Den legendariske Broadway-stjerne Elaine Stritch er død, 89 år gammel

BritishTheatre.com har den sørgelige pligt at meddele, at teaterlegenden Elaine Stritch er gået bort i sit hjem i morges i en alder af 89 år.

Hendes imponerende karriere på de skrå brædder talte blandt andet Loco (1946), Bus Stop (1955 – Tony-nomineret), Sail Away (1961), Company (1970), A Delicate Balance (1996), Small Craft Warnings (1973), The Gingerbread Lady (1974), Showboat (1994) og A Little Night Music (2010). Hendes onewomanshow Elaine Stritch at Liberty fra 2001 vandt en Tony Award og spillede for fulde huse i både Storbritannien og USA. Gennem sin karriere, som spændte over syv årtier, medvirkede hun i tv-serier som The Growing Paynes (1949), The Goodyear Television Playhouse (1953-55) og The Ed Sullivan Show (1954). Hun var desuden den oprindelige Trixie Norton i pilot-afsnittet til The Honeymooners-sketchen med Jackie Gleeson, Art Carney og Pert Kelton. På det store lærred spillede hun sammen med Charlton Heston i Three Violent People (1956), med Rock Hudson i Farvel til våbnene (1957), overfor Tony Curtis i The Perfect Furlough og som sygeplejersken i genindspilningen af The Spiral Staircase (1975). Hun blev en del af ensemblet i Cocoon: The Return (1988), spillede Winona Ryders bedstemor i filmen Efterår i New York (2000) og medvirkede i Monster til svigermor (2005) som Jane Fondas svigermor overfor både Fonda og Jennifer Lopez. Elaine vandt en Emmy i 1993 for sin gæsterolle i Lov og orden og endnu en i 2004 for tv-dokumentaren om hendes onewomanshow. For nylig vandt hun sin tredje Emmy for sin tilbagevendende rolle som Jack Donaghys mor, Colleen, i 30 Rock. I Storbritannien var hun måske bedst kendt for ITV-sitcommen Two’s Company med Donald Sinden (1975-79). Hendes nyeste dokumentar, Shoot Me, havde for nylig premiere i New York. Hun vil formentlig for altid blive husket for to store sange fra Sondheim-musicaler. Den første er The Ladies Who Lunch fra Company. George Furth, der skrev historien og dialogen til stykket, havde overværet en beruset Stritch bede en bartender om: "Giv mig bare en flaske vodka og en plantegning" – en anekdote, der inspirerede teksten. I de senere år, efter hun var blevet ædru gennem afvænning, fremførte hun sangen i kabaret-sammenhænge med en gribende identifikation, der tydeligt udsprang af selvbiografiske tilbageblik på det liv, hun nær havde spildt. Den anden er I’m Still Here fra Follies – en trodsig hymne om en vaskeægte showbiz-entusiast, der overlevede både professionelle fiaskoer, private kriser og skiftende tendenser for at forblive efterspurgt helt ind i sin alderdom.

Som den upåklagelige professionelle hun var, kunne hun prale af kun at have misset to forestillinger på grund af sygdom i løbet af syv årtier.

De bedste sidste ord er måske hendes egne: "Jeg elsker publikum. Herregud, de er de bedste venner i hele verden!"

Elaine Stritch: Født 2. februar 1925; død 17. juli 2014.

https://www.youtube.com/watch?v=virv-1o2KjE#t=20

https://www.youtube.com/watch?v=--u0kxITaBU

https://www.youtube.com/watch?v=zQysjiUA68U