ANMELDELSE: Quiz, Noel Coward Theatre ✭✭✭✭

Paul T Davies anmelder Quiz af James Graham, som lige nu spiller på Noel Coward Theatre.

Gavin Spokes (Charles Ingram) og Keir Charles (Chris Tarrant) i Quiz. Foto: Johan Persson Quiz.

Noel Coward Theatre|

11. april 2018

4 stjerner

Bestil billetter her Dramatikeren i fokus netop nu, James Graham, der er frisk fra sin Olivier Award-sejr i søndags for Labour of Love, har nu sin tredje produktion på under et år i West End. Denne gang er fokus på den meget britiske skandale om den "hostende major" i quizshowet  Who Wants To Be A Millionaire (Hvem vil være millionær?), hvor major Charles Ingram i 2001 blev anklaget for at snyde sig til milliongevinsten med hjælp fra sin kone, Diana, og den quiz-besatte ven Tecwen Whittock.  På overfladen handler stykket om skandalen og retssagen omkring et af datidens mest populære tv-shows, men Graham har endnu en gang indfanget skelsættende øjeblikke i det britiske samfund.  Dette var begyndelsen på det, vi i dag kalder reality-tv, og jeg bed mærke i kommentaren om, at bortset fra nyhederne var quizshows den eneste måde, "almindelige" mennesker kunne komme på fjernsyn før i tiden. Who Wants To Be A Millionaire spillede på det psykologiske drama i liv, der ændrer sig foran seeren, og beslutninger, der kunne skabe eller ødelægge en formue, understøttet af dramatisk musik og nærbilleder.

Gavin Spokes (Charles Ingram), Stephanie Street (Diana Ingram) og Henry Pettigrew (Adrian Pollock) i Quiz. Foto: Johan Persson

Retssagen præsenteres på Robert Jones’ suveræne scenografi i samme format som quizshowet, hvor første akt er anklagerens sag, og anden akt er forsvarerens. Stykket fungerer bedst som et ensemble, men Sarah Woodward er fremragende som Sonia Woodley QC, og Keir Charles er bemærkelsesværdig i rollen som en række quizværter, herunder Jim Bowen og Des O'Connor, og ustyrlig morsom som Chris Tarrant med præcis de ansigtsudtryk og betoninger, der vækker nostalgien.  Gavin Spokes gør det godt som Charles Ingram, men vi ser ikke meget mere end en klodset tåbe, og man undrer sig over, hvordan de troede, de kunne slippe af sted med det. Men var de skyldige? Fascinerende nok får publikum udleveret tasteenheder, så de i pausen kan stemme om, hvorvidt de anklagede er skyldige. Et flertal mente, de var det, men anden halvdel giver nye perspektiver på de scener, vi allerede har set, og publikum stemmer igen til slut – med fascinerende resultater!

Holdet bag Quiz på Noel Coward Theatre.

Stykket er lidt tid om at finde sin puls, og pub-quizzen, der inddrager hele publikum, havde måske fungeret bedre i en mindre sal og føles som en stor distraktion fra hovedbegivenheden (især når de fremmede på begge sider af en nægter at deltage, men anmeldere er også et særligt folkefærd).  Da dette er et James Graham-stykke, optræder Labour-partiet naturligvis også, og visse pointer føles en anelse påtvungne. Dog er stykket fascinerende i sin afsløring af, hvordan Millionaire blev skruet sammen til fordel for middelklassen, og at deltagerne i de tidlige år derfor primært var hvide, kedelige middelklassemænd – folk med penge, der spillede om flere penge. (Judith Keppel, den første millionvinder og nu kendt fra Eggheads, har aristokratiske forbindelser). Graham er stærk i sin skildring af, hvordan virkeligheden i dag konstrueres og kan tilbyde 'alternative fakta', og her er stykket sprængfarligt. I starten føltes ægteparret Ingram lidt fladt tegnet, men da jeg tænkte over stykket bagefter, føltes det som selve Grahams pointe – at vi får serveret en redigeret, opbygget version af karakterer, der manipulerer vores reaktioner.

Selvom stykket ikke helt når de svimlende højder fra Labour of Love, er dette en yderst underholdende aften i teatret, fuld af humor og eftertanke, som bekræfter James Graham som en af vor tids største dramatikere.

KØB BILLETTER TIL QUIZ PÅ NOEL COWARD THEATRE HER