Det bedste fra 2023 - Paul T Davies

Paul T Davies anmelder sine personlige favoritter fra teaterscenen i 2023

2023 føltes som året, hvor teatret for alvor cementerede sit comeback efter pandemien. Særligt i West End var der masser af skuespil og musicals, der føltes som noget helt særligt, med topskuespillere der skabte masser af "event-teater". (Hertil kom svimlende billetpriser, hvilket var et emne til stor debat fra begge sider af scenekanten). Jeg har i høj grad nydt mit år som anmelder og fik booket plads til noget helt utroligt teater! Så her er min Top 10.

Ensemblet i Operation Mincemeat. Foto: Matt Crockett OPERATION MINCEMEAT

Ren legende. Udviklet på fringe-scenerne for endelig at lande i West End – og det er fænomenalt! Et enormt talentfuldt cast på fem personer skifter mellem flere roller med teknisk overskud og lethed for at fortælle denne unikke historie om krigsspionage. Jeg græd af grin det ene øjeblik, for i det næste at blive rørt til tårer af manuskriptets smukke dybde og følsomhed. Jeg har allerede været inde at se den igen, og du vil også få lyst til at se den mere end én gang!

ANMELDELSE: Operation Mincemeat, Fortune Theatre ✭✭✭✭✭ (britishtheatre.com)

Rachel Wooding (Rose) og Robert Lonsdale (Harry). Foto: Johan Persson STANDING AT THE SKY’S EDGE Det hører til sjældenhederne, at jeg har to musicals øverst på min liste, men det har været et forrygende år for National Theatre, mit ÅRETS TEATER, og denne musical, der er overført fra Sheffield, er en triumf for den britiske arbejderklasses historie, fortalt gennem Richard Hawleys musik. Én lejlighed i Park Hill Estate i Sheffield, tre tidszoner (1960, 1989 og 2015) og en stor fortælling om håb, fortvivlelse og overlevelse fortalt gennem beboerne. Det er episk, og jeg kan slet ikke vente på, at den vender tilbage til West End! ANMELDELSE: Standing At The Sky's Edge, National Theatre ✭✭✭✭✭ (britishtheatre.com)

Callum Scott Howells og Rosie Sheehy. Foto: Marc Brenner ROMEO AND JULIE

Endnu en samproduktion fra National Theatre, denne gang med Cardiffs Sherman Theatre, hvor Gary Owen omarbejder Shakespeares klassiske fortælling om de to modsætninger til en historie om en enlig far, der møder en pige på vej væk fra deres lokalområde. Pragtpræstationer over hele linjen; den universelle historie løftede stykket ud af Splott, mens den på intelligent vis forblev solidt forankret i netop det område af Cardiff. Endnu en triumferende fortælling om arbejderklassen.

ANMELDELSE: Romeo and Julie, National Theatre ✭✭✭✭✭ (britishtheatre.com)

Castet i The Crucible. Foto: Brinkhooff Moegenburg THE CRUCIBLE

Ingen undskyldninger for endnu en National Theatre-produktion, min favorit-genopsætning i år. Lynsey Turners majestætiske opsætning genlød af presserende aktualitet, og hvisken om heksekraft afspejlede bagtalelsen i vores nuværende sociale medier-verden, helt uden at genopfinde teksten. Og så regnede det!

ANMELDELSE: The Crucible, Gielgud Theatre London ✭✭✭✭✭ (britishtheatre.com)

Foto: Tommy Ga-Ken Wan THE GRAND OLD OPERA HOUSE HOTEL

Edinburgh Fringe Festival var sin sædvanlige overvældende, vidunderlige og trættende oplevelse, men det var det hele værd for perler som denne! Opera på Traverse Theatres scene er en sjælden oplevelse, men en der fik mit hjerte til at svulme af glæde!

ANMELDELSE: The Grand Old Opera House Hotel, Traverse Theatre, Edinburgh Fringe ✭✭✭✭✭ (britishtheatre.com)

Foto: Marc Brenner THE FATHER AND THE ASSASSIN

Tilbage til National Theatre for det bedste historiske skuespil, jeg så i år. Historien om Ghandis snigmorder, Nathuram Godse, lærte mig meget og bar præg af en fremragende hovedrollepræstation af Hiran Abeysekera. Det viste også, at instruktører endelig har overvundet forbandelsen ved nye stykker på den enorme Olivier-scene; det hele flød smukt.

ANMELDELSE: The Father and the Assassin, National Theatre ✭✭✭✭✭ (britishtheatre.com)

REY CAMOY (COLCHESTER FRINGE FESTIVAL)

Jeg tror ikke, jeg har placeret en danseforestilling så højt før, men vi i Colchester er så heldige at have en blomstrende Fringe-festival, der havde besøg af kompagnier fra Japan. Dette stykke om maleren Rey Camoy, som er ukendt uden for Japan, var smukt og bjergtagende og sidder stadig i hukommelsen.

ANMELDELSE: Rey Camoy, Colchester Fringe Festival ✭✭✭✭✭ (britishtheatre.com)

MY DAD WEARS A DRESS (EDINBURGH FESTIVAL FRINGE)

Lige præcis det, Fringe bør handle om: Maria Telnikoffs bedårende stykke om at vokse op med en far, der er cross-dresser, var en fornøjelse. Som naturtalent inden for komik ejede hun scenen med sin fortælling, og den blev hos mig længe efter, festivalen sluttede.

ANMELDELSE: My Dad Wears A Dress, Underbelly Cowgate, Edinburgh Fringe ✭✭✭✭✭ (britishtheatre.com)

ARE YOU LOVIN’ IT? (COLCHESTER FRINGE FESTIVAL)

Mærkelig, skør og vidunderlig – denne bidende satire over globaliseringen af fødevarekæder var en fryd, med suveræn publikumsinteraktion!

ANMELDELSE: Are You Lovin' It?, Colchester Fringe Festival ✭✭✭✭✭ (britishtheatre.com)

Laura Medforth (Mor), Bertie Caplan (Luke), Richard David Caine (Far) og ensemblet. Foto: Marc Brenner THE WITCHES

En sen tilføjelse, men jeg nød i den grad National Theatres nye musical (Heksene), og med lidt finpudsning kan den meget vel blive den rival til Matilda, vi har ventet på!

ANMELDELSE: The Witches, National Theatre ✭✭✭✭✭ (britishtheatre.com)

Det var de forestillinger, jeg var så heldig at anmelde. Derudover var der fremragende produktioner som Brokeback Mountain på @sohoplace, A Streetcar Named Desire (Paul Mescal og Patsy Ferron leverede årets præstationer), A Little Life (selvom det var en udholdenhedstest), The Motive and the Cue, som spiller i West End nu, og National Theatres Dancing at Lughnasa.

2024 byder på mange lovende produktioner i kalenderen! Lad os håbe, de lever op til forventningerne. De bedste ønsker om et sikkert, sundt og vidunderligt nytår!