Mine Teater-højdepunkter i 2017 - af Paul T Davies

Vi bad vores anmelderkorps om at udpege deres teaterhøjdepunkter fra 2017. Paul T Davies har her udvalgt sine favoritter og givet et par udvalgte produktioner en særlig årsslut-hyldest.

Andrew Garfield (Prior) i Angels In America Angels In America (National Theatre) For omkring 25 år siden købte jeg en ståpladsbillet til den originale National Theatre-opsætning af Tony Kushners episke værk. Jeg stod op under hele den syv en halv time lange forestilling, og selvom jeg var betydeligt yngre dengang, måtte jeg sætte mig ned bagefter – ikke kun på grund af den fysiske belastning, men på grund af den følelsesmæssige intensitet. Jeg havde aldrig set et stykke magen til, og det fik en dyb indflydelse på mig og blev endda en hjørnesten i min ph.d. Marianne Elliots majestætiske opsætning gjorde alt det, man håber på fra en nyopsætning: den gav nyt liv til hver replik, hver scene, hver akt og hver karakter og cementerede stykket som en klassiker. Samtidig bød den på årets stærkeste ensemble. Det er stadig lige så tankevækkende, livsvigtigt og underholdende som altid, og det vil uden tvivl tage Broadway med storm i 2018. Læs anmeldelsen af Del 1 og Del 2

The Ferryman (Royal Court) Dette var året for de store forestillinger, de tunge temaer og de fænomenale ensembler. Jez Butterworth gav os et episkt værk på tre en halv time, og Sam Mendes’ formidable instruktion satte naturalismen i centrum – med både en rigtig baby og levende dyr! Til tider lunefuldt, til tider fantastisk i sin skildring af fortidens minder, mens skyggen af vold voksede sig stærkere frem mod den rystende slutning. En dramatiker-kollega og jeg måtte støtte hinanden ud fra Royal Court, så overvældede var vi.  Årets bedste nye stykke i et år præget af fremragende dramatik. Spiller nu på Gielgud Theatre.

Castet i Everybody's Talking About Jamie. Foto: Alastair Muir Everybody's Talking About Jamie (Apollo Theatre) Alt, hvad du har hørt om denne forestilling, er sandt. Den bedste britiske musical siden Billy Elliot, baseret på BBC3-dokumentaren "Jamie: Drag Queen at 16", er en livsbekræftende og medrivende hyldest til stolthed og mangfoldighed.  Castet er i absolut topklasse, og musikken af Dan Gillespie Sells er fængende og opløftende. Budskabet er afgørende i dag, og publikums reaktion vil give dig troen på menneskeheden tilbage. Spiller nu på Apollo Theatre – det må ikke gås glip af!

Martin Freeman (David Lyons) og Tamsin Greig (Jean Whittaker) i Labour Of Love. Foto: Johan Persson Labour Of Love (Noel Coward Theatre) Årets dramatiker, James Graham, havde Ink på plakaten i West End kun få døre fra denne opsætning, og næste år rammer Quiz, hans stykke om "den hostende major" og Who Wants To Be A Millionaire-skandalen, Noel Coward Theatre. Men Labour of Love var den, der vandt mit hjerte, på trods af min indledende skuffelse over Sarah Lancashires afbud. Men Tamsin Greig og Martin Freeman brillerede som modpoler i Grahams undersøgelse af de sidste 25 år i Labour-partiet. Den geniale struktur rejste tilbage i tiden i første del og derefter fremad i anden del, hvor man så næste scene til det, man overværede i første halvdel. Det knuste mit socialistiske hjerte og helede det igen med sit håbefulde budskab – og så var det utroligt morsomt hele vejen igennem.  Læs min anmeldelse.

Imelda Staunton i Who's Afraid Of Virginia Woolf. Who's Afraid Of Virginia Woolf (Harold Pinter Theatre)

Selvom Imelda Staunton var forrygende i Follies, var hendes helt store præstation i år som Martha i Albees klassiker – et sønderlemmende portræt af et ægteskab. Conleth Hill, Luke Treadaway og Imogen Poots fuldendte et endnu et fantastisk ensemble og leverede en gribende aften med en amerikansk klassiker. Ganske enkelt fremragende skuespil.

En særlig anerkendelse går også til: ÅRETS TURNÉFORESTILLING:  Things I Know to Be True, Frantic Assembly.

Things I Know To Be True ÅRETS REGIONALE FORESTILLING: Tommy, The Musical, New Wolsey Theatre/Ramps on the Moon.

Max Runham som Captain Walker og ensemblet i Tommy. ÅRETS REGIONALE SAMARBEJDE: Cardiffs Sherman Theatres Rachel O’Riordan (instruktion) og Gary Owen (manuskript), som fulgte op på Iphigenia in Splott med Killology og The Cherry Orchard. ÅRETS REGIONALE TEATER: The Mercury Theatre Colchester, som netop har fået grønt lys til en millionudvikling af teatret. Kernen i deres arbejde er fællesskab og udvikling af lokale talenter.

Jeg ser allerede frem til 2018, og jeg vil gerne ønske alle – både teaterfolk og publikum – en glædelig jul samt fred og lykke i det nye år!

LÆS PAULS ANDRE ANMELDELSER FRA 2017