ANMELDELSE: Blackout, Drayton Arms Theatre ✭✭

Blackout

Drayton Arms Theatre

13. oktober

2 stjerner

Den unge dramatiker Tim Cook har opbygget et solidt ry på Fringe-scenerne, og hans stykke Crushed vandt prisen for bedste nye stykke ved dette års Brighton Fringe.

Et af hans tidligere værker, Blackout, spiller netop nu på Drayton Arms – en dragende 'postapokalyptisk psykologisk thriller', der udspiller sig under en strømafbrydelse i Swindon.

Den kyniske Mark (Tim Cook) har fået ny nabo; den hyperaktive og overivrige Tracy (Amani Zardoe). Ramt af dette pludselige mørke holder de hinanden med selskab, men bliver forfærdede over at opdage, at mørket fortsætter, da solen ikke står op næste morgen.

Det er en interessant præmis, og stykket er krydret med dramatiske øjeblikke og skarpe replikker. Den største forhindring er dog, at ingen af karaktererne er synderligt sympatiske. Mark er så misantropisk, at man har svært ved at knytte sig til ham, og Tracy er så irriterende og hysterisk, at man heller ikke for alvor hepper på hende.

Forestillingen er desuden tynget af musikalske indslag, som virker malplacerede i forhold til stykkets øvrige tone. Blackout er generelt en rå fortælling, så at transformere den til en quasi-musical virker som en fejlprioritering – og rent praktisk er det forvirrende (ville man overhovedet have lyst eller overskud til at spille guitar under et totalt blackout?!).

Trods dette har både Cook og Zardoe fine sangstemmer, som gør sangene mere behagelige, end de ellers ville have været. Selvom de spiller frustrerende karakterer, er Cook og Zardoe nuancerede skuespillere, der spiller deres roller med følelsesmæssig dybde; scenen, hvor de diskuterer de sidste timer med Marks kæreste, er særligt velspillet.

Den konstante strøm af vittigheder bliver dog indimellem trættende, og stykket føles sine steder ujævnt. Tempoet mod slutningen virker decideret tvivlsomt; det føles forhastet, hvilket resulterer i, at den store finale ikke rammer plet. Spilletiden er på lige over en time; en mere gennemarbejdet slutning ville have været kærkommen og kunne have besvaret nogle af de mange uafklarede spørgsmål (ikke mindst hvorfor lyset overhovedet gik ud).

Iscenesættelsen var enkel, men relativt effektiv, omend det ikke var synderligt mørkt for et stykke med titlen Blackout. Skuespillerne skal naturligvis kunne se, hvad de laver, men det virkede mærkeligt at se karaktererne snuble rundt i forholdsvis god belysning. Lidt mere mørke kunne også have tilføjet en smule mere gys til de få chok-effekter, der er spredt ud over forestillingen.

Blackout er skrevet af en forfatter med en lovende fremtid, baseret på en god idé og med enkelte lyspunkter undervejs. Selvom det er fantastisk at se unge dramatikere præsentere nyt materiale, kræves der nok et skarpere manuskript, hvis forestillingen skal videre til andre scener.

Blackout spiller på Drayton Arms Theatre indtil 17. oktober 2015