ANMELDELSE: Trojan Horse, Leeds Playhouse ✭✭✭✭✭

Jonathan Hall anmelder Lung Theatre Companys opsætning af Trojan Horse, som blev valgt til at genåbne Leeds Playhouse efter dets omfattende renovering.

Foto: The Other Richard Trojan Horse

Leeds Playhouse

5 Stjerner

Leeds Playhouse Website

'Trojan Horse' af verbatim-teatergruppen Lung Theatre er åbningsforestillingen i det strålende, nyrenoverede Leeds Playhouse til mange millioner pund. Stykket efterlod mig engageret, udfordret og med spørgsmål til verden omkring mig – præcis som jeg forventer at have det efter en stærk teateroplevelse. Dramaet fortæller den fulde historie – i modsætning til den, medierne dækkede – om 'Trojan Horse'-skandalen i 2014, dens efterforskning og den undersøgelse, hvor en række skoler i Birmingham blev mistænkt og anklaget for at sprede ekstremistiske muslimske ideologier til deres elever. Katalysatoren for disse mistanker var et yderst tvivlsomt brev, der påstod, at visse skoler planlagde at præge deres elever med bestemte overbevisninger, hvilket kastede et dystert lys over, hvad der vel sagtens var forståelige kultursammenstød. Dette brev passede tilfældigvis perfekt sammen med Michael Goves synspunkter beskrevet i hans bog fra 2006 om den opfattede 'islamiske trussel'; på tidspunktet for brevet var omtalte Mr. Gove undervisningsminister.

Foto: The Other Richard

Da han blev opmærksom på sagens sammenhæng, fulgte en brutal række OFSTED-inspektioner for at finde beviser, der kunne bekræfte de stadig mere vilde spekulationer. Den efterfølgende undersøgelse og mediestorm mindede ikke så lidt om McCarthys heksejagter mod såkaldte kommunister i 1950'ernes USA og har tilføjet et foruroligende kapitel til fænomenet 'Fake News'. Det er en kompleks og snoet historie, som let kunne tabe sit publikum, især når man tager i betragtning, at selve stykket er vævet sammen af over 200 dokumenter og interviews.

Foto: The Other Richard

Det er ingen lille bedrift at fortælle en så labyrintisk historie baseret på så mange forskellige kilder, men dramatikerne Helen Monk og Matt Woodhead har løst opgaven brillant ved at skabe et skarpt og debatskabende manuskript, der aldrig mister fremdrift. Det bliver energisk forløst af et ensemble på fem skuespillere, som under Woodheads dedikerede instruktion gør fantasifuld brug af bagprojektion og fem skolepulte til at skabe fortællingens forskellige miljøer. Hele castet var fremragende og vækkede folk fra begge sider af historien til live; særligt bemærkelsesværdige var Mustafa Chaudhry som en handlekraftig skolebestyrer og Gurkiran Kaur som en splittet elev – begge på hver deres måde ofre for begivenhederne.

Foto: The Other Richard

Måske mest foruroligende af alt, så kunne produktionen ikke være mere aktuel. Jeg så forestillingen samme dag, som premierministeren syntes at normalisere nogle højst tvivlsomme britiske vendinger omkring udtræden af EU, og hvor vores skole, bekymret over sin egen forestående OFSTED-inspektion, ihærdigt promoverede sit eget pensum om 'Great British values'. Når landets leder ser ud til at normalisere et vredt sprogbrug, og når otteårige bliver lært at messe ord som 'demokrati' og 'tolerance', ved man, at der er noget helt galt i nationen.

Enhver åbningsforestilling på et nyt eller genåbnet spillested er mere end blot et enkeltstående stykke teater; det er en erklæring om spillestedets hensigt og formål. Når jeg ser nutidige problemstillinger udforskket på så opløftende og energisk vis i et stykke, der er udviklet på netop dette teater, ved man, at det er et sted, der er vigtigt og relevant i disse urolige tider.