ANMELDELSE: As You Like It, St Martins Church, Colchester ✭✭✭✭

Som man behager (As You Like It).

St. Martin’s Church, Colchester.

29/09/16

4 stjerner

Det spirende teaterkompagni TWAS består af lokale, professionelt uddannede skuespillere, og da deres navn er en forkortelse for 'The World’s A Stage', er det kun passende, at deres første Shakespeare-opsætning er Som man behager. Har man virkelig brug for at se endnu en version af dette stykke? Når den er så nyskabende som denne, er svaret et rungende ja! En god Shakespeare-forestilling kaster nyt lys over en klassiker, og instruktør Tom Fosters innovative koncept, hvor handlingen er rykket til nutiden, Arden-skoven er en festival, og castet er et fællesskab af rejsende, bød på både nye fortolkninger og karakterindsigter. Forestillingen er skarpt forkortet – blandt andet ved at skrive den trættende Touchstone ud – hvilket har resulteret i en yderst underholdende produktion.

For mig afhænger succesen af dette stykke af forholdet mellem Orlando og Rosalind, og her var samspillet mellem de fremragende Roisin Keogh og Alec Clements smukt og overbevisende – især i anden akt, hvor hun som Ganymedes giver ham lektioner i kærlighed! Charlotte Luxford kunne måske have fremhævet en mere kynisk side af Celia, men hun har en vidunderlig scenenærvær. Dertil leverer Thomas Edwards en forbløffende Jaques, hvis melankoli fremstår mere som en bipolar tilstand, og monologen "Hele verden er en scene" bliver leveret som en form for stand-up – utroligt effektivt. Richard Conrad er glimrende i flere roller, og hans meget korte shorts som Silvius fortjener næsten deres egen anmeldelse! Joseph Alexander imponerer stort som de to hertuger, mens Matthew Jewson skaber en flot kontrast som Oliver og Corin. Mest overraskende er dog Ben Powell som den bidske hyrdinde Phoebe – et modigt castingvalg, der fungerer sensationelt godt.

Selve stykket er lidt tid om at komme op i gear, og det er først, når Shakespeare rammer feriestemningen i Arden, at det for alvor tager fart. Første akt manglede en smule energi den aften, jeg så det, og akustikken i de udfordrende lokaler drillede indimellem artikulationen. Musikken af Adam Abo-Henriksen er festlig og stemningsfuld, men visse steder ville den have gavn af at blive skåret ned. Alt i alt er der dog tale om en yderst seværdig produktion, som jeg håber får lov at spille mere – ideelt set på festivalerne, måske endda Latitude!

LÆS MERE OM TWAS THEATRE