Gielgud Theatre, oprindeligt kendt som Hicks Theatre, slog dørene op den 27. december 1906. De to første opsætninger, musicalerne 'The Beauty of Bath' og 'My Darling', var begge skrevet af Seymour Hicks, som teatret var opkaldt efter. Da Hicks’ kone måtte melde afbud til flere forestillinger af 'The Dashing Little Duke' (1909) på grund af sygdom, valgte han selv at træde ind og overtage rollen.
Samme år blev Charles Frohman eneadministrator for teatret og omdøbte det hurtigt til Globe Theatre. Winston Churchills mor, Lady Randolph Churchill, stod bag genåbningsforestillingen 'His Borrowed Plumes'. De næste to årtier bød på en stribe succeser, herunder 'Fallen Angels' i 1925, 'Call It a Day' i 1935 (som spillede hele 509 gange) og John Gielguds opsætning af 'The Importance of Being Earnest' i 1938, hvor Gielgud både instruerede og spillede hovedrollen.
Gielguds næste store satsning, Christopher Frys 'The Lady’s Not for Burning', fik en succesfuld premiere i 1949. Succesen fortsatte i de følgende årtier med 'A Man For All Seasons' (hvis urpremiere fandt sted her i 1960), 'There’s a Girl in My Soup' (1966, som nåede 1.064 forestillinger) og 'Daisy Pulls it Off' (1983), der med 1.180 forestillinger blev teatrets hidtil længstspillende stykke.
Da Shakespeare’s Globe åbnede på South Bank, valgte man i 1994 at omdøbe teatret til Gielgud Theatre – dels for at hylde den legendariske skuespillers livsværk, og dels for at undgå forvirring hos publikum. En omfattende renovering af de historiske rammer blev gennemført mellem 2007 og 2008.