ANMELDELSE: Broken Strings, Tabard Theatre ✭✭✭

Broken Strings

Tabard Theatre

7. september 2016

3 stjerner

Bestil nu

Den sarte introspektion fra Terence Davies' eftertænksomme film om arbejderklassen møder Mike Leighs kraftfulde og underspillede teaterdrama i denne nysgerrige hybrid af et enakter-stykke af manuskriptforfatter og instruktør, Joe Wenborne. I Mike Leopolds smukke og realistiske regi (udsøgt belyst af Adam King) – en præcis og solid box-set scenografi, der føles mere som West End end et lille fringe-teater over en pub – ser vi gennem blot 80 minutter timer, måneder og år flyve forbi, mens to helt almindelige mennesker lever med efterdønningerne af en følelsesmæssigt rystende begivenhed.

Rose (Linda Clark) og David (Steven Arnold) er de eneste karakterer, der optræder, men når de taler om andre, er realismen i deres portræt af forholdet mellem svigermor og svigersøn så dyb, at man forventer, at stuen eller køkken-alrummet pludselig fyldes af de andres nærvær. Det er her, ligheden med Mike Leigh er stærkest: den robuste, enkle virkelighed i deres verden synes at dække over mærkelige, knap fattelige kræfter, der bølger igennem dem. Begge skuespilleres mangeårige erfaring foran kameraet spiller en væsentlig rolle; begge er veteraner fra 'Coronation Street', hvor de lærte hinanden at kende, og de mestrer at fortælle om store lokale tragedier med små virkemidler som et træk på skulderen eller en let betoning i stemmen. Samtidig giver deres solide erfaring fra alle typer teater dem den nødvendige tyngde til at præsentere karaktererne med stor overbevisning. Clark genbesøger her en rolle, som hun var med til at udvikle for seks år siden, og som hun nu fremstiller med endnu større styrke og beslutsomhed.

Det helt centrale her er, at den frygtelige begivenhed, som de begge reagerer på, er sket uden for scenen og faktisk er afsluttet lige før stykkets start. Selvom der følger en del traditionel handling, er det ikke det narrative forløb, der fanger os, men derimod observationen af to sårede mennesker, der lever igennem den langvarige chokbølge efter tragedien.

Udover at instruere diskret, har Wenborne skrevet en dialog, der aldrig står stille: fokus skifter konstant fra knappe replikker til levende, naturlig vid (med mange stilfulde vendinger), gråd, latter, råb og tavshed. Man føler, at dette er fåmælte mennesker, der ikke er vante til at tale om følelser. Men omstændighederne har tvunget dem sammen, så de ikke kan undgå at konfrontere en række forskellige stemninger og tanker, som de udtrykker så umiddelbart og tilfældigt, som de nu falder dem ind.

Scenerne afbrydes – og her må referencen være til Terence Davies' episke fortællinger om det jævne liv – af de bløde melodier fra Music for Pleasure eller Radio 2, der passer ligeså perfekt til handlingen, som var de håndplukket af legendariske Jimmy Young (men den fremragende lyd her er skabt af Peter Dyos). Dette minder os, ligesom alle andre detaljer i denne subtile og intelligente opsætning, om, at den verden vi ser og hører, er forbi; den hører fortiden til. At vi ikke straks gennemskuer det budskab, er en fundamental del af den historie, der fortælles.

For nogle vil stykket måske føles en anelse for afdæmpet. Som skuespillerne selv bemærker, er dette ikke storladent, heroisk teater. Det er heller ikke en kompleks psykologisk undersøgelse af splittede personligheder. Det er et ærligt portræt af, hvad der rent faktisk sker i verden, og på sine egne præmisser er det et af de fineste værker af sin art, man kan opleve i denne sæson. Clark og Arnold har tidligere spillet panto sammen, og selvom dette er en langt mere alvorlig og mørk verden, er den stadig skrevet i arketypernes og konventionernes sprog, præcis som de fleste menneskers hverdagssamtaler også er det. Wenborne er måske ikke analytisk i sin dekonstruktion af materialet, men han er direkte, ærlig og følsom i sin fremstilling.

Frem for alt er dette et drama, der kunne udspille sig i alles liv: selve historiens hverdagskarakter er dens eksistensberettigelse. Selvom den ikke råber på opmærksomhed eller bruger billige tricks, vil man flere timer efter at have forladt teatret mærke, at stykkets milde, men klare nærvær stadig sidder i kroppen og kaster lys over de store mysterier om liv og død, kærlighed og had, fortvivlelse og håb.

Broken Strings spiller på Tabard Theatre frem til den 24. september 2016

BESTIL BILLETTER TIL BROKEN STRINGS PÅ TABARD THEATRE HER