ANMELDELSE: Fagre voksne verden (The Graduate), West Yorkshire Playhouse ✭✭✭✭

Jack Monaghan som Benjamin og Catherine McCormack som Mrs Robinson. Foto af Manuel Harlan The Graduate (Fagre voksne verden)

West Yorkshire Playhouse

3. maj 2017

4 stjerner

Bestil nu

Da jeg var en teenager drevet af hormoner og morgenmadsprodukter, sad jeg oppe sent en aften alene for at se 'The Graduate' – ligesom det viste sig, at de fleste drenge i de mindre klasser gjorde. Dengang lå min sympati fast hos Benjamin, titlens unge, fremmedgjorte dimittend, der forføres af sin fars vens kone, den legendariske Mrs. Robinson, men finder den sande kærlighed hos hendes datter. Her over tredive år senere, efter at have set Terry Johnsons dramatisering af filmen, befinder jeg mig nu helt på Mrs. Robinsons side… Men det er det smukke ved Charles Webbs historie, som både filmen og stykket udspringer af; den kaster et skarpt og kærligt blik på middelklassens forstadsliv og deres verden af cocktailfester og drømme, swimmingpools og selvbedrag. Alle karakterer i alle aldre – fædre og sønner, mødre og døtre – kan forstås og fattes sympati for.

Jack Monaghan som Benjamin og Emma Curtis som Elaine Robinson. Foto af Manuel Harlan

"Jeg vil sige et enkelt ord til dig, Ben," siger Mr. Robinson til den fest, der holdes til Bens ære: "Plastik." Sådanne replikker opsummerer hele denne skæve verden, hvor det er lettere at gemme sig fra livet ved at blive i sengen end at stå op og se de grå og præstationsdrevne realiteter i øjnene.

I hjertet af historien finder vi et kærlighedstrekant-drama, som bringes skarpt til live i West Yorkshire Playhouse-versionen, instrueret med indsigt og energi af Lucy Bailey. Ben, spillet med autentisk angst og akavethed af Jack Monaghan, og den entusiastiske "se-på-det-lyse-siderne" Elaine (Emma Curtis) – der er lige så skinger i sin overbevisning, som Ben er tungsindig i sin – forelsker sig over febrilsk snak om Mona Lisa og Cheerios. Men deres samtaler, sat over for denne verden af rædselsfulde forstadsfester og lige så rædselsfulde stripbarer, virker som naivt drilleri. Og i toppen af denne trekant finder vi den legendariske Mrs. Robinson; ude af trit med kærligheden og sig selv, mens hun flygter fra virkeligheden med bourbon og sex, spillet med en storslået og livstræt elegance af Catherine McCormack. Når hun træder ind på scenen, får historien en intens, glødende energi og en dynamik, som alle undtagen de mest hjerteløse kan genkende. Selvfølgelig vil hun hellere forføre Ben end se livet i øjnene med en mand, der før sang for hende, men ikke længere gør det. Og naturligvis vil hun bruge hvert gran af vrede og manipulation på at forhindre sin elsker i at date sin datter. At hendes affære med Ben blot er en distraktion (hvilket gøres krystalklart i en hylende morsom scene, hvor Ben forsøger at, øh, tale med hende i sengen), gør hende måske til en kynisk strigle, men hun er en strigle, vi alle kan føle med, når hun ser i øjnene, at ungdom og skønhed vil finde sammen og lade hende blive tilbage.

Catherine McCormack som Mrs Robinson. Foto: Manuel Harlan

Stykket skildrer udviklingen i denne trekant af kærlighed og begær med et tempo, der indimellem er ujævnt; nogle scener trækker i langdrag, mens andre præsenterer skarpe, pludselige vignetter, der er ovre, før man registrerer dem. Det forbedrer dog filmen i slutscenerne. Uden at afsløre for meget, bliver filmens forenklede, triumferende flugt her udvidet og udfoldet på en måde, der viser hver karakters perspektiv i noget, der nærmest minder om et skrig af fortvivlelse. Lige bortset fra Mrs. Robinson. Hendes trætte sammenfald i en stol og udånding af røg siger mere end det højeste skrig.

BESTIL BILLETTER TIL THE GRADUATE