ANMELDELSE: Birds Of Paradise, Drayton Arms Theatre ✭✭✭

Birds Of Paradise

Drayton Arms Theatre

Fredag den 5. maj 2017

3 stjerner

Bestil billet

Det driftige selskab MKEC Productions præsenterer endnu et lidet kendt værk i en knivskarp og effektiv opsætning i det lille lokale over krostuen i South Kensington. Her har jeg tidligere set dem gøre det fremragende med 'The Baker's Wife' og senest, mest vidunderligt, med 'Lucky Stiff'. Nu gælder det den britiske premiere på en morsom historie, som for tredive år siden forsvandt næsten uforvarende fra Off-Broadway, men som i dag føles mere relevant og tidssvarende end nogensinde. Stor ros til Marc Kelly og Elizabeth Chadwick for at have gravet denne perle frem fra arkivet over glemte forestillinger og givet den nyt liv.

Vi befinder os blandt 'almindelige mennesker', de upolerede og gennemsnitlige, som ofte overses. Det er den type 'glemte eksistenser', man i dag ser portrætteret i store Broadway-succeser som 'Fun Home', 'Waitress' og 'Come From Away'. Vi møder en gruppe amatørskuespillere i en lille by på Harbour Island, hvor de er i gang med et radikalt eksperiment: en musical-udgave af Tjekhovs elskede komedie 'Mågen'. Hvis du synes, det var 'interessant' at se, hvordan Schönberg og Boublil-Natel transformerede Victor Hugo, så bare vent til du ser, hvad dette selskab gør ved Anton Tjekhov.

Al handlingen udspiller sig i et ombygget kapel, der fungerer som lokalsamfundets kulturhus, og her vejer de medvirkendes private intriger langt tungere end den kunstneriske vision. Altså indtil byens mest berømte søn vender hjem; Lawrence Woods (endnu en elskværdig præstation af Ashley Knight), der nu er stor teaterstjerne, dukker op for at overvære en prøve. Han har stadig en uafsluttet affære kørende med Marjorie (Victoria Waddington) – der minder om Irina, men som også finder tid til a la Trigorin at kaste sig ud i en flirt med Julia (Lottie Johnson), hvis lighed med Nina er slående. Som hos Tjekhov er stykket i stykket skrevet af sønnen Homer/Konstantin (James Kenneth Haughan), og det er akkurat lige så rædderligt – på den helt rigtige måde. Åbningsnummeret i anden akt fra Homers værk, 'Penguins Must Sing', er decideret herligt. Det samme er den smukke kor-komposition i finalen på første akt, 'Imagining You', som bliver hængende i bevidstheden længe efter. Kapelmester Oli Rew gør et flot stykke arbejde med partituret og formår at holde styr på alle fra sin plads ved tangenterne på scenen.

Selve iscenesættelsen er holdt i en skitseagtig, næsten improvisatorisk stil, hvilket flytter fokus direkte over på karaktererne, der alle spejler Tjekhovs persongalleri på både rørende og morsom vis. Stuart Scott er en sjov Dave, Elizabeth Chadwick spiller rollen som Hope, Stephanie Lyse er Stella, og Ryan Taylor er Andy. Der er begrænset plads til bevægelse for de otte medvirkende, men i bund og grund er dette også et skuespil med sange. Sangene er velskrevne, iørefaldende og velkarakteriserede. Forfatterne bag værket (David Evans og Winnie Holzman) har siden skabt meget andet, men det var Holzman, der opnåede evig berømmelse med sit samarbejde med Stephen Schwartz på 'Wicked'. Her fornemmer man, hvordan de afprøver en genial idé og næsten rammer plet.

Problemet med Tjekhovs dramaer er traditionelt, at der ikke sker det store i dem. Og selvom Woods trækkes længere ind i moradset omkring 'Sea Gull: The Musical' og bliver overtalt til at instruere det ordentligt – og selvom Knight lægger masser af energi i rollen, der minder om Kirk Douglas' instruktør i 'The Bad and the Beautiful' – så er der grænser for, hvor langt man kan nå. Selv stykkets oprindelige instruktør, selveste Arthur Laurents, formåede ikke at gøre det til en succes. Evans og Holzman er rent kunstnerisk så langt fra Moskva Kunstnerteater, at de ikke helt ved, hvordan de skal gøre fortællingen levende, og de virker heller ikke til at have noget på hjerte. Eller hvis de havde, begår de den klassiske fejl at undertrykke det til fordel for at tvinge Tjekhovs originalitet ind i Broadways konventionelle klichéer i håbet om, at det vil redde dem. Det gør det ikke.

Men skidt nu med det. Vi får i det mindste alle de gode jokes og sangene (der ofte er charmerende). Absolut et besøg værd.

BESTIL BILLETTER TIL BIRDS OF PARADISE PÅ DRAYTON ARMS THEATRE HER