ANMELDELSE: The Drifters Girl, Garrick Theatre ✭✭✭✭

Douglas Mayo anmelder den nyeste bio-musical i West End, The Drifters Girl, som er baseret på historien om R&B/soul-gruppen og deres manager Faye Treadwell, som nu spiller på Garrick Theatre.

Adam J Bernard, Tarinn Calender, Matt Henry, Tosh Wanogho-Maud i The Drifters Girl. Foto: Johan Persson The Drifters Girl

Garrick Theatre

4 stjerner

Bestil billetter

En af de forestillinger, jeg har set mest frem til, da teatrene genåbnede, var denne nye musical, der fortæller historien om The Drifters og fokuserer på de kampe, deres manager Faye Treadwell gennemgik. Faye, kendt som "The Drifters Girl", arvede den gruppe, hun styrede sammen med sin mand indtil hans død. I en tid, hvor kvinder ikke var managere for prominente musikgrupper, brød Faye reglerne, ændrede spillet og tog kampen op mod dem, der truede hendes Drifters.

Beverley Knight spiller Faye Treadwell med en kraft og gnist, der til tider virkede til at kanalisere Fayes egen ånd. Musikalsk har hun nogle stærke øjeblikke, men de føles desværre ofte blot som fragmenter. Når Beverley for alvor giver slip, ser man hendes stjernepotentiale i fuldt flor, og man ville blot ønske, der var mere af det.

Beverley Knight. Foto: Johan Persson

For at opnå det ville man dog være nødt til at tage fokus fra de fire andre superstjerner, som sammen med Beverley skaber en forrygende aften fyldt med klassikere. Når man hører Drifters-hits fremført af Adam J Bernard, Tarinn Calender, Matt Henry og Tosh Wanogho-Maud, hører man noget helt særligt. Sammen spiller de samtlige af The Drifters' vokalister (og der var mange) samt utallige mindre karakterer, der dukker op undervejs i historien – herunder endda Bruce Forsythe!

Disse fire herrer krediteres sammen med Beverley Knight for skabelsen af The Drifters Girl som en musicalbegivenhed, i samarbejde med forfatteren Ed Curtis baseret på en idé af Fayes datter, Tina Treadwell. Musikalsk er aftenen overdådig med orkestrering og musikalsk ledelse af Chris Egan. Hit efter hit fremføres til perfektion, herunder Fools Fall In Love, Kissin' In The Back Row Of The Movies, Saturday Night at the Movies, Save The Last Dance For Me, Stand By Me og Under The Boardwalk, blandt mange andre. Det er let at lade sig rive med udelukkende på baggrund af de fem exceptionelle talenters præstationer.

Adam J Bernard, Tarinn Calender, Matt Henry, Tosh Wanogho-Maud. Foto: Johan Persson

Præmissen, hvor disse fire mænd spiller samtlige medlemmer af The Drifters – en gruppe kendt for at have en svingdør, når det kom til udskiftning af talenter – samt historiens komplekse natur, er dog også der, hvor forestillingen har en udfordring. I virkeligheden ejede Treadwell og hendes mand navnet The Drifters, så de optrædendes navne ændrede sig, mens gruppen bestod. I showet sammenligner Faye det med et baseballhold; spillerne skifter, men holdnavnet forbliver det samme. En af de bedste bio-musicals i min optik, Jersey Boys, havde en af de stærkeste historiefortællinger, jeg har set, ved at lade fire personer fortælle historien om, hvordan fire fyre slog igennem. Her kommer og går personerne så hurtigt, at det hurtigt bliver ret forvirrende. Som en, der ikke kendte hele forhistorien, endte jeg med en svag forståelse for plottet, mens jeg nød musikken i fulde drag. En anden ting, der undrede mig, var det store medley af hits, der fanger opmærksomheden i starten, mens finalen synes at ebbe ud i stedet for at levere det brag af et ekstranummer med de elskede Drifters-hits, som publikum håber på.

Historien om The Drifters udfolder sig på en meget begavet scenografi af Anthony Ward, strålende oplyst af Ben Cracknell med videodesign af Andrzej Goulding og lyd af Tom Marshall. Jonathan Churchs iscenesættelse er begrænset af svaghederne i manuskriptet – svagheder, der afholder denne produktion fra for alvor at lette følelsesmæssigt. Heldigvis er The Drifters Girl alene på grund af musikken alle pengene værd.

Information om Garrick Theatre