KOMMENDE: Mary og Kiki – To nye musicals

I denne uge har Julian Eaves kigget nærmere på to nye musicals under udvikling: Mary Stuart og Kiki, the Queen of Montparnasse.

MARY STUART, Karamel Café, Mountview Academy

Mange teaterskoler bestiller nye værker, og det er netop her, man finder noget af det mest spændende og nyskabende inden for musicalgenren. Det er i høj grad tilfældet med dette bemærkelsesværdige nye værk af den tyske forfatter og dramaturg Kolja Schallenberg og hans talentfulde komponist-makker Paul Glaser. Schallenberg har her oversat Schiller til engelsk, og selvom resultatet er litterært og lødigt, mærker man tydeligt ønsket om at være 'autentisk' og tro mod originalens ånd (en noget borgerlig, for ikke at sige høvisk stil – tænk Shakespeare, men uden hans folkelige lune). Der, hvor manuskriptet for alvor brillerer, er dog i de passager, som Schallenberg har givet til Glaser at sætte musik til.

Det er her, magien opstår. Glasers nutidige, jazz-influerede og let rockede kompositioner smelter sammen med Schallenbergs ligefremme, men heroiske oversættelse af Schillers tekst. Kombinationen er ganske uimodståelig, og det bliver kun bedre af den geniale castingbeslutning: I et ellers overvejende hvidt cast spilles de kongelige roller som Maria Stuart og Elizabeth 1. af de to erfarne skuespillere med afrikansk baggrund, Jacqui Dubois og Marion Campbell. De har begge fænomenale stemmer med en kraft og musikalitet, der ville imponere både i en stor West End-forestilling eller på en intim jazzklub som Ronnie Scott’s. Dette greb løfter værket ind i et virkelig interessant territorium; deres præstationer adskiller dem tydeligt fra resten af holdet, og deres måde at levere musikken på – helt i tråd med kompositionernes stil – står i skarp kontrast til den mere traditionelle musical-genre hos resten af ensemblet. Hele partituret bevæger sig desuden langt væk fra dialogens stramme, retoriske tone.

At iscenesætte et værk som dette er en kæmpe udfordring. Med så stor variation i stilarterne vil det tage tid at finde det helt rette fysiske udtryk. Indtil videre ser vi et diskret design med mange billedrammer i en 'black box' scenografi. Men dronningerne bærer læder og høje hæle og fremstår som glamourøse ikoner – hvilket øjeblikkeligt fanger publikums opmærksomhed. Det bliver fascinerende at følge denne udviklingsproces. Ligeledes bliver det en udfordring at finde ud af, hvordan man bedst bruger resten af castet fysisk i et sådant miljø. Dette er et nyt værk, man bør holde skarpt øje med.

Læs mere på www.marystuartthemusical.com

KIKI, THE QUEEN OF MONTPARNASSE, Drayton Arms Theatre Samtidig bydes der på et helt andet syn på de 'kongelige' i denne britiske premiere på en charmerende lille sag. Det er en slags lynbiografi af det tidlige 20. århundredes boheme-muse, Alice Prin, der genopfandt sig selv under det navn, der har lagt titel til forestillingen. Historien blev oprindeligt bragt til live på de franske scener af Herve Devolder og Milena Marinelli (begge står for manuskript og sangtekster, mens Devolder har skrevet musikken).

En af Mountviews nyudklækkede producenter, Mathilde Moulin, har sammen med Daniel Cooper stået for oversættelsen af teksten, herunder en forkortelse af værket, og har fået Jill Patterson (også tidligere elev fra Mountview) til at instruere. Det fungerer som et effektivt on-woman-show om pigen, der kæmper sig op, for blot at miste det hele igen til stoffer og alkohol. Forestillingen har masser af lethed og charme; sangene er fine pasticher over franske toner fra 1920'erne og 30'erne, om end de aldrig helt finder deres egen unikke lyd.