ANMELDELSE: Our Country's Good, West Yorkshire Playhouse ✭✭✭✭

Jonathan Hall anmelder Timberlake Wertenbakers dramatisering af Thomas Keneallys roman, Our Country's Good, på West Yorkshire Playhouse.

Ensemblet i Our Country's Good / Foto: Catherine Ashmore Our Country's Good

West Yorkshire Playhouse

4 stjerner

Mere information Timberlake Wertenbakers dramatisering af Thomas Keneallys roman har med rette opnået status som en moderne klassiker; denne opsætning af kompagniet Ramps on the Moon tilfører stærk og ny dynamik til historien om britiske fanger, der opfører et teaterstykke i den spæde stat, Australien. Umiddelbart lyder et stykke om et stykke (baseret på en roman), der diskuterer temaer som ordenes magt og anvendelse samt teatrets indvirkning på individet og samfundet, måske ikke som det mest medrivende; men jeg kan kun sige, at i denne overbevisende opsætning af et ensemble bestående af døve og handicappede skuespillere er det alt andet end kedeligt. Succesen ligger i, at disse koncepter bliver udlevet af et persongalleri – undertrykte fanger og vrede soldater – som giver en stærk autenticitet til idéen om teatrets civiliserende kræfter.

Foto: Catherine Ashmore

Selvom de tidlige scener, hvor disse begreber diskuteres – hvor der fortælles frem for at vises – tabte en smule energi, blev dette mere end opvejet i de senere scener. Her bliver de samme koncepter anskueliggjort gennem karakterernes personlige skæbner: den hjemve-plagede soldat, der finder kærlighed og mening gennem teatret, og den kvindelige hovedrolleindehaver, der optræder under truslen om en nærtstående henrettelse. Den mest kraftfulde og gribende scene viser måske prøverne, der fortsætter som en trodsig handling over for en officers forsøg på at nedværdige skuespillerne, mens replikkerne leveres til den forfærdelige lyd af et besætningsmedlem, der bliver pisket.

Neil Murrays diskrete scenografi fremmaner de blå og gule nuancer i det fremmede nye land – 'denne omvendte ørken', som en fange beskriver det – og Jon Nicholls leverer et gennemgående stemningsfuldt og subtilt soundtrack.

Ensemblet i Our Country's Good. Foto: Catherine Ashmore

En ekstra styrke ved Fiona Buffinis produktion ligger i, at Ramps on the Moon er et kompagni, hvor mindst 60 % af de medvirkende er døve eller handicappede. Historien om mænd og kvinder, der marginaliseres af et uvidende samfund – ofte af de mest banale årsager – præsenteres her af en gruppe mennesker, der med stor energi har hævet sig over deres egen potentielle marginalisering. Tegnsprog og undertekster er en integreret del af produktionen overalt. Tegnsproget er vidunderligt og udføres enten af dem i selve scenen eller af andre i periferien i stil med et græsk kor.

Det energiske og dedikerede hold gør forestillingen fuld ære. Særligt bemærkelsesværdige er Alex Nowak som fangen, der er totalt opslugt af teatrets verden, Emily Rose Salter som den rebelske elskerinde og Gbemisola Ikumelo som den sardoniske men sårbare hovedrolleindehaver under dødstrussel. Men hver og én i castet fortjener stor anerkendelse for tegnsproget, som var en smuk, dramatisk og alligevel naturlig del af handlingen. I et stykke, der handler om ord, får ordene deres egen fysiske skønhed, hvilket giver en ekstra dimension til debatten om ord og teatres genløsende kraft.

*Begrebet D/døv differentierer mellem dem, der er Døve (tegnsprogsbrugere), og døve (som er hørehæmmede, men har engelsk/modersmålet som førstesprog og måske mundaflæser og/eller bruger høreapparater).

OUR COUNTRY'S GOOD ER NU PÅ TURNÉ