ANMELDELSE: The Normal Heart, National Theatre London ✭✭✭✭✭

Paul T Davies anmelder Larry Kramers skuespil The Normal Heart, som får sin første opsætning i London siden 1986 på National Theatre.

Ben Daniels og Dino Fetscher i The Normal Heart. Foto: Helen Maybanks The Normal Heart.

The National Theatre, Olivier.

30. september 2021

5 stjerner

Bestil billetter

Drevet af et legitimt raseri mod regeringens og myndighedernes manglende handlen, og baseret på egne erfaringer, får Larry Kramers selvbiografiske AIDS-stykke sin første store London-revival siden premieren i 1986. Det er en bjergtagende og hjerteskærende forestilling med et førsteklasses ensemble og iscenættelse. Væk er de oprindelige avisoverskrifter om AIDS og det støt stigende dødstal. Dominic Cookes passionerede instruktion og Vicki Mortimers nærmest nøgne scenografi giver stykket plads til at bevæge sig med klarhed og fart, mens ordene fylder salen; dette er et værk, der kæmper indædt mod mørket. Jeg vil ikke afsløre, hvordan forestillingen starter, men det er smukt og respektfuldt.

Liz Carr og Ben Daniels i The Normal Heart. Foto: Helen Maybanks

Stykket kortlægger de tidlige dage af AIDS-epidemien i New York og trækker på Kramers egne oplevelser, og tiden har modnet fortællingen smukt. Det skildrer stiftelsen af The Gay Men's Health Crisis og Kramers efterfølgende eksklusion fra sin egen organisation; hovedpersonen Ned Weeks er i bund og grund Kramer selv. Hans raseri er rettet mod New York Times for manglende dækning, mod New Yorks borgmester Koch og mod den medicinske langsommelighed, men ultimativt rammer vreden de homoseksuelle mænd, der lever i skabet. Ben Daniels er formidabel som Ned – et rystende kraftcenter af følelser, hvis bramfrie tone aldrig svigter i intensitet, men som viser sin sårbarhed, da han for første gang forelsker sig i Felix, der efterfølgende bliver syg. (En smuk og hjerteskærende præstation af Dino Fetscher.) Til tider, især i første akt, kan Neds argumenter virke skingre og grænse til det belærende, men i dag værdsætter man virkelig, hvor godt Kramer skrev modargumenterne mod sig selv. Tiden tillader os også at le mere frit og åbent ad stykkets skarpe humor, som i høj grad leveres af Danny Lee Wynters vidunderligt kække sydstats-queen Tommy. Liz Carr er fremragende som Dr. Emma Brookner, der overbringer de nyheder, ingen ønsker at høre: "Bed bøsser om at holde op med at have sex". Parallellerne til vores egen tid med pandemien er hjemsøgende, komplet med benægtelse og konspirationsteorier. Som Neds bror Ben, der bygger et hus til to millioner dollars, mens AIDS-velgørenhedsorganisationerne kæmper for hver en krone, er Robert Bowman øm og spørgende, mens broderkærligheden skinner igennem.

Robert Bowman i The Normal Heart

Anden halvdel består af kraftfulde taler, der hver især knuser hjertet og tænder kampgejsten for lighed i sjælen. Det politiske er personligt i hver eneste linje, og holdet løfter opgaven smukt. Enkle musikvalg understøtter teksten, hvor det er nødvendigt, og tragedien og ømheden føles intim selv i den enorme Olivier-sal; produktionen er fænomenal til at drage publikum ind. Da serien It’s A Sin blev vist tidligere i år, spurgte mange yngre homoseksuelle mænd mig: "Var det virkelig sådan?". Ja, det var det. Her er vidnesbyrdet. En smuk, hjerteskærende genopsætning, der byder på nogle af de bedste præstationer, du kommer til at se i år.

Daniel Monks, Danny Lee Wynter og Henry Nott. Foto: Helen Maybanks