ANMELDELSE: Imperium del 1 og 2, Gielgud Theatre ✭✭✭✭

Mark Ludmon anmelder Imperium, RSC's opsætning af Mike Poultons dramatisering af Robert Harris' Cicero-romaner, som nu spiller på Gielgud Theatre.

Imperium Del 1 - Conspirator. Foto: Manuel Harlan Imperium 

Gielgud Theatre

Fire stjerner

Bestil nu

Takket være blandt andre Shakespeare er fortællingen om mordet på Julius Cæsar og efterspillet heraf en af de mest berømte episoder i romersk historie. Shakespeares version giver dog ikke mange replikker eller meget plads til den ældre statsmand Cicero, som var vidne, men ikke tog del i den oprindelige sammensværgelse. Men han indtager centrum i Imperium, Mike Poultons dramatisering af Robert Harris' romantrilogi for Royal Shakespeare Company, som skildrer politikeren og filosofens liv mod bagtæppet af denne turbulente periode.

Imperium Del 1 - Conspirator. Foto: Manuel Harlan

Mordet på Cæsar er gemt til det andet af de to skuespil, der udgør Imperium, selvom alle veje fra starten fører mod Roms mest blodige øjeblik. Dramatiseringen tager os med tilbage til de tidlige succeser, der etablerede Ciceros rygte, da han overvandt snobberi omkring sin jævne baggrund for at bevise sit værd som en gennemslagskraftig taler. Det første stykke, Conspirator, fokuserer på hans år som konsul, hvor han bruger sine evner til at beskytte republikken mod truslen fra senatoren Catilina, der vender sig mod Rom efter at have tabt valget. Gennem intriger og magtspil ser vi Cicero manipulere og overtale med stor snilde, mens han samarbejder med den unge Julius Cæsar og andre politikere som Crassus og Pompejus samt den patriciske elite, hvilket indbringer ham titlen som ”fædrelandets fader”.

Imperium Del 2 - Dictator. Foto: Manuel Harlan

Gennem de to stykker fremstår Cicero som en god, men fejlbarlig mand, fuld af ædle idealer om at beskytte og genoprette en demokratisk republik, men det afsløres gradvist, at han gør sig skyldig i at undervurdere de benhårde egoer hos magtsyge politikere. Trods sin selvsikkerhed i håndteringen af Catilina-sammensværgelsen ender han på dybt vand og bliver drevet ud af Rom. Da han trækkes tilbage i politik i det andet stykke, Dictator, fremstår han som den eneste fornuftens stemme i det tomrum, der opstår efter Cæsars død, men endnu en gang viser hans tillid til egne evner sig at være fejlbedømt.

Imperium Del 2 - Dictator. Foto: Manuel Harlan

Det ville være fristende at drage paralleller til moderne politik, ikke mindst når den statsmandsagtige Pompejus minder om Donald Trump i både fremtoning og optræden, men Imperium er mere tidløs. Den skildrer sammenstødet mellem politisk idealisme og det hykleri, der udøves af kyniske politikere, som er mere optaget af egne ambitioner end af det demokratiske ideal. Cicero, der her portrætteres mesterligt af Richard McCabe, er til tider selvtilfreds, men altid urban og charmerende, og McCabe tilfører det politiske drama gnist med sit lynhurtige lune. Joseph Kloska er fremragende som hans sekretær og biograf, Tiro, der fungerer som både fortæller og højre hånd.

Imperium Del 1 - Conspirator. Foto: Manuel Harlan

Takket være disse to præstationer er der masser af humor og lethed blandet ind i det alvorlige spil om romerske politiske intriger. Peter de Jersey er imponerende som Julius Cæsar, der støt glider mod guddommeligt tyranni, mens Joe Dixon har en fantastisk, pralende udstråling som Catilina samt som en uforudsigelig Marcus Antonius, der her fremstår mere som en drukkenbolt under tøflen hos sin kone end som Shakespeares helt. John Dougall giver os et morsomt blik på Brutus, der virker som en ubeslutsom mellemleder på vildspor efter mordet på Cæsar.

Imperium Del 1 - Conspirator. Foto: Manuel Harlan 

De mere afdæmpede scener med taler i senatet matches af mange mere intense øjeblikke, hvor den underliggende vold og det lurende kaos bryder ud, smukt understøttet af Paul Englishbys musik og Mark Hendersons dramatiske lyseffekter, herunder en evigt skiftende globus svævende over Anthony Wards scenografi. Med Gregory Dorans medrivende instruktion er Imperium en underholdende rutsjebanetur gennem det antikke Roms politiske dramaer. Forestillingen gør ikke krav på at behandle mørkere temaer som imperialismens konsekvenser – Romerrigets undertrykkelse af andre lande som Syrien berøres kun let – men i hjertet af det hele ligger sprogets magt. Selvom Ciceros tro på, at retorik og ord kan ændre menneskers skæbne, til tider viser sig at være forfejlet, hylder Imperium vigtigheden af ytringsfrihed og den trussel, den udgør for dem, der søger at underminere demokratiet.

Spiller indtil 8. september 2018 på Gielgud Theatre

IMPERIUM BILLETTER