ANMELDELSE: Moll Flanders, Mercury Theatre Colchester ✭✭✭

Paul T Davies anmelder Daniel Defoes Moll Flanders, der lige nu spiller på Mercury Theatre i Colchester.

Moll Flanders.

Mercury Theatre, Colchester

3/10/18

3 stjerner

Bestil billetter nu Instruktøren Ryan McBryde fik et kæmpe hit på Mercury i år med den nye britiske musical Pieces of String, som indbragte komponisten Gus Gowland en Stage Debut-pris for få uger siden. Hans formidable evner som instruktør er igen tydelige her, hvor han skaber en tempofyldt og livlig version af Daniel Defoes klassiske roman i en "utro" dramatisering af Nick Perry. Det var måske for meget at håbe på, at den ville nå de samme højder som Pieces of String, men det er ikke desto mindre en yderst fornøjelig aften leveret af et enormt talentfuldt ensemble.

Defoe kæmper med at følge op på succesen med Robinson Crusoe, da han falder over inspirationen til historien om Moll Flanders. Hun er født i fattigdom, forladt af sine forældre og opvokset på et børnehjem i Colchester (hvilket giver fortællingen et dejligt lokalt præg), og bliver sidenhen både flergiftet, tyv, prostitueret, bigamist og en kvinde, der ved et uheld ender med at gifte sig med sin egen bror. Handlingen har en stærk struktur, og historien fortælles med stor klarhed, så man behøver ikke kende Molls saga på forhånd. Stor ros skal først og fremmest gå til scenografen Gabriella Slade, som har skabt en af de bedste kulisser, jeg længe har set på Mercury – den er funktionel, tillader hurtige skift mellem de mange lokationer og giver et fantastisk flow, komplimenteret af fremragende kostumer, lys- og lyddesign. Det er den perfekte legeplads for den dygtige besætning.

Eva-Jane Willis er fremragende som Moll; hun er bramfri og lasciv, når det kræves, men også utrolig god til at understrege Molls sårbarhed. Især da hun bliver den type tyv, hun ellers foragter, bliver hendes selvhad smukt formidlet. Som Defoe fungerer Bill Champion som en yderst effektiv fortæller, der fanger publikum hele vejen igennem med tørre observationer om historien og selve det kreative arbejde, mens han med megen charme bryder den fjerde væg. Ensemblet er forrygende og spiller et galleri af brogede karakterer med stor lethed. Annie Wensak er særligt god i de mange forskellige "moderroller" – lige fra den søde sygeplejerske til den dystre Mother Midnight. Mark Peachey stråler i flere forskellige roller, og Dan Bottomley er fuld af energi, især som landevejsrøveren Jemmy. Hele holdet ser ud til at kunne gribe ethvert instrument og spille med største selvfølgelighed, og sangen er bjergtagende, især i gospel-numrene inspireret af de amerikanske sydstater.

For mig at se findes produktionens svaghed dog her – i de musikalske numre. Siden Hamilton rystede musical-verdenen med sit mix af moderne musik og historie, har nye musicals i højere grad taget denne rockopera-stil til sig (Six udforsker Henrik 8.s seks koners liv som i en girlgroup-koncert, og Wasted gør det samme med Brontë-søstrene). Her har Moll Flanders det ene ben i en mere traditionel musical-stil og det andet i en mere moderne rock-stil, hvilket betyder, at man hører numre som We Are Family, Fever og den førnævnte gospel. For mit vedkommende falder det lidt mellem to stole, og et mere konsekvent valg til den ene eller anden side ville have gjort forestillingen skarpere. Der benyttes moderne slang og sprogbrug, og jeg kunne have ønsket mig, at den fuldt ud omfavnede rockoperaen og steampunk-stilen. Det er en fræk og lystig affære, hvilket jeg elsker, men af og til – især i første halvleg – grænser det til revy-agtig farce, og et underliggende tema om mødre og moderskab kunne have haft mere dybde.

Når det er sagt, så fungerer ensemblet så godt sammen, at aftenen flyver afsted. Det er en underholdende og løssluppen forestilling, som uden tvivl vil blive et stort hit hos publikum. Det er absolut værd at tage på den episke rejse med denne Moll, og hatten af for Mercury for endnu en gang at satse på modig dramatik.

BESTIL BILLETTER TIL MOLL FLANDERS NU

Fotos: Scott Rylander