ANMELDELSE: Translations, National Theatre ✭✭✭✭

Danny Coleman-Cooke anmelder Brian Friels 'Translations', der i øjeblikket spiller på Nationals Olivier Theatre.

Colin Morgan som Owen i Translations. Foto: Catherine Ashmore Translations

Olivier Theatre

National Theatre

30. maj 2018

4 stjerner

Bestil nu

Brian Friels 'Translations' blev skrevet i 1980 om det 19. århundrede, men føles stadig lige så aktuel og relevant i 2018. I en tid, hvor magtdeling i Nordirland bremses af spørgsmål om sprog og identitet, står denne intense opsætning stærkere end nogensinde før.

For sprog er ikke blot et redskab til kommunikation, men et udtryk for identitet og politik. Friel indfanger dette perfekt og væver mesterligt mellem politiske emner som uddannelse, britisk kolonialisme og de komplekse relationer, der rækker på tværs af grænser og grupperinger.

En scene fra Translations på National Theatre. Foto: Catherine Ashmore

Translations finder sted i en lille skole i Donegal i det 19. århundrede, hvor alt ånder fred og ro, indtil engelsktalende soldater ankommer for at kortlægge området og indføre nye, standardiserede stednavne.

Dette sætter gang i en række begivenheder, hvor en af de lokale beboere forelsker sig i en britisk soldat, og en anden bliver set som en potentiel overløber, efterhånden som soldaternes sande planer kommer for dagen.

Dermot Crowley (Jimmy Jack) og Ciarán Hinds (Hugh) i Translations. Foto: Catherine Ashmore

Der er en smuk lyrik i Friels dialog, som gør det til en ren fornøjelse at lytte til, selv når karaktererne blot driller hinanden på scenen. Med en relativt enkel scenografi får sprogets poesi og kraft lov til at indtage hovedrollen, og Friels ord er mere end stærke nok til at bære forestillingen.

Det enorme kirkerum i Olivier-salen kan være en udfordring for enhver producent, men denne opsætning rammer plet med en intim scene-i-scenen, hvor det meste af handlingen udspiller sig. Resten af rummet er fyldt med græs og jord, bragt til live med atmosfærisk tåge, stormvejr og en yderst begavet lyssætning.

Skuespillerholdet er sublimt hele vejen rundt, med en kemi i topklasse, der formår at få alt ud af det krævende og ofte flersprogede manuskript.

Adetomiwa Edun (Løjtnant Yolland) og Judith Roddy (Marie). Foto: Catherine Ashmore

Især Adetomiwa Edun og Judith Roddy leverer en øm og underholdende præstation som de ulykkelige elskende, der er ude af stand til at forstå hinanden på grund af den sproglige barriere. Ciarán Hinds er ligeledes fremragende som den karismatiske og noget lasede skolelærer, der forsøger at bringe klassisk dannelse til det landlige Irland.

Min eneste anke er, at tempoet føles en smule ude af trit; selvom man let tilgiver den langsomme opbygning i første akt, føles afslutningen noget brat og leverer ikke helt den forløsning, som nogle måske kunne håbe på.

Men det er kun småting; Translations er en forrygende aften i teatret og et vidnesbyrd om den teatralske genialitet hos en af sin generations største dramatikere.

BESTIL BILLETTER TIL TRANSLATIONS NU