ANMELDELSE: Grenfell Value Engineering, Tabernacle Theatre W11 ✭✭✭✭

Vores teater-ekspert Libby Purves anmelder Grenfell - Value Engineering, hvori Richard Norton-Taylor dramatiserer Grenfell-høringen, der lige nu spiller på Tabernacle Theatre W11.

Thomas Wheatley som Sir Martin Moore-Bick. Foto: Tristram Kenton Grenfell - Value Engineering

Tabernacle Theatre W11

4 Stjerner

BESTIL BILLETTER

Der var en bølge af kritik, da Richard Norton-Taylors dramatisering af Grenfell-høringen blev annonceret, på trods af at det er en non-profit produktion, skabt i og til det nabolag, der sørger over katastrofen. Den er instrueret af den legendariske mester i verbatim- og dokumentarteater, Nicolas Kent (husker du ham fra Tricycle? Guantanamo, MacPherson, Afghanistan-sekvensen?). Nogle kritikere var vrede over, at hvide teaterfolk potentielt tjente penge på ofre med minoritetsbaggrund; andre var mistroiske over, at man ikke brugte ofrenes vidneudsagn, men i stedet dem fra ingeniørerne, bygherrerne, entreprenørerne og de lokale politikere, som var middelklasse og overvejende hvide. Svaret var indlysende: Ja, ofrene betyder utrolig meget, ja, det var en national skandale og et svigt af almene lejere i den rigeste bydel i det rige London. Deres sorg og minder dominerede høringens første år, men vi har også brug for at vide hvorfor? Hvem? Hvordan? Hvem godkendte hvilken aftale, og hvornår? Hvordan kunne så brandfarligt et materiale blive brugt til kosmetisk forbedring af det gamle højtalerhus i det velhavende West London frem for dyrere og sikrere materialer? Blev der sprunget over, hvor gærdet var lavest, eller blev der foretaget utilgivelige besparelser, fordi beboerne var socialt udsatte? Blev whistleblowere og berettigede klager fra lejerne ignoreret? (Stort set, ja).

Ron Cook som Richard Millett QC og Sarah Coates. Foto: Tristram Kenton

Pointen med at udpege Sir Martin Moore-Bick (hvilket igen førte til misforståede klager, fordi han er hvid, overklasse og en ældre dommer) var, at han er den rette mand: Hans erfaring ligger præcis i komplekse tekniske sager som skibsfart og logistik. Selvfølgelig var der brug for medfølelse. Men for fremtiden, og for at placere ansvaret korrekt, var der akut brug for denne retsmedicinske, ordrige og detaljerede gennemgang af e-mails og spørgsmål om uddannelse, ekspertise og rollen for æstetik kontra økonomi. Det er præcis, hvad høringen gjorde. Og det er det, dette teaterstykke koger ned og viser os i miniformat.

Men hvad kan en teaterproduktion udrette? Den kan skære det ud i pap. Ved at redigere i de vigtigste bemærkninger klarlægges det centrale budskab: At byrådet i Kensington og Chelsea var mere bekymrede for æstetik end for lejernes sikkerhed og ordentlige faciliteter; at en arkitektvirksomhed hverken var eksperter i eller interesserede i brandsikkerhed; at en leverandør af beklædning, der fik sværere og sværere ved at sælge et brandfarligt produkt i Europa, var ivrig efter at afsætte det i Storbritannien; og at vores regler på området enten var utilstrækkelige eller blev ignoreret.

Ron Cook som Richard Millett QC. Foto: Tristram Kenton

Forvent ikke højdramatik eller store juridiske taler: Det hele udspiller sig i et sobert lokale med Ron Cook som den ledende anklager og Thomas Wheatley som formanden Sir Martin Moore-Bick: En rolig, lyttende dommer med en lang karriere inden for tekniske søfartssager. Skuespillerne fremfører advokaternes og vidnernes nøjagtige ord. På et tidspunkt indrømmer en rystet bygningsinspektør (spillet af Howard Ward), at han var det "sidste led", der kunne have stoppet det, der skete. På et andet tidspunkt indrømmer en kvinde (Polly Kemp), at hun smed sine noter fra vigtige møder ud, selv efter branden. Skuespillerne har studeret optagelser af de personer, de spiller, og gør det underspillet og realistisk. Indimellem viser en skærm e-mails mellem byrådet, entreprenørerne og sælgeren fra beklædningsfirmaet.

Tim Lewis som Bruce Sounes (Arkitekt). Foto: Tristram Kenton

Høfligheden, roen og den smertefulde, vedholdende afhøring holder dig fanget. Jeg sad blandt skoleklasser fra nabolaget, der lyttede intenst. Udsagnene fra leverandørerne af Celotex-materialet, som erstattede en sikrere og dyrere løsning, leverer øjeblikke af ægte, underspillet chok. Der er stærke, korte taler fra to advokater, der repræsenterer de overlevende, men djævlen ligger i detaljen: i svigtet af den offentlige omsorgspligt. Det fortæller alt for meget om et Storbritannien og en lokal myndighed, der burde kunne gøre det bedre.

Grenfell - Value Engineering spiller på The Tabernacle indtil den 13. november. Derefter rykker det til Birmingham Rep.