ANMELDELSE: Blood Brothers 2017, New Victoria Theatre Woking (Tourné) ✭✭✭✭

Ensemblet i Blood Brothers (Tidligere cast) Blood Brothers

New Victoria Theatre Woking

Aktuelt på turné

17. januar 2017

4 stjerner

Information om turnéen – Book nu Der er en god grund til, at Blood Brothers er den tredje længst kørende forestilling i West Ends historie, og til dens fortsatte succes på landevejen (jeg tror muligvis kun, at Bill Kenwright og Willy Russell ved præcis, hvor længe turnéen har været i gang!). Det er også tydeligt, hvorfor hver eneste publikummer i et fyldt teater i Woking i aften rejste sig spontant ved tæppefald. Det er nemlig en forestilling uden fine fornemmelser, der rammer én lige i hjertet.

Det var interessant for mig at gense denne klassiker i selskab med en Blood Brothers-jomfru. Man glemmer nogle gange, at der stadig findes folk, som aldrig har set stykket, så for ikke at afsløre for meget af plottet, vil jeg nøjes med at fokusere på præstationerne og selve forestillingens kvalitet.

Blood Brothers hviler på nogle få, men afgørende elementer. Går man galt i byen her, synker skuden før start. For det første skal man som publikum tro på skuespillernes portrættering af børn, da de fleste karakterer spænder fra 7 til ca. 28 år. For det andet må intensiteten og dramaets oprigtighed aldrig falme (altid en udfordring med langvarige produktioner), og sidst men ikke mindst er timingen altafgørende. Showet har en af de mest kraftfulde slutninger i teaterhistorien, men hvis timingen skrider, falder det hele til jorden.

Dette cast mestrer de barnlige facetter til perfektion. Deres kropssprog, nuancerede reaktioner og forsigtige vovemod fik salen til at knække sammen af grin. Det er smukt eksekveret, og takket være en skarp iscenesættelse er første akts ungdommelige energi en sand fornøjelse. Adam Searchs Sammy, Alison Crawfords Linda, Joanne McShanes Brenda og Henry Regans Perkins (av!) var helt vidunderlige.

Tidligere cast: Sean Jones & Simon Willmont

Som tvillingerne ramte Sean Jones (Mickey) og Mark Hutchinson (Eddie) plet i skildringen af arv over for miljø i Thatchers Storbritannien. Solidt skuespil hele vejen igennem og en mærkbar kemi gjorde denne duo til en af de stærkeste, jeg har set.

Rollen som Fortælleren, spillet af Dean Chisnall, er en svær balancegang. Fortælleren i Blood Brothers er en personificering af sandheden. Han er der altid, trods benægtelse og facade, og konfronterer hovedpersonerne i deres mest sårbare øjeblikke, mens han guider publikum gennem den barske fortælling. Chisnall rammer den lige i øjet – kølig og elegant, men samtidig truende og evigt nærværende. Det er en frisk fortolkning af en karakter, der ellers let kan forsvinde i skyggerne.

Dette Blood Brothers-hold er velsignet med Tim Churchill som Mr. Lyons, Graham Martin, hvis transformation fra kostskolerektor til overarbejdende folkeskolelærer var enestående, og Sarah Jane Buckley, hvis Mrs. Lyons var fyldt med paranoia. Det blev aldrig overspillet, men ulmede under overfladen, indtil hun uden et ord kogte over og satte gang i sagens afslutning. Det er et talentfuldt ensemble af store skuespillere.

Tidligere cast med Lyn Paul som Mrs. Johnstone

Og så er der naturligvis den fantastiske Lyn Paul som Mrs. Johnstone. Det er en præstation, der stråler af værdighed, indsigt og rent talent. Paul formår at udstråle så meget moderlig kærlighed, at det kan mærkes helt ned bagerst i den store sal. Ved slutningen kan man nærmest se den sorgtyngede mors blege ansigt for sig. Perfektion.

Jeg elsker altid at se Blood Brothers sammen med et ungt publikum. Man ved, at de ikke finder sig i noget bras. I aften sad de som tryllebundne, grinede med, levede sig ind i dramaet og sluttede af med at juble, før de stimlede sammen i små grædende grupper bagefter. Så stærk er god, ærlig historiefortælling. Instruktørerne Bob Tomson og Bill Kenwright, kapelmester Phil Gostelow, scenograf Andy Walmsley, lysdesigner Nick Riching og lyddesigner Dan Samson fortjener stor ros for at holde forestillingen frisk, levende og relevant for det unge teaterpublikum.

Mine personlige højdepunkter i aften inkluderede sangene "Miss Jones" og "Shoes Upon The Table/Madman". I et Storbritannien præget af økonomisk smalkur ramte "Miss Jones" og arbejdsløshedskøen en helt særlig nerve.

Hvad angår den præcision, jeg nævnte omkring slutningen, så sad den lige i skabet. Den nervøse summen fra et publikum i chok lød præcis, som den skulle.

Hvis du ikke har set Blood Brothers endnu, så sørg for at fange den nuværende turné. Men husk, at hvis forestillingen kan fylde et teater på en tirsdag aften, skal du nok være hurtig ude!

LÆS MERE OM BLOOD BROTHERS UK-TURNÉ

Vi beklager, at der på tidspunktet for anmeldelsens udgivelse ikke var fotos af det nuværende cast til rådighed.