ANMELDELSE: The Lady from the Sea, Print Room at the Coronet ✭✭✭

Mark Ludmon anmelder den tosprogede opsætning af Ibsens Fruen fra havet på The Print Room at the Coronet i London

Pia Tjelta & Adrian Rawlins Fruen fra havet The Print Room at the Coronet, London

Tre stjerner

Bestil nu

I Henrik Ibsens klassiker fra 1889, Fruen fra havet, befinder en kvinde sig splittet mellem sin mands fastlåste familieliv på land og havets kalden og en elsker, der er forsvundet på bølgeblå. I Norwegian Ibsen Companys nye London-produktion udforskes disse spændinger mellem nutid og fortid på begavet vis gennem en blanding af engelsk og norsk, der afspejler karakterernes forskelligheder og deres gentagne svigt i at forstå hinanden.

Marina Bye, Adrian Rawlins & Molly Windsor. Foto: Tristram Kenton

I Marit Moum Aunes iscenesættelse møder vi i denne nutidige version den britiske læge Wangel (udtales "wangle"), der er flyttet til de vestnorske fjorde sammen med sine to døtre, Hilde og Bolette, for sin anden hustru Ellidas skyld. Som datter af en fyrpasser drages hun mod havets vildskab. En anden Brite, den sygelige unge nabo Lyngstrand, er en hyppig gæst, der drømmer om at undslippe mod syd for at blive billedhugger, alt imens hans helbred skranter. Engelsk er det dominerende sprog, indtil Ellidas gamle ven og Bolettes tidligere lærer, Arnholm, ankommer, og vi hører skønheden i Ibsens originale ord (oversat via bagprojekterede overtekster). Efterhånden som Ellida afslører sin besættelse af en tidligere elsker, der formodes druknet i et skibsforlis, træder hendes modersmål frem som sproget for hendes inderste identitet, hendes fortid og hendes lidenskab.

Pia Tjelta & Øystein Røger

Dette er et stykke om mennesker, der er hjemsøgt af fortiden – en afdød første kone, et tabt barn, en druknet sjæleven – og som narrer sig selv med urealistiske drømme om flugt. Men det er også et drama om misforståelser og kommunikationssvigt, som til tider grænser til farce. Ibsen omtalte engang stykket som en komedie, og Aune tapper ind i dette ved at skabe, hvad der uden tvivl er den sjoveste Ibsen-opsætning, jeg nogensinde har set (selvom konkurrencen er begrænset). Sproget bliver gang på gang fejltolket fra starten, når Lyngstrand fejlagtigt antager, at pigerne fejrer Ellidas fødselsdag frem for deres afdøde mors. Arnholm tror, han er inviteret for at få Bolettes hånd, men i virkeligheden er han hentet ind af Wangel for at opmuntre Ellida i den tro, at de to var tidligere elskere. Takket være præstationer som Marina Bye som Bolette og Molly Windsor som Hilde, udebliver lathrene ikke, men det risikerer at overskygge de mørkere og mere alvorlige temaer. Edward Ashley, i sin scenedebut, skiller sig ud som Lyngstrand, både komisk og tragisk i sine akavede, umodne forsøg på at bejle til kvinder, mens han drømmer om at blive kunstner trods sin uerkendte dødelige sygdom. Kåre Conradi er fremragende som den onkel-agtige Arnholm, mens Adrian Rawlins er lavmælt rørende som den håbløst hengivne ægtemand. Pia Tjelta svinger fra det livløse til det passionerede som Ellida, der for alvor først vågner til dåd, når hun taler sit modersmål.

Edward Ashley & Marina Bye

For en fortælling om lidenskaber og drømme mangler denne produktion noget følelsesmæssig dybde, men den manglende forbindelse mellem karaktererne passer bestemt til deres verden af miskommunikation og skjulte selvbilleder. Dette matches af Erlend Birkelands imponerende scenografi, hvor en vidstrakt strand af sand og sten står i kontrast til Wangels hus, repræsenteret ved en lille, lukket træbeklædt sauna. Selvom stykkets mørkere, mere ekspressionistiske elementer er nedtonet, fremdrager denne nye produktion interessante idéer omkring sprogets begrænsninger og den måde, det kan holde os adskilt på.

Eller, for at sige det på norsk: Dette er en tiltalende ny produksjon av Ibsens Fruen fra havet som på en smart måte utforsker vanskeligheter med kommunikasjon og begrensninger av språk gjennom en tospråklig blanding av norsk og engelsk.

Spiller frem til 9. marts 2019.

BESTIL BILLETTER TIL FRUEN FRA HAVET