I 1884 slog Prince’s Theatre dørene op med en repremiere på The Palace of Truth. Opsætningerne af Breaking a Butterfly og The School for Scandal blev moderate succeser, men det var den komiske opera Dorothy, der slog datidens billetsalgsrekorder og for alvor cementerede teatret på det kulturelle landkort. Produktionen var faktisk så lukrativ, at overskuddet blev brugt til at finansiere opførelsen af Lyric Theatre. Teatret, der senere blev omdøbt til Prince of Wales Theatre efter den kommende Edward VIII, fortsatte med at levere succeser ind i det tidlige 20. århundrede – herunder Miss Hook of Holland (1907), The Rat (1924, Ivor Novellos debutstykke), Alibi (1928) og Encore les Dames (1937). Indtægterne fra de senere produktioner var med til at finansiere genopbygningen af teatret, efter det blev revet ned i 1937. Det moderniserede teater genåbnede den 27. oktober samme år. Det vakte opsigt og mødte kritik for en række vovede revyer, der ofte spillede helt til kl. 2 om natten (eksempelvis Folies De Can-Can i 1938), samt for den britiske premiere på Charlie Chaplins film Diktatoren, hvilket resulterede i en bøde til teatrets ejer. I efterkrigstiden dannede teatret ramme om et væld af varieté- og revyshows med stjerner som Peter Sellers, Bob Hope, Benny Hill, Frankie Howerd samt Morecambe and Wise. I 1959 vendte man tilbage til det klassiske skuespil med The World of Susie Wong, som spillede hele 832 gange. Siden da har teatret været hjemsted for nogle af verdens største musicals, herunder Funny Girl, Sweet Charity, Aspects of Love, Mamma Mia! og Broadway-succesen The Book of Mormon.