ANMELDELSE: Annie Jnr, Arts Theatre ✭✭✭

Annie

Arts Theatre

3. august 2015

3 stjerner

BESTIL BILLETTER

Hold nu helt fast – selvom jeg er stor fan af både musicalfilm og genren generelt, havde jeg faktisk aldrig set Annie på de skrå brædder før nu. P2P Productions skuffede ikke med deres opsætning på Arts Theatre; de indfangede al den sjov og ballade, fortællingen rummer, båret frem af et yderst talentfuldt ungt ensemble.

Vi befinder os midt i 1930'ernes depression, hvor den livlige forældreløse pige, Annie, er dømt til en tilværelse på et trøstesløst børnehjem. Hendes tilsyneladende håbløse situation tager en dramatisk drejning, da hun bliver udvalgt til at bo hos den stenrige Oliver Warbucks i en kort periode. Men børnehjemmets ondskabsfulde forstanderinde, Miss Hannigan, udtænker sammen med sine kumpaner en nederdrægtig plan for at spænde ben for det hele.

Der var tale om en stærkt forkortet version på knap en times varighed, selvom de fleste af sangene var bevaret. Det var et vidnesbyrd om produktionens energi og humør, at publikum med garanti ikke ville have haft noget imod, hvis de var fortsat meget længere. Selvom denne barberede udgave stadig flød naturligt, føltes den sine steder lidt forhastet – dog var det, der rent faktisk kom over scenekanten, altid af højeste karat.

Denne ungdomsopsætning var tydeligvis et massivt foretagende; rollelisten er gigantisk og fylder næsten fem A4-sider i programmet. Den aften, jeg besøgte teatret, spillede Gracie Weldon hovedrollen, og hun leverede en kraftpræstation, der tog kegler. Hendes høje toner sad lige i skabet, og hun skuffede bestemt ikke i to af sine mest kendte numre, 'Tomorrow' og 'Maybe'. De forældreløse piger var en herlig og underholdende gruppe, hvor særligt Faith Chandler leverede en god præstation som den bekymrede Tessie.

De 'voksne' roller blev spillet af ældre teenagere, og der var stærke præstationer over hele linjen. Jessica Niles var en herlig excentrisk Miss Hannigan, og selvom han ikke er født sanger, spillede Ashley Blake rollen som den venlige og generøse Oliver Warbucks med både nuance og elegance. Billy Nevers var fuld af gavtyvestreger som 'Rooster' Hannigan i et glimrende samspil med Hannah Fosters Lilly St. Regis. De amerikanske accenter, som aldrig er nemme at mestre, holdt næsten hele vejen, og personinstruktionen og bevægelserne var knivskarpe – ingen nem sag med så stort et hold på en lille scene.

Scenografien var en smule begrænset, da man delte pladsen med Green Day-musicalen 'American Idiot' (et luksusproblem for en ungdomsforestilling!). Den var dog fuldt funktionel og bakket op af gode rekvisitter, herunder en meget nuttet hund styret af en dukkefører på scenen. Korografien af Maria Lopiano var livlig og velsmurt, og orkesteret viste deres klasse under en medrivende ouverture.

Hvis jeg skal være kritisk, så var lydkvaliteten et tilbagevendende problem – balancen mellem orkester og sangere sad aldrig helt i skabet, hvilket betød, at tekststykker ofte gik tabt. Der var også et par problemer med mikrofonerne, som jeg dog er sikker på bliver løst i løbet af spilleperioden.

Det må være enhver teaterskoles-elevs drøm at optræde i West End, og holdet bag Annie har i den grad grebet chancen. Det er en smittende og begejstret feel-good produktion, der yder Charles Strouses geniale musik fuld retfærdighed.

Annie Jnr spiller på Arts Theatre indtil den 31. august 2015.