nu Baby blev første gang opsat på Broadway i 1983 og kan i øjeblikket opleves på Drayton Arms Theatre. Manuskriptet er skrevet af Sybille Pearson, mens musik og tekster er af duoen Maltby og Shire. Historien følger tre par, der befinder sig på vidt forskellige stadier i livet. Fællesnævneren er, at de alle venter barn, men efter den indledende enighed i sangen I Want it All, sunget af de tre vordende mødre, tager begivenhederne en mere kompliceret og pinefuld drejning for hver enkelt.

Det er en kompleks fortælling med mange twists, og det er netop denne fragmentering, der trækker tempoet ud af forestillingen. Det føles indimellem som om, stykket kører fast i de mange problemer, der tårner sig op. I anden akt afløses den ene powerballade af den næste, og den afsluttende, triumferende fødselsscene føles som en spinkel trøst efter så megen angst. Marc Kelly har som instruktør gjort sit bedste for at bevare et godt flow i handlingen.

Selve showet føles desværre en smule dateret. Selvom historierne måske var relevante for 25 år siden, har både lægevidenskaben og samfundet rykket sig markant siden da, og karaktertegningerne mangler dybde nok til virkelig at fænge i dag. Det havde været at foretrække at gå i dybden med én af historierne frem for at springe mellem alle tre.

Der er dog smukke øjeblikke undervejs, men helheden formår ikke helt at løfte sig. Der er også visse skønhedsfejl, særligt i ensemblesangen, hvor balancen i det intime scenerum bliver en udfordring, og nogle af harmonierne ikke står skarpt nok til at blive præsenteret så tæt på publikum.

Hver af de seks hovedroller har dog deres stærke øjeblikke i både sang og skuespil.

Barbara Jaeson, som den mest modne af kvinderne, synger med stor finesse og en fyldig klang. Hendes solo, Patterns, er både rørende og levende. I rollen som hendes mand, Alan, leverer Christopher Lyne sin stærkeste præstation i en bevægende udgave af Easier to Love. Deres samspil på scenen er så overbevisende, som manuskriptet tillader. Laurel Dougall er ligeledes stærk i rollen som den yngre, gifte kvinde Pam. Det viser sig, at Pam faktisk ikke er gravid, selvom hun er den eneste af de tre, der for alvor er entusiastisk. Dougall skyder forestillingens mest kendte nummer, I Want it All, i gang med stor energi og følger op med flot soloarbejde fyldt med empati. Hendes partner Nick spilles af Stuart Scott, der har en dejlig jazzet klang i stemmen og giver fin tyngde til sin karakters svære situation.

Hollie Paige Farr spiller den yngste af de vordende mødre, Lizzie – den eneste, der faktisk ender med at få en baby. Hendes karakter er ugipt og alene gennem det meste af graviditeten. The Ladies Singing Their Song åbner anden akt og er en komisk genistreg fra Farrs side, når hun kæmper med de mange fremmede, der føler sig berettigede til at røre hendes mave. Der er også stor glæde at finde i duetten Two People in Love, når faderen til barnet vender hjem fra sit arbejde. Han spilles af Danny Whelan i hans debut på Londons Fringe-scene.  Whelan stråler i sin solo I Chose Right, selvom der var visse ujævnheder i hans samlede præstation i aftes.

Kieran Stallard, kapelmesteren, spillede også keyboard med stor dygtighed. Han var dog placeret bagerst i lokalet, og selvom han dirigerede via et videosignal, var det ikke den optimale position til at vurdere stemmernes balance mod akkompagnementet. Der var tidspunkter, hvor lydbilledet ikke arbejdede med sangerne.

Fotos: Thomas Scurr

BESTIL BILLETTER TIL BABY HER