ANMELDELSE: 27, The Cockpit ✭✭✭✭✭

Anthony Selwyn i 27 27

The Cockpit

12. september 2016

5 stjerner

Bestil nu

Få fringe-produktioner kan prale af en række kendis-gæster blandt publikum som denne på åbningsaftenen: Eric Idle; Tim Minchin; Prof Brian Cox; Tracy Ullman. Og alligevel var de der alle sammen, sammen med flere store navne fra teaterverdenen, musik, tv og underholdning, bænket i The Cockpit for at overvære premieren på denne ekstraordinære nye musical-begivenhed; '27'. Ved indgangen til det lille teater (kun 170 pladser) var den røde løber rullet ud foran en fotovæg fyldt med logoer fra showet og en af hovedsponsorerne, Pineapple dance studios (der generøst har doneret masser af øvelokaler og tid). Det var tydeligt, at det, vi skulle til at se, ville blive noget helt særligt.

Ryan Molloy og ensemblet i 27

Allerede fra det øjeblik, man træder ind i auditoriet i The Cockpit – et beskedent scenerum i en sidegade i Marylebone – gisper man af forbløffelse: designeren Nick Eves storslåede, spinkle hvide metalkonstruktion og det blændende lysshow får rummet til at virke tre gange større, end det er. Man mærker straks, at man har lagt den lille fringe-verden bag sig og i stedet befinder sig i selskab med det, som den brillante og ambitiøse producent Adam Pritchard kalder et 'stort show, der bare tilfældigvis spiller i små rammer'.

Cassie Compton i 27

Den elektriske stemning er netop det, der skal til for at følge denne episke genfortælling af legenden om Orfeus, musikkens og sangens fader, her placeret i den moderne rockstjernetid. Scenen sættes gennem den deklamatoriske fortælling fra Skæbnerne, spillet af den eksemplariske Jodie Jacobs, vidunderligt sekunderet af de nye ansigter Maisey Bawden og Eloise Davies. Fra deres åbningsscene begynder de små hår i nakken at rejse sig, og man mærker – for første af mange gange i løbet af forestillingen – det sus, som dette fantastiske værk genererer.

Sam Cassidy, forfatter og medinstruktør, lader sin guddommeligt inspirerede helt – skarpt og professionelt realiseret af Greg Oliver – være den mest kommercielle drivkraft i en gruppe, der også tæller Max (Jack Donnelly) og Jason (Ryan Gibb): Argonauterne. Lidt ligesom i Cocteaus 'Orphee' optræder de overnaturlige karakterer her som almindelige dødelige, der kun sjældent afslører deres overmenneskelige kræfter. Lokket af Ms. M (en knivskarp Lucy Martin) indgår Orfeus en aftale med den administrerende direktør for Hades Records (den skræmmende forførende Ryan Molloy). Det er et plot-træk, der leder tankerne hen på Faust, især i de mange fristelser han efterfølgende bliver præsenteret for, og som han alt for let giver efter for. Orfeus' ideelle kæreste, Amy (Cassie Compton, med en fabelagtig stemme), bliver i sin fortvivlelse 'bidt' af misbrugets 'slange' og dør. Det er første akt.

Ryan Molloy, Greg Oliver, Jack Donnelley, Ryan Gibb i 27.

Efter pausen, og efter en storslået soloklage, der måske er musicalens musikalske højdepunkt (jeg kan stadig høre den for mit indre øre to dage senere!... ’I’m alive, and I don’t know why’), tager Orfeus også en overdosis. Han sendes direkte mod skyggeriget, og vi følger hans mission ned i underverdenen på jagt efter sin elskede. En række originale twists følger, mens Orfeus- og Faust-temaerne væves tættere og tættere sammen, indtil hovedpersonen opnår en Buddha-agtig selvindsigt (tør man sige... ’Nirvana’?) og udfries fra sin lidelse. Og det er det.

Denne enkle historie er spundet sammen af storslåede musiknumre, der viser stor variation og virtuositet fra Cassidys og hans sangskriverpartner Matt Wills' hånd. Cassidy medinstruerer også sammen med Ms. Phillips, mens koreografien er skabt af Ryan-Lee Seager og Ms. Martin. Mark Benheim står bag orkestreringen: En række forudindspillede spor, der blandes ’live’ med stemmerne fra scenen, præcis som når man producerer i et lydstudie. Det inkluderer også det eneste ’live’ element: fantastiske guitarsoloer spillet fra en platform højt over publikum. Matt Nalton står for den musikalske ledelse med en smuk, klar og velafbalanceret lyd af Harry Barker. Hele castet er klædt i Lucy Alexanders simpelthen suveræne kostumer.

Jodie Jacobs i 27

For syv år siden begyndte forfatter-komponist-tekstforfatter Sam Cassidy denne rejse, mens de øvrige kreative hjerter på holdet er kommet til undervejs. Ankomsten af producent Adam Pritchard gjorde hele forskellen i forhold til at hæve projektets ambitioner: Han har gjort det muligt at præsentere en workshop-forestilling for branchen på Union Theatre sidste år, derefter et showcase-uddrag i The Cockpit som en del af Tori Allen-Martins ’Made In London’-residency i foråret, og nu dette flotte 6-ugers engagement. Der er rejst en betragtelig investering, som er brugt klogt på at udvikle showet til det niveau, det har nu. Jagten er nu gået ind på næste skridt og finansieringen af den videre udvikling. At have Arlene Phillips med på holdet (siden 2013) er en enorm hjælp i denne proces. For et år siden sad jeg i et lokale på Laban Dance Centre i Greenwich med Arlene, Anthony van Laast og Alistair Darling i panelet og en forsamling af branchefolk, der diskuterede behovet for at få skabt noget virkelig nyt, spændende og forfriskende musicalteater.

Denne aktuelle produktion ligner et skoleeksempel på, hvordan man forener det bedste fra branchens erfarne ledere med dynamisk nyt talent. Og holdet bag manuskript, instruktion og koreografi har ramt plet med deres debutprojekt. De vil uden tvivl bruge spilleperioden i Cockpit til at finpudse manuskriptet yderligere. For en debutforestilling udviser den en blændende modenhed og teknisk kunnen. Jeg har allerede bestilt billetter til at se denne fantastiske opsætning igen senere på ugen. Køb jeres billetter nu!

Fotos: Nick Ross

BESTIL BILLETTER TIL 27 PÅ THE COCKPIT THEATRE HER