Throwback Thursday: Joshua St Clair

Sarah Day tager en snak med West End-skuespilleren Joshua St. Clair om branchen og det at være en del af den originale London-opsætning af Frozen.

Hvad var din allerførste forestilling som barn, og hvad fik dig ind i teaterverdenen? Min første oplevelse med at stå på en scene var som 7-årig, hvor jeg spillede en meget smilende fattiglem i en lokal amatøropsætning af Oliver! Jeg elskede øjeblikkeligt suset ved at stå på en scene.

Men længe før det blev jeg introduceret til masser af musicalfilm fra en meget ung alder, herunder Oliver samt klassikere som Mary Poppins og The Sound of Music. Jeg tror dog, min favorit var Hekseknuder og Kosteskafter. Jeg genskabte sangene i min stue hele tiden!

Interessant nok – og det er der mange, der siger – så tror jeg ærlig talt aldrig, at jeg kunne have valgt noget andet. Jeg var ret klog i skolen, men jeg havde bestemt ikke passion for noget andet end dette.

Tillykke med at være en del af det originale cast på 'Frozen' i West End. Fortæl os om din audition-proces, og hvad du glæder dig mest til. Mange tak! Jeg er helt ærligt så begejstret for at være en del af det. Se hele rollelisten til Frozen her.

Audition-processen var ret langstrakt. Der var mange forskellige runder med en god blanding af sang, skuespil samt dans og partnerarbejde. Jeg var så glad, da tilbuddet kom, for jeg er ret vild med Disney!

Hvis jeg skal være ærlig, så glæder jeg mig bare til at stå på scenen igen! Der er selvfølgelig mange elementer i det, som f.eks. det faktum, at det er en helt ny forestilling i West End med masser af hype; det bliver det første cast, så der er al den spænding, der følger med det! Plus at det foregår i det nyrenoverede Drury Lane, som jeg har fået at vide ser fantastisk ud. Men primært er det bare det at stå på en scene og gøre det, jeg elsker, som jeg glæder mig mest til.

Hvorfor er teater vigtigt for dig? Det er vigtigt for mig primært på grund af eskapismen. Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg har set en forestilling og er blevet fuldstændig opslugt af den verden, der er skabt foran mig. Man ser rigtige mennesker gennemgå ting i realtid, og det finder jeg fascinerende. Teater drager dig på en anden måde end nogen anden kunstform, synes jeg. Hvad er din proces, når du skal ind i en karakter til en forestilling? For mig handler meget af min forberedelse om afslapning. At finde en ro og lethed i den karakter, jeg spiller. Det kan selvfølgelig tages til forskellige ekstremer afhængigt af karakterens personlighed, men jeg kan godt lide at tænke, at hvis jeg går på scenen og føler mig veltilpas – uanset hvem jeg spiller – så vil publikum også føle sig trygge ved at kigge på, hvis det giver mening?

Hvordan har du holdt dig kreativ under lockdown? En blanding af ting. Der har været et par undervisningsmuligheder, hvilket altid er sjovt, og så elsker jeg at synge igennem, når jeg er alene i min lejlighed. Mine naboer må bogstaveligt talt hade mig, men det får mig til at føle mig godt tilpas; det er der, jeg kan få det hele ud, og det holder stemmen i gang, mens jeg ikke bruger den otte gange om ugen.

I en stor del af sidste år arbejdede jeg faktisk som assistent for et teaterproduktionsselskab og så den anden side af, hvordan tingene hænger sammen. Det var ikke bare interessant, jeg føler nu, at jeg har en bedre forståelse for branchen på grund af det.

Hvad inspirerede dig til at starte din vlog 'From Shabby to Pabbie: A fitness journey'? Lad os bare sige, at mit kostume til rollen som Pabbie i 'Frozen' er ret afslørende! Jeg vidste, at jeg ville i rigtig god form til rollen, så jeg kunne gå på scenen og føle mig selvsikker foran de par tusinde mennesker, der ser på! Og i forlængelse af det tænkte jeg, at det kunne være sjovt at filme rejsen mod at komme i topform. Jeg var helt ny i det med at blogge, og mine evner inden for redigering var bestemt tvivlsomme, men det holdt mig bestemt kreativ i den sidste del af sidste år.

Jeg holder en lille pause med optagelserne lige nu på grund af restriktionerne. Det ville bogstaveligt talt bare være videoer af mig, der sidder i sofaen og spiser toast, og det tror jeg ikke, der er nogen, der har lyst til at se! Jeg håber at genstarte det, når jeg har lidt mere klarhed over, hvad der sker med forestillingen.

Fortæl os om et af dine bedste eller sjoveste minder fra scenen?

Jeg vil sige, at det at træde til som Charlie i Kinky Boots på UK-turnéen, hvor jeg var understudy, altid vil stå som et af mine bedste minder. Det er sådan en kæmpe rolle, men så sjov, når man føler sig klar til det. Hvad angår det sjoveste/mest rædselsvækkende, må det være, da jeg spillede Charlie på Birmingham Hippodrome og tabte en af de berømte røde støvler ned i orkestergraven under 'Everybody Say Yeah' – foran 2.000 mennesker! Det var så pinligt!

Hvilke tre ting kan man altid finde i dit omklædningsrum? F.eks. lykkebringere, ting der hjælper dig på scenen, blå m&m'er... Jeg er frygtelig – min plads i omklædningsrummet er normalt det rene rod! Hvis jeg skulle sige, hvad du typisk ville finde, ville det være en kop kaffe, en stor flaske vand og sandsynligvis en eller anden form for snack! Jeg er så svag for chokolade! Jeg er heller ikke synderligt overtroisk, når det kommer til lykkebringere og ritualer. Hvis dit liv var en forestilling, hvad skulle den så hedde og hvorfor?

Åh, den er svær! Måske noget i retning af 'Kaffevraget', fordi jeg drikker alt for meget af det, og jeg har som regel en stærk mening om, hvorvidt bønnerne er gode eller ej!

Altså lige i øjeblikket ville mit livs-show nok hedde noget i retning af 'Hvad er der tilbage i køleskabet?!'

Hvilket råd vil du give til alle de nye dimittender? Først og fremmest: velkommen! Tillykke med at have gennemført uddannelsen i en så skør tid! Og for det andet: Jeg ved godt, det ikke virker sådan lige nu, men husk på, at I er trådt ind i den mest spændende og givende branche, man overhovedet kan arbejde i. Tingene bliver bedre, og når de gør, vil I hurtigt se, hvorfor vi alle elsker det og er så heldige at være en del af det.