INTERVIEW: Juliet Mills om En kvinde forsvinder og turnélivet med ægtefællen Maxwell Caulfield

Teater- og filmstjernen Juliet Mills fortæller om at turnere med sin mand, Maxwell Caulfield, i teaterversionen af Hitchcocks klassiske film En kvinde forsvinder.

Maxwell Caulfield og Juliet Mills i En kvinde forsvinder. Foto: Paul Coltas Hvad handler En kvinde forsvinder om?

Man kan ikke sige for meget om en thriller uden at afsløre plottet! Den foregår på et tog og en station i 1938, lige før Tyskland invaderer Østrig. En gruppe mennesker mødes på dette tog, og en af dem forsvinder. Et ungt par gør det til deres mission at finde den savnede person, men der virker til at være en sammensværgelse blandt passagererne for at skjule, hvad der er sket.

Det er en vaskeægte komedie-thriller, som faktisk er min absolutte yndlingsgenre på teatret. Jeg tror, folk elsker at blive skræmt i teatret, og de elsker at grine, netop fordi de er så bange. Det er meget morsomt, og jeg er meget stolt af stykket.

Hvem spiller du?

Jeg spiller Miss Froy, en engelsk guvernante, der har arbejdet hos en familie i Østrig i seks år. Hun er en del af puslespillet. Mere kan jeg ikke sige!

Hvad fik dig til selv at ville medvirke i denne opsætning?

Det var kære Bill Kenwrights idé. Han tilbød rollen til min mand og mig sammen, så det var et kæmpe plus med det samme. Det faktum, at det var et nyt stykke, var også et stort plus. At komme tilbage til England og tage på turné sammen lød bare som en virkelig god idé og utrolig sjovt.

Hvordan er det at arbejde sammen med din mand, Maxwell Caulfield?

Jeg elsker det. Vi har været gift i 38 år nu, og på teatret har vi arbejdet sammen en halv snes gange. Vi elsker at arbejde sammen, især at turnere, fordi det er et stort eventyr at besøge nye byer hver uge; pakke det hele sammen, ind i bilen og afsted. Det er en sand gave, Bill har givet os.

Glæder du dig til at turnere med forestillingen rundt i Storbritannien?

Det gør jeg. Jeg elsker at spille på de forskellige spillesteder i de forskellige byer. Det er vidunderligt at besøge de gamle teatre, som er i så flot stand, velvidende at min far helt sikkert også har stået på de scener. Det er en tradition, som jeg føler mig meget hjemme i og tryg ved.

Hvordan bruger du dagene, når du ikke står på scenen?

Det afhænger af, hvor vi er, og hvordan vejret er. Vi elsker at vandre, så hvis vi er ude på landet, går vi meget gerne lange ture.

Holdet bag En kvinde forsvinder. Foto: Paul Coltas Hvorfor synes du, at turnéteater er vigtigt?

Mange mennesker har ikke mulighed for at komme til London, eller har ikke lyst til det, og jeg synes, det er virkelig vigtigt at bringe teatret ud til dem og holde liv i disse smukke, gamle teatre.

I en tid, hvor vi kan få så meget underholdning 'on demand', hvad gør så teatret til noget særligt?

Når teater fungerer, findes der intet så spændende. At kunne se rigtige mennesker gå, tale, grine og græde, og blive draget ind i den oplevelse. Det er noget helt andet end at kigge på en skærm, en computer eller endda en film. Nogle gange går unge mennesker ikke så meget i teatret. Det er en skam, for de går glip af en form for underholdning, som er uovertruffen. Der findes intet som live-teater. At se folk levende på scenen og blive revet med af deres liv, deres drama eller deres oplevelser kan være ekstremt spændende.

Du har haft en lang og alsidig karriere. Kan du nævne nogle højdepunkter?

I det første stykke, jeg nogensinde lavede, Five Finger Exercise, da jeg var helt ung, arbejdede jeg sammen med John Gielgud. Det var et meget succesfuldt stykke, der spillede længe i London. Vi tog det til Broadway, da jeg kun var 18 år. Det var et ekstraordinært højdepunkt. Broadway var bjergtagende.

Avanti! med Jack Lemmon, instrueret af den store Billy Wilder, var også en fantastisk oplevelse. Vi filmede det hele i Italien. Jeg skulle tage 15 kilo på, så jeg holdt aldrig op med at spise. Billy plejede at tage mig med ud hver aften, sammen med sin kone og Jack og hans kone, for at sikre, at jeg fik et godt måltid, så jeg kunne holde vægten oppe.

Og på tv var Nanny and the Professor en lykkelig tid for mig. Det førte mig til Amerika. Det var aldrig meningen, at jeg ville blive, men der blev ved med at komme arbejde. Jeg har boet der længe nu.

Hvad kan publikum forvente sig af en tur i teatret for at se En kvinde forsvinder?

De kan forvente en rigtig god aften i teatret. Underholdning og eskapisme. Jeg tror, det er rigtig sundt for folk; det er rart at gå i teatret og forsvinde ind i en anden verden.

EN KVINDE FORSVINDER – TURNÉPLAN OG BILLETTBESTILLING